Aflyst | Drop-in-karriererådgivning over Zoom HVER onsdag fra kl. 13-15 - MA-Kasse

Aflyst | Drop-in-karriererådgivning over Zoom HVER onsdag fra kl. 13-15

Drop-in karriererådgivning er aflyst onsdag d. 12. november 2025. Vi glæder os til at se dig ugen efter!

Nu kan du hver onsdag kl. 13.00-15.00 – helt uden tidsbestilling og forberedelse – kigge forbi MA online og få sparring på din jobsituation. Vi kalder det Drop-in karriererådgivning. 

Du kan også sparre med ligesindede, som måske sidder med de samme udfordringer og overvejelser som dig. Der er plads til alle spørgsmål og løse ideer i forbindelse med din jobsøgning eller dit nuværende job. 

Vi vender tingene i plenum, da der vil være flere i ’rummet’, og vi benytter os af breakout-rooms, hvor det giver mening. Deltag så længe, det giver mening for dig. Og log af, når det passer dig.

Sådan gør du
Du skal ikke tilmelde dig, men blot klikke på dette Zoom-link onsdag mellem kl. 13 og 15. Du får brug for en pc/Mac med kamera, højttaler og mikrofon, så vi kan høre og se hinanden.

Skærp dit ansøgningsmateriale med MA’s AI-værktøjer
Hvis du gør brug af Drop-in-karriererådgivning til sparring på dit ansøgningsmateriale, vil vi opfordre dig til – før vi mødes på Zoom – at blive inspireret af MA’s egenudviklede AI-værktøjer.

Ved hjælp af AI giver vi dit cv et grundigt eftersyn og booster substansen. Og du slipper helt for ‘det blanke papir’, når du skal i gang med en ansøgning. Vedhæft blot dit cv og en stillingsannonce i chatten – og vupti: Ud kommer et første bud på en ansøgning. Eller hvad med at prøve de to karriererådgiverværktøjer – et til nyuddannede og et til dig med erfaring.

Du finder alle AI-værktøjerne på Mit MA.

MA’s AI-chats hostes i et sikkert miljø (Azure) i Europa, og dine oplysninger bruges – modsat fx OpenAI ChatGPT – ikke til træning af kunstig intelligens. Vi har samlet vores svar om datasikkerhed, fejl, klima mm. her.

Vi ses!

Drop-in-karriererådgivning er aflyst på følgende datoer i 2025: 24/12 og 31/12.

Sted
Online
Tilmelding
Fra MA deltager
Karriererådgiver
Pia Knudsen
Karriererådgiver
Trine Paludan Jakobsen
Karriererådgiver
Henrik Due Jensen
Karriererådgiver
René Harboe Jensen
Boost ditansøgningsmateriale med AI
Boost ditansøgningsmateriale med AI
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00