Hvorfor er der så mange nye jobmuligheder for akademikere inden for rammerne af persondatahåndtering og forordningen samt ISO 27001?
Vil du høre mere, så kom til online informationsmøde onsdag den 26. oktober kl. 10.00. Her fortæller advokat Nina Wahl Asmussen om, hvordan du som akademiker kan hjælpe virksomhederne med effektivt at implementere persondataforordningen, så medarbejdernes og kundernes data sikres og lovgivningen overholdes.
Nina står for et 6 ugers GDPR kursus hos Itucation, som du har mulighed for at søge via dit jobcenter. Læs mere på: Kursus for ledige | 6 ugers kurser for ledige | Itucation
Hvorfor har vi fået en persondataforordning? Og hvad er de personlige data?
Som verden digitaliseres, øges mængden af data, der genereres, massivt. Disse data vil i fremtiden udstikke de retningslinjer, hvormed vi som samfund planlægger og udbygger infrastruktur, boligområder, allokerer midler til forebyggende sundhedsmæssige indsatser og driver virksomheder.
Blandt disse data er der omfattende mængder af personlige data. Data om dig og mig som privatperson. Disse data er systematisk opsamlet i både de offentlige systemer og i de virksomheder, du har været i kontakt med. Det kan være din adresse, email og mobilnummer, men også dit CPR-nummer, dine kreditkortoplysninger, dine oplysninger fra lægen, tandlægen, psykologen eller dine præferencer i forbindelse med køb online. Eksempelvis tøj, mad, fritidsartikler, der fortæller, at du er størrelse 38 over brystet og 40 over hoften, at du spiser havregryn, gulerødder eller køber fire flasker vin om ugen. Altså konkrete data.
I Europa ejer borgerne selv deres data. Opsamling, brug og opbevaring af disse personlige data kræver samtykke, og virksomhederne skal løbende dokumentere, at de overholder lovgivningen, uanset om der sælges tøj online, eller man er en NGO eller sportsklub, der gennem frivillige afholder aktiviteter.
De nye jobmuligheder for akademikerne
Derfor har virksomhederne – det være sig offentlige, private eller NGO’er – et stort fokus på at implementere denne relativt komplicerede lov. Myndighed på loven er Datatilsynet.
Virksomhederne står over for en implementeringsopgave, der kræver netop de kompetencer, mange akademikere besidder. Forståelse for digitalisering samt projektledelse, strategisk og abstrakt tænkning, procesforståelse, konsekvens- og risikoanalyse, formidling samt dokumentationen til de mere administrative processer som vedligeholdelse, opdatering, awareness, og videreuddannelse af medarbejderne i virksomhederne. Her skal det noteres at de offentlige virksomheder har målrettet deres compliance strategi i forhold til både persondataforordningen samt ISO-standarden 27001.
Der mangler dygtige medarbejdere til at hjælpe med at få overblikket, implementeret og indarbejdet vedligeholdelsen af processer. Måske kunne du blive en af dem, der kan hjælpe med disse opgaver?
Teknisk info
Du behøver en pc/Mac med kamera, højttaler og mikrofon, da undervisningen på dette onlinearrangement foregår via Zoom. Dagen før kurset modtager du en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer.
Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?