Denne workshop er for dig, der allerede har den gode idé, og som har gjort dig nogle tanker om, hvad din selvstændige virksomhed skal sælge.
Måske er du allerede i gang, og har lavet et par aftaler, solgt nogle ydelser eller produkter, men trænger til sparring!
På workshoppen får du hjælp til at konkretisere dit felt, få afdækket hvad du mangler, og få skabt en plan for, hvordan du kan få udviklet din virksomhed i den retning, som du drømmer om. Det handler bl.a. om at skærpe dit tilbud, kende dit marked og dine kunder, profilere din virksomhed på nye måder og vide hvor du kan få (også gratis) hjælp til at tage næste skridt.
På dagen præsenteres du bl.a. for Lean Canvas, der er et værktøj til at skabe overblik, fremdrift og handling i din virksomhed. Du introduceres også til det gratis værktøj – God selvledelse for (solo-)selvstændige – der giver dig inspiration til, hvordan du som virksomhedsejer kan sikre, at du er (og forbliver) en god leder for dig selv.
Workshoppen veksler mellem faglige oplæg, korte øvelser og fælles dialog mhp. gensidig læring.
Teknisk info
Dette er en onlineworkshop. Du modtager en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer.
Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?