Har du mange års arbejdserfaring? Og er du på udkig efter dit næste skridt i arbejdslivet? Så er dette netværk måske noget for dig.
Vi ved, at det både kan være en styrke og en udfordring at søge job, når man har meget erfaring at byde ind med. Bliv en del af et nyt netværk for jobsøgere med erfaring, hvor du kan møde andre i samme situation, dele viden og få ny energi til din jobsøgning.
Det afgørende er ikke din alder – men din livs- og arbejdserfaring. Formålet med netværket er at skabe et fællesskab, hvor viden, motivation og sparring går hånd i hånd – så du ikke står alene i din jobsøgning, men bliver en del af et aktivt og inspirerende fællesskab.
Netværksopstarten faciliteres af MA’s karriererådgiver Rasmus Beedholm og MA-medlem Berit Waagner. Ved det første møde, vil du være med til at sætte retningen for netværket, og på sigt er det tanken, at netværket bliver drevet af deltagerne selv.
Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?