Boost dit CV med frivilligt arbejde - MA-Kasse

Boost dit CV med frivilligt arbejde

Ser dit cv tyndt ud? Mangler du specifikke kompetencer for at komme tættere på dit drømmejob? Savner du at sætte din faglighed i spil eller at udvide dit netværk?

På workshoppen peger vi på forskellige muligheder for at få erfaring på cv’et, mens du er ledig. Du får konkrete ideer til, hvordan du kommer i gang med fx frivilligt arbejde og virksomhedspraktik.

Alternativ erfaring, som fx frivilligt arbejde, kan være vejen til at opnå nye kompetencer, få et større netværk og få gjort cv’et mere fyldigt, mens du arbejder hen mod det betalende job. Det giver dig også mulighed for at sætte dine kompetencer i spil og gør det tydeligere for dig selv, hvad du er god til.

På workshoppen kommer vi også til at tale om, hvilke regler du skal være opmærksom på i forhold til at lave frivilligt arbejde, mens du er på dagpenge.

Inden workshoppen kan du med fordel overveje, hvor du synes, du står svagest i din jobsøgning og hvilke kompetencer du gerne vil udvikle.

Dato og tid
31. august
09:30 - 12:00
Sted
Online
Tilmeldingsfrist
30. august 2022, kl. 09:30
Fra MA deltager
Karriererådgiver
Mette Hylborg Knudsen
Nysgerrig på ChatGPT?Prøv det i jobsøgningen
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00