Din ansøgning peger ind i fremtiden hos den organisation, du søger hos, og det er vigtigt, at de kan spejle sig i den. Få tips til, hvordan du viser organisationen, at du ved, hvem de er, og hvad der er vigtigt for dem. At du ikke bare vil have et job, men at det skal være hos netop dem! Bliv samtidig skarpere på, hvordan du i din ansøgning kan byde konkret ind på de opgaver, som jobbet rummer. I løbet af workshoppen arbejder du sammen med andre deltagere om jeres ansøgningsmateriale. Du får konkret og konstruktiv feedback, som du kan arbejde videre med. Vi fokuserer primært på ansøgninger til opslåede stillinger, men der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål til jobsøgningsprocessen i øvrigt. Workshoppen er startskuddet til det videre arbejde derhjemme. Teknisk info Du behøver en pc/Mac med kamera, højttaler og mikrofon. Log på i god tid, og test evt. lyd og videoindstillinger. Dagen før kurset modtager du en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer.
|
Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?