Kulturmødet Mors: Kom tæt på kulturlivets nøglepersoner - MA-Kasse

Kulturmødet Mors: Kom tæt på kulturlivets nøglepersoner

Danmarks største kulturkaffemøde-potentiale

Kulturmødet Mors samler alle kulturinteresserede, og både de mindre og de mere toneangivende organisationer og aktører er repræsenteret. Til sammen sørger de for, at Kulturmødet bliver en smeltedigel af kultur samlet på ét sted. Der er over 300 arrangementer på programmet, og du har mulighed for at deltage i store dele af både dags- og aftenprogrammet torsdag den 24. august.

 

Kulturmødets fokus 2023

Med temasporerne sætter Kulturmødet 2023 fokus på kunstens og kulturens betydning og ansvar for det samfund, som vi er fælles om, og den fremtid, som vi ønsker at skabe. Vi står i en tid, hvor verdenen er under forandring. Det er tydeligt, når vi taler klima, demokrati, velfærd og værdier som ligestilling og mangfoldighed. Det kræver handling og nye svar.”

Sådan introducerer Kulturmødet deres overordnede tilgang, men nok så vigtige er årets seks temaspor:

  • Demokrati og Samfund: kunstens og kulturens samfundsværdi
  • Næste generation: børn og unges adgang til kunstneriske og kulturelle aktiviteter
  • Fremtid og forretning
  • Grøn fremtid: kulturens rolle i den grønne omstilling
  • Medier og teknologi – hvordan påvirker det kulturen?
  • Trivsel og sundhed – hvad kan kulturen gøre?

Du kan læse mere om årets seks temaspor her. Vil du dykke ned i programmet for torsdagen, kan du læse mere her. Der er masser af inspiration at hente, og MA sørger for din transport til/fra Kulturmødet, så du kan blot læne dig tilbage og nyde turen.

 

Kulturmødet 24. august: Program

  • 08.00: Afgang Aarhus (fra Balticagade, Aarhus C.)
  • 10.15: Ankomst Nykøbing Mors
  • 20.00: Afgang Nykøbing Mors
  • 22.15: Ankomst Aarhus (Balticagade, Aarhus C.)

Busturen fra Aarhus til Kulturmødet Mors tur/retur er gratis.

Er du ledig, dækker vi også din transport til/fra bootcampen, som beregnes ud fra følgende retningslinjer: Vi dækker med 1,35 kr. pr. kilometer fra din bopæl til det MA-kontor, du skal til uanset transportmiddel (udregnet efter rejsekortets takster). Skriv det samlede antal kilometer i blanketten ”Transportgodtgørelse (AK140)” under fanen Dagpenge i selvbetjeningen i Mit MA for din rejse frem og tilbage. Vi fratrækker 24 km. og udbetaler for resten.

 

Dato og tid
24. august
08:00 - 22:00
Sted
MA, Åboulevarden 23, 2. sal, 8000 Aarhus C
Tilmeldingsfrist
24. august 2023, kl. 07:00
Fra MA deltager
Karriererådgiver
Jeanette Bach
Karriererådgiver
Jakob Neister
Nysgerrig på ChatGPT?Prøv det i jobsøgningen
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00