– en onlineworkshop, hvor du får klarhed over dine styrker, dit fokus og det, der virkelig betyder noget for dig i din studietid
På workshoppen Body First bruger du kroppen til at skabe overblik i hovedet. Gennem bevægelse, åndedræt og refleksion bliver du klogere på dine egne styrker, din nysgerrighed og det, du gerne vil tage med dig videre – både i studiet og videre ud i arbejdslivet.
Som studerende bliver du hele tiden præsenteret for ny viden, nye krav og nye muligheder. For nogle føles det spændende og udvidende. For andre overvældende. Du åbner verden – men hvad vil du egentlig tage med dig? Hvad skal have rod, og hvad skal bare passere igennem?
Derfor er det nogle gange nødvendigt at stoppe op og gå nysgerrigt på opdagelse i sig selv:
Body First hjælper dig med at mærke svarene – ikke kun tænke dem. Ved at arbejde med kroppen som indgang til refleksion får du mulighed for både at spotte og forankre det væsentlige i din studietid, så du kan vælge det rigtige til. Med hele dig.
Workshoppen foregår online, hjemme fra din egen stue. Som forberedelse er det en god idé at gøre rummet omkring dig hyggeligt og have plads til en yogamåtte (har du ikke en, går det også fint). Har du Spotify Premium, får du på dagen en playliste, vi bevæger os til – ellers kan du selv finde musik, du godt kan lide at lytte til. Tag også gerne en notesbog eller papir med. Der er plads til både tændt og slukket kamera undervejs.
Program
Yogalærer og cand.mag. i oplevelsesøkonomi Thea Green guider dig trygt igennem denne 2-timers workshop, hvor du både får pulsen op på yogamåtten og bagefter arbejder nysgerrigt med dine egne styrker og retning.
Teknisk info
Dette er en onlineworkshop. Du modtager en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer.
Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?