Hvordan påvirkes kommunikationsfaget af kunstig intelligens? Hvordan gør du som kommunikatør AI-kundskaber til en del af din faglige profil?
Deltag i dette webinar, hvor lektor Ib Tunby Guldbrandsen og professor Jannie Møller Hartley fra Roskilde Universitet giver deres bud på, hvad AI er for en størrelse, hvor det er på vej hen, og hvordan det bruges i praksis. De tager afsæt i den nyeste forskning og deler konkrete eksempler på brugen af AI i virksomhedskommunikation og medieproduktion.
Ib Tunby Guldbrandsen er lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet. Han er leder af forskningsprojektet SCAI, Strategizing Communication and Artifical intelligence (Velux Foundation) og er forfatter til bogen ”Strategizing Communication (Samfundslitteratur).
Se Ibs profil på LinkedIn her.
Jannie Møller Hartley er professor i mediebrug og digital transformation ved Roskilde Universitet. Hun er leder af Roskilde Universitets Center for Data og AI og forsker i mediernes brug af AI, både i produktion og distribution af indhold, samt brugernes oplevelser af AI.
Se Jannies profil på LinkedIn her
Teknisk info
Dette er et webinar. Du modtager en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer. Log på i god tid, så du er klar, når webinaret starter.
Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?