KOM MED I EN NETVÆRKSGRUPPE FOR JOBSØGERE MED ERFARING PÅ CV’ET!
Der er mange spørgsmål, som melder sig, når man skal til at søge job efter nogle år på arbejdsmarkedet. Hvor kan jeg søge? Hvad kan jeg? Og hvordan skriver man sig egentlig ind i et job? Måske har du selv et aktuelt emne eller spørgsmål, du gerne vil undersøge i fællesskab med andre.
I MA’s netværk bliver du en del af et jobsøgningsfællesskab med fokus på videndeling og inspiration til jobsøgningen. Her kan du dele dine oplevelser og erfaringer med andre, og sparre med nogen, der står i samme situation som dig selv.
Du er som deltager selv med til at skabe rammen om netværket. MA bidrager med input og sparring. MA starter denne nye netværksgruppe den 6. oktober 2022 kl. 16-18. Vi mødes i MA’s lokaler i Slotsgade 21B, 4. sal i Odense.
MA sørger for introduktion til:
MA’s netværk og hvad man får ud af at være med.
Introduktionsrunde og ’get together’.
Input til jobsøgning og sparringsøvelser.
Guides til, hvordan man kører en netværksgruppe.
Hjælp til at rammesætte netværket og lave aftaler for det videre forløb.
Det er sjovere at være jobsøgende, når man ikke er alene om det!
Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?