For dimittender: Skab værdi i små og mellemstore virksomheder - MA-Kasse

For dimittender: Skab værdi i små og mellemstore virksomheder

Akademikerkampagnen afholder et nyskabende kursus, hvor vi glæder os til at klæde dig på til selv at skabe dit job i en mindre privat virksomhed. Vi retter fokus på, hvordan du kan spille dine kompetencer ind til de nye arbejdsopgaver og nye udfordringer, som SMV’er har brug for at få løst.

Mere end 90% af alle virksomheder i Danmark er såkaldte små og mellemstore private virksomheder (SMV’er). SMV’erne udgør et kæmpe vækstpotentiale, men de har brug for højtuddannede til at initiere, strukturere og ikke mindst få øje på, hvor innovation, bæredygtighed samt målrettet kommunikation og tværfagligt samarbejde skaber væksten.

Vækst og nytænkning er ikke mindst blevet vigtigt i lyset af Coronakrisen, hvor mange virksomheder ser ind i at skulle ændre forretningsmodel og skal have løst nye typer af arbejdsopgaver. SMV’ernes ledere er typisk det, vi kalder ejerledere. De er spændende, motiverende og energiske ledere – men også ledere der ofte ikke er klar over, hvad du kan bidrage med som akademiker. Derfor kræver det, at du som akademiker forstår at oversætte dine kompetencer til det, virksomhederne har brug for. Vi har sammensat et kursusforløb, hvor du gennem nye værktøjer bliver helt skarp på at formidle, hvilken værdi DU kan tilføre en virksomhed. Kursusdagene gennemføres med fysisk deltagelse med en god blanding af oplæg og workshops i mindre grupper, samt en opfølgende Zoom workshop.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Akademikerkampagnens kursus. Kurset afholdes af Akademikerkampagnen i samarbejde med AJKS og Magistrenes A-kasse.

Du tilmelder dig automatisk alle moduler.

  • Fysisk kursus 1.11. og 2.11. kl 9.00-15.00
  • Opfølgningsmøde via Zoom 9.11. kl 9.00-10.30
Dato og tid
1. november
09:00 - 15:00
Sted
AJKS, Gl. Strand 46, 1202 København K
Du vil møde
Koordinator
Peder Helms
Akademikerkampagnen
Nysgerrig på ChatGPT?Prøv det i jobsøgningen
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00