På grund af corona er alle fysiske møder og arrangementer foreløbig erstattet af onlinemøder og telefonsamtaler. Kontorerne i Aarhus, Aalborg og Odense er lukkede.

Webinar: Start din egen demokratiske virksomhed

Går du med en iværksætter i maven eller drømmer du om sammen med en partner at starte en virksomhed?

Så burde du overveje at starte en demokratisk virksomhed!

Vi skyder det nye år i gang med et digitalt arrangement, hvor vi i samarbejde med Tænketanken Demokratisk Erhverv sætter erhvervsdemokratisk iværksætteri på dagsordenen.

Arbejdslivet som iværksætter og selvstændig kan være vejen til det gode arbejdsliv, et alternativ til dagpengelivet, en måde at løse bæredygtighedsudfordringer eller indgå et fællesskab med andre. For eksempel i et kooperativ/en demokratisk virksomhed, hvor I går sammen om at skabe en virksomhed på lige vilkår. Fælles for demokratiske virksomheder er, at de er ejet og styret af medlemmerne. En person, en stemme.

Program

  • Velkomst. Ditte Brøgger, Videnskonsulent i Tænketanken Demokratisk Erhverv
  • DM’s tilbud til iværksættere. Bjarke Friborg, Bestyrelsesmedlem i MA, DM Privat og Selvstændig
  • Demokratisk iværksætteri og Ørexund Excubator. Muligheder og fordele ved demokratisk iværksætteri og tilmelding til demokratisk iværksætterforløb Ørexund excubator https://orexund.coop. Ditte Brøgger, Videnskonsulent i Tænketanken Demokratisk Erhverv
  • Flexværker – En demokratisk iværksætterhistorie. Flexwerker er et kooperativt bureau, der laver workshops, inddragelse, analyser og meget mere. Flexwerker deltog i et iværksætterprogram i 2020. De vil fortælle om deres erfaring med den kooperative tilgang til iværksætteri.
  • Spørgsmål og debat

Arrangementet gennemføres i samarbejde med DM, og du tilmelder dig via DM’s hjemmeside. Tilmeldingsfrist er 24. januar.

Teknisk info
Du behøver en pc/Mac med kamera, højttaler og mikrofon, da undervisningen på dette onlinekursus foregår via Zoom. Dagen før kurset modtager du en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer.

Dato og tid
26. januar
15:30 - 17:30
Sted
Online
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00