Online: Få en introduktion til Klimakompasset og bliv klar til at beregne din organisations klimaaftryk - MA-Kasse

Online: Få en introduktion til Klimakompasset og bliv klar til at beregne din organisations klimaaftryk

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) bliver i stigende grad mødt af forventninger og krav om at kunne dokumentere deres klimaaftryk.

For at hjælpe virksomhederne med at beregne deres klimaaftryk og få overblik over, hvordan klimabelastningen fordeler sig på deres forskellige aktiviteter, lancerede Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen i december 2021 Klimakompas, der er målrettet danske SMV’er.

Lyt med, når Pernille Wissing Madsen fra Erhvervsstyrelsen giver en introduktion til Klimakompasset. Det er nyttig viden – for hvem ved, hvornår du selv bliver involveret i det konkrete arbejde med den grønne omstilling.

Du finder Klimakompasset på Virksomhedsguiden

Det kan du bruge Klimakompasset til

  • Få overblik over din virksomheds udledning af drivhusgasser: Se hvor stort din virksomheds klimaaftryk er, og få overblik over, hvordan udledningen fordeler sig på forskellige kategorier som energi, transport, indkøb mm.
  • Få input til din virksomheds klimaregnskab: Udarbejd en overordnet opgørelse af din virksomheds klimabelastning som input til din virksomheds årlige klimaregnskab.
  • Vurder klimaeffekten af tiltag: Du kan fx få en indikation af, hvor meget din virksomhed kan reducere sit klimaaftryk ved at mindske brugen af transport og energi eller ved indkøb af genanvendte materialer frem for nye mm.
  • Se din virksomheds udledninger opgjort i GHG-protokollens scope kategorier: Klimakompasset bygger på den internationalt anerkendte Greenhouse Gas-protokol. Du kan derfor se dit klimaaftryk opgjort i CO2-ækvivalenter, og hvordan din virksomheds klimaaftryk fordeler sig i scope 1, 2 og 3.
  • Fremskriv din virksomheds klimaaftryk: I Klimakompasset kan du fremskrive dine beregninger og se, hvordan klimaaftrykket udvikler sig frem mod 2030.

Det kan du ikke med Klimakompasset

  • Bruge resultaterne direkte til certificering af din virksomheds udledning af drivhusgasser.
  • Anvende beregningsværktøjet som andet end vejledende for niveauet af din virksomheds udledning
  • Foretage produktsammenligninger i markedsføringsøjemed.
  • Medregne undgåede udledninger i forbindelse med CO₂-kompensering

Teknisk info
Du behøver blot en pc/Mac med højttaler. Mikrofon og kamera får du ikke brug for, da kun værten er synlig og hørbar. Vær opmærksom på, at deadline for tilmelding er 1 time før, webinaret afholdes. Inden webinaret modtager du en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer.

Dato og tid
28. marts
10:00 - 11:00
Sted
Online
Tilmeldingsfrist
28. marts 2023, kl. 09:00
Du vil møde
Konsulent
Pernille Wissing Madsen
Erhvervsstyrelsen
Fra MA deltager
Karriererådgiver
Ginna Sørensen
Nysgerrig på ChatGPT?Prøv det i jobsøgningen
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00