Bliv klogere på dine kompetencer - MA-Kasse

Bliv klogere på dine kompetencer

Brug et par timer sammen med andre på at stille skarpt på kompetencebegrebet, så du kan få sat egne – eller nye! – ord på, hvad det er, du kan.
Din uddannelsesbaggrund fortæller ikke noget unikt om dig som person og kollega. Det gør dine kompetencer derimod – kompetencer, som du har opnået gennem hele livet.
Når du arbejder systematisk med at kortlægge dine kompetencer, får du et overblik over, hvilke typer job, der vil passe godt til dig, og hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsplads. Klare fortællinger om dine kompetencer gør dine ansøgninger mere motiverede, relevante og målrettede.
Du bliver introduceret til værktøjer, som vil hjælpe dig i dit videre arbejde med at oversætte og konkretisere dine kompetencer.
MA sørger for en sandwich eller lignende til frokost.

Tidligere deltager har udtalt følgende på LinkedIn:
Kompetenceafklaringskursus!
Indrømmet – det er et langt ord! 😲
Alligevel slår jeg nu et slag for at deltage i sådan ét, hvis man kan, for:

Hvor var det sundt at få hevet frem i lyset, at jeg kan noget andet (og mere) nu, end jeg kunne for 15 år siden.

Få timer i september skulle der til; så var jeg helt anderledes klar over, hvad jeg kan, og hvad jeg kan lære. (Og, indrømmet, jeg skulle da liige tage tilløb til overhovedet at melde mig til.)

Her vil jeg lige skyde en tak ud til Pia Bloch-Nielsen for din erfaring, timing og knowhow.

Det kursus var en overraskelse på den gode måde – og hvor er jeg glad for at være landet i et job, der så godt beskrives af ordene på de post its, jeg tog hjem i Fjällräven den dag.

Så:
Tilgiv ordet “kompetenceafklaringskursus”.
Og giv det et fair shot.

Dato og tid
29. september
09:30 - 14:00
Sted
MA, Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg
Tilmeldingsfrist
28. september 2023, kl. 09:30
Fra MA deltager
Karriererådgiver
Pia Bloch Nielsen
Nysgerrig på ChatGPT?Prøv det i jobsøgningen
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00