Sådan udfylder du dit ydelseskort

Guide til udfyldelse af ydelseskort, hvis du har fravær i den pågældende måned 
Hvis du holder ferie, barsel eller bliver syg, så skal du registrere det på ydelseskortet. Tjek denne guide.  

Guide til udfyldelse af ydelseskort, hvis du har lønarbejde i den pågældende måned 
Hvis du har arbejdstimer, så skal du registrere det på ydelseskortet. Tjek denne guide.  

Guide til udfyldelse af ydelseskort, hvis du har haft honorararbejde i den pågældende måned 
Hvis du har haft honorararbejde, så skal du registrere det på ydelseskortet. Tjek denne guide.  

Guide til udfyldelse blanket AK200 
Blanket, som du skal udfylde, hvis du har deltidsarbejde og skal have supplerende dagpenge – du skal udfylde AK200 i forbindelse med, at du udfylder dit ydelseskort. Tjek denne guide. 

Guides til udfyldelse af samkøringskort 
Du modtager et brev fra os om at udfylde et såkaldt samkøringskort, hvis de arbejdstimer, du har oplyst på dit ydelseskort, afviger fra de timer, som din arbejdsgiver har indberettet om samme til SKATs eIndkomst. For at hjælpe dig med at udfylde kortet kan du orientere dig i en af tre guides afhængig af, hvad der gælder for dig: 

• Afvigelsen er under 37 timer, og jeg vil acceptere afvigelsen 
• Afvigelsen er under 37 timer, og jeg vil gøre indsigelse 
• Afvigelsen er over 37 timer 

På ydelseskortet præsenteres du for de oplysninger, som vi allerede har. På første side oplysninger om sygdom, barsel, bestyrelsesarbejde, lønsikring mm. På næste side oplysninger om ferie, lønarbejde mm. 

Hvis du ikke har ændringer til oplysningerne, kan du nøjes med at godkende oplysningerne på kortet og sende det. 

Hvis dine arbejdstimer afviger fra det, som der står på en eller flere dage, bedes du rette de pågældende dage. Husk at oplyse alt arbejde, uanset hvornår på dagen du har udført det. Indtægten skal oplyses brutto pr. arbejdsdag. 

Når du udfylder dit ydelseskort, skal du udfylde kortet for hele måneden – også for perioder, hvor du ikke er tilmeldt Jobnet. 

Hvis du fx er tilmeldt Jobnet som ledig fra den 10. i måneden, skal du angive evt. arbejdstimer (og andet som betyder, at du ikke skal have udbetaling fra MA) for den 1. til den 9. Du skal kun klikke og tilføje på de dage, hvor du har noget. 

Og tilsvarende – hvis du kommer i fuldtidsjob fx den 14. i måneden, så skal du udfylde kortet fra den 14. og måneden ud med antallet af arbejds-/løntimer pr. dag (alle dage skal udfyldes). 

Særligt for dimittender: Hvis du dimitterer fx den 10. i måneden og ikke har haft arbejde, sygdom, ferie mm. for månedens første 9 dage, kan du nøjes med at krydse nej til ydelseskortets første spørgsmål, som handler om begrænsninger i din ret til dagpenge og indsende kortet til os. 

Hvis du har været fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet i hele måneden – altså hverken holdt ferie, været på barsel, været syg, haft deltidsarbejde eller honorararbejde – så kan du udfylde ydelseskortet med meget få klik.  

Se hvordan i videoen her:

Du skal oplyse alle dine løntimer for alle uger og ud for de dage, hvor du har haft dine arbejdstimer. Husk at oplyse alt arbejde, uanset hvornår på dagen du har udført det. Indtægten skal oplyses brutto pr. arbejdsdag. Tjek denne guide.

Udfyld altid kortet for HELE måneden. Og hvis du kommer i fuldtidsjob fx den 14. i måneden, skal du udfylde kortet fra den 14. og måneden ud med 7,4 timer pr. dag (alle dage skal udfyldes) og med arbejdsgiveren fundet via CVR-registeret – se nedenfor.  

Indtægten i kroner pr. dag angives som din månedsløn brutto divideret med 160,33 gange med 7,4. 

Når du begynder at arbejde, skal du oprette dit ansættelsesforhold på selvbetjeningen – på en af to måder: 1) Udfyld blanket AK200 i selvbetjeningen på Mit MA (tjek venligst denne udførlige guide) eller 2) opret arbejdsforholdet i forbindelse med, at du skal sende ydelseskortet til os. Du skal oplyse om alle vigtige forhold i din ansættelse (opsigelse, arbejdstid, arbejdets art og arbejdsgiverens CVR-nr.). 

Arbejdsgiveren søger du frem på navn/adresse eller på CVR-nr. Når du begynder at skrive, præsenteres du for mulige arbejdsgivere. Vælg din arbejdsgiver fra listen – og alle oplysninger om arbejdsgiveren udfyldes automatisk. Udfyld derefter resten af oplysningerne om ansættelsesforhold, det vil sige startdato, lønforhold osv. 

Hvis du har brug for at rette i et ydelseskort, du allerede har indsendt – så retter du det i selvbetjeningen på Mit MA (under ”Post” og ”Sendt post” – klik på blyanten). 

Hvis du er underviser og lønnet for forberedelsestid, så skal du selv omregne dine løntimer, så de oplyste timer inkluderer forberedelsestid. Fx arbejder du som ekstern lektor, og din undervisningstime inkluderer en forberedelsestid, hvormed en undervisningstime reelt svarer til 3,5 times arbejde. I den situation skal du for hver undervisningstime oplyse 3,5 time på kortet. Dit lønningskontor kan oplyse dig om din forberedelsestid. 

På dit ydelseskort skal du oplyse det faste antal løntimer/kvoten, der udbetales til dig hver måned i undervisningssemestret (normalt 5 måneder pr. semester). Du skal således skrive løntimerne på dit ydelseskort, selv om du måske ikke har haft undervisningslektioner, censortimer mv. i løbet af måneden. 

På dit ydelseskort skal du angive det månedlige antal løntimer, og du skal fordele løntimerne ligeligt på de dage, hvor du har haft arbejde. 

Eksempel 1 
Modtager du løn for 80 timer pr. måned, og har du i en måned haft 12 dage med arbejde, skal du fordele dine 80 løntimer på de 12 arbejdsdage med (80:12) = 6,66 timer pr. dag (det udregnede timetal nedrundes til to decimaler). 

Eksempel 2 
Har du kun haft to arbejdsdage i måneden, kan du ikke udfylde ydelseskortet med 40 timer pr. arbejdsdag, da hver dag på ydelseskortet maks. kan udfyldes med 24 timer. Du angiver i stedet 24 timer på hver arbejdsdag, og de resterende 16 timer på hver af de to efterfølgende dage. Så har du fået oplyst 2 x 24 timer + 2 x 16 timer = 80 timer på dit ydelseskort.   

Har du IKKE arbejdstimer i en måned, hvor du modtager løn 
Hvis du ikke har arbejdstimer i en måned, hvor du får udbetalt din løn med din faste lønkvote, skal du skrive løntimerne på dit ydelseskort i den første hele uge i måneden.   

På dit ydelseskort skal du oplyse det faste antal løntimer/kvoten, der udbetales til dig hver måned i undervisningssemestret (normalt 5 måneder pr. semester). Du skal således skrive løntimerne på dit ydelseskort, selv om du ikke har haft undervisningslektioner, censortimer mv. i løbet af måneden. 

På dit ydelseskort skal du angive det månedlige antal løntimer, og du skal fordele løntimerne ligeligt på de dage, hvor du har haft arbejde. 

Eksempel 1 
Modtager du løn for 80 timer pr. måned, og har du i en måned haft 12 dage med arbejde, skal du fordele dine 80 løntimer på de 12 arbejdsdage med (80:12) = 6,66 timer pr. dag (det udregnede timetal nedrundes til to decimaler). 

Eksempel 2 
Har du kun haft to arbejdsdage i måneden, kan du ikke udfylde ydelseskortet med 40 timer pr. arbejdsdag, da hver dag på ydelseskortet maks. kan udfyldes med 24 timer. Du angiver i stedet 24 timer på hver arbejdsdag og de resterende 16 timer på hver af de to efterfølgende dage. Så har du fået oplyst 2 x 24 timer + 2 x 16 timer = 80 timer på dit ydelseskort. 

Hvis du er ansat som underviser på fast nedsat tid pr. uge, og din løn ifølge din kontrakt udbetales med et fast beløb pr. uge, og lønudbetalingerne er forskellige fra måned til måned, skal du på kortet oplyse om dine løntimer ifølge kontrakten og ikke anføre de faktiske timer. 

Er du ansat med et timetal pr. uge, men lønnen udbetales for et fast timetal pr. måned, kan der over en kalendermåned være en difference på det antal timer, som du oplyser på dit ydelseskort, og de timer som du egentlig for løn for. Det skyldes, at hver kalendermåned ikke indeholder lige mange dage. Du skal derfor fordele arbejdsgivers indberetning af løntimer på de dage, hvor du har arbejdet. 

Er du fx ansat 20 timer fast pr. uge, vil du modtage løn for 86,67 timer pr. måned.  (20 timer pr. uge x 13 uger (3 måneder) divideret med 3 = 86,67 timer pr. måned). 

Hver kalendermåned indeholder ikke lige mange hverdage. Du skal derfor fordele din ansættelseskvote af løntimer på de dage, hvor du har arbejdet. Vi supplerer din løn med en ydelse (dagpenge eller efterløn), så du samlet set får udbetalt for 160,33 timer (86,67 timer fra din arbejdsgiver og op til 73,66 timer fra MA). 

Arbejder du som freelancer/honorarlønnet, er det vigtigt, at du oplyser dine arbejdstimer på det tidspunkt, hvor arbejdet er udført. Kender du indtægten, så oplys denne for hver dag. Kendes indtægten ikke på det tidspunkt, hvor du sender ydelseskortet til os, skal du i stedet oplyse ”Andet” og oplyse antallet af timer, som du har brugt på opgaven. Du skal i ”Beskrivelse af aktiviteten” oplyse, at du ikke kender indtægtens størrelse. Du må ikke vente med at oplyse om arbejdet til det tidspunkt, hvor honoraret udbetales til dig. 

Når du bliver bekendt med indtægten, skal du indsende det rettede dagpengekort for perioden til os. Her oplyser du de nye oplysninger som honorararbejde og oplyser indtægten i kroner og arbejdsgiveren. Samtidig sletter du din tidligere oplysning, som er oplyst i ”Andet”. 

Tjek denne guide.  

Du kan læse mere om freelance- og honorararbejde her. 

Hvis du i enkelte uger ikke ønsker at bruge af din ret til supplerende dagpenge, har du mulighed for at fravælge dette ved at tilføje ‘ønsker ikke supplerende dagpenge’ mandag i den uge, hvor du fravælger dagpenge. Fx arbejder du 25 timer i enkelt uge og ønsker at fravælge supplerende dagpenge – så skal du i den uge oplyse ‘ønsker ikke supplerende dagpenge’. 

Du kan læse mere om supplerende dagpenge og forbruget her.