Tag med MA til Klimafolkemøde - for medlemmer i Odense - MA-Kasse

Tag med MA til Klimafolkemøde – for medlemmer i Odense

Vil du have ny inspiration, indblik i aktuelle dagsordener og mulighed for at møde frontløbere og arbejdsgivere?

Tilmeldingsfrist   22.8.

Bootcamp             23.8.

Klimafolkemøde     1.9.

Så søg om en plads, når vi fredag 1. september fylder en bus med medlemmer og tager til Klimafolkemødet i Middelfart. Du kan deltage, uanset om du er studerende, jobsøgende eller i job, blot du er medlem af MA.

Hvorfor tage til Klimafolkemøde?

Klimafolkemødet er klimakampens største arena for praktisk inspiration. Her samles borgere, forskere, beslutningstagere, virksomheder og organisationer med fokus på at skabe klimahandling sammen. De sætter spot på den nyeste viden, de effektive eksempler og de muligheder, vi har for at handle både kollektivt og individuelt.

Klimafolkemødet er derfor den perfekte ramme for at bringe dig selv i spil, få ny inspiration til din egen klimaindsats eller indblik i den nyeste udvikling på området. Med god forberedelse og en lille portion held kan Klimafolkemødet blive optakten til dit næste job for dig, der er jobsøgende.

Bootcamp: Vi klæder dig godt på til Klimafolkemødet

Vi tager til Middelfart for at være bringe dig tættere på, hvor det sker og give dig mulighed for at gå i dialog med oplægsholdere og deltagere.

For at optimere dit udbytte, samler vi alle de tilmeldte til en bootcamp onsdag den 23. august kl. 10.00-12.00 hos MA i Slotsgade 21B, 4. sal. Hvis du er forhindret i at deltage på grund af jobbet, sender vi gerne oplægget efterfølgende. Skriv i så fald til Line Svindt (lsv@ma-kasse.dk).

På bootcampen får du:

  • Indblik i, hvad der sker på Klimafolkemødet
  • Gode råd til, hvad du kan gøre før, under og efter Klimafolkemødet, hvis du er jobsøgende
  • Anledning til at møde de andre deltagere og skabe netværk

Programmet opdateres løbende, og målet er, at du under bootcampen skal starte på at skabe dig et overblik og lave din egen plan.

En håndfuld karriererådgivere tager med til Middelfart og er til stede i løbet af dagen, hvis du har brug for at mødes med dem – eller tage en pause i godt selskab.

Transportgodtgørelse

Hvis du er ledig eller studerende: MA har valgt at yde tilskud til dine transportudgifter i forbindelse med møder mv. på det MA-kontor, du hører til. Vi dækker med 1,35 kr. pr. kilometer fra din bopæl til dit MA-kontor uanset transportmiddel (udregnet efter rejsekortets takster). Skriv det samlede antal kilometer i blanketten i selvbetjeningen i Mit MA for din rejse frem og tilbage. Vi fratrækker 24 km. og udbetaler for resten. Mere information her.

Bustider til/fra Klimafolkemødet

Bussen afgår fredag den 1. september. Det er meget vigtigt, at du kommer i god tid, for vi er nødt til at køre til tiden for at nå frem i ordentlig tid. Er du ikke mødt op til afgangstiden, mister du desværre din plads i bussen.

Afgangstid fra Odense:

  • 09.00 v/P-pladsen v. Bilka Odense – Ørbækvej / Niels Bohrs Allé
  • 10.00 Forventet ankomst Middelfart

Afgangstid fra Middelfart:

  • 15.00 Bussen kører retur fra Middelfart
  • 15.45 Forventet ankomst v. Bilka Odense

Vi glæder os til at se dig!

Dato og tid
1. september
09:00 - 20:06
Sted
Bootcamp i Odense, Klimafolkemøde i Middelfart
Tilmeldingsfrist
22. august 2023, kl. 04:00
Fra MA deltager
Karriererådgiver
Line Svindt
Karriererådgiver
Ginna Sørensen
Nysgerrig på ChatGPT?Prøv det i jobsøgningen
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00