Trænger du til en pause fra hverdagen? Så tag med til yoga på Glyptoteket!
Og du behøver ikke kende noget til yoga på forhånd 🙂
Vi har købt billetter til yoga i museets smukke Festsal. I anledning af særudstillingen ’Amarna – Solgudens by’ sender museet solen en kærlig tanke i et særligt tilrettelagt yogaprogram, hvor de går i dybden med yogaens nok mest kendte sekvens: Solhilsnen.
Selvom der er langt fra oldtidens Ægypten til Indiens yoga, så har solen på tværs af tider, kulturer og landegrænser altid haft en afgørende og livgivende betydning.
På holdet tager I jer tid til at gennemgå alle Solhilsnens stillinger og overgange i et blidt tempo, mens I nørder yogateknik. Sammen arbejder I jer hen imod at lave hele sekvensen i flow og undersøger, hvad en solhilsen også kan indeholde, før tempoet sættes ned, og I hengiver jer til den afsluttende afspænding i Savasana.
Entrebilletten giver adgang til Glyptoteket hele dagen, hvor du kan nyde roen og gå på opdagelse i særudstillinger og samlinger fulde af smukke kroppe.
Du får besked om, hvordan du får billetten dagen inden arrangementet.
Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?