Introduktion til kompetenceafklaring
NB: Denne workshop er fysisk
Brug et par timer sammen med andre på at stille skarpt på kompetencebegrebet, så du kan få sat egne – eller nye – ord på, hvad og hvordan du kan bidrage i de stillinger, du søger.
Din uddannelsesbaggrund fortæller ikke noget unikt om dig som person og kollega. Det gør dine kompetencer derimod – kompetencer, som du har opnået gennem dit arbejds-, uddannelses- og sociale liv.
Når du arbejder systematisk med at kortlægge og afklare dine kompetencer, får du et overblik over, hvilke typer jobs, der vil passe godt til dig, og hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsplads. En tydelig præsentation af dine kompetencer gør dine ansøgninger mere motiverede, relevante og målrettede.
På workshoppen bliver du introduceret til hvordan du kan afklare dine kompetencer og italesætte dem på en relevant måde i dit ansøgningsmateriale.
Hvornår: 1. februar 2022
kl. 10.00 – 14.00
Hvor: MA Odense, Slotsgade 21B, 4. sal, 5000 Odense C
Frist: Den 31. januar via ma-kasse.dk
MA giver frokost
Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?