Dagpenge

Opholdskravet pr. 1. januar 2019

Se, hvilken af de tre situationer du er omfattet af: 

1. Du er statsborger i EU/EØS
A-kassemedlemmer skal – når loven er fuldt indfaset den 1. januar 2021 – have opholdt sig i riget (=Danmark, Grønland og Færøerne) eller et andet EU/EØS-land (=EU + Norge, Island og Liechtenstein) + Schweiz i sammenlagt 7 år inden for de seneste 12 år for at få ret til dagpenge. Langt de fleste MA-medlemmer falder i denne kategori – mange eksempler nedenfor.

2. Du er ikke statsborger i EU/EØS og har IKKE opholdt dig i Danmark, Norge, Sverige, Finland eller Island
Så kan du ikke bruge dit ophold jf. punkt 1 til at opfylde opholdskravet. Eksempel: En brasilianer har opholdt sig 5 år i Tyskland – det kan personen ikke bruge til at opfylde opholdskravet og dermed sikre sig ret til dagpenge i Danmark.

3. Du er ikke statsborger i EU/EØS, men har opholdt dig i Danmark, Norge, Sverige, Finland eller Island
Så kan du bruge dit ophold jf. punkt 1 til at opfylde opholdskravet . Eksempel: En brasilianer har opholdt sig 5 år i Sverige – det kan personen bruge til at opfylde opholdskravet og dermed sikre sig ret til dagpenge i Danmark.

Før du bliver bekymret:
En hel del personer er undtaget fra de nye regler, herunder personer der allerede er ledige ved årsskiftet, studerende, forskere, personer der arbejder uden for EU/EØS + Schweiz for en dansk virksomhed/myndighed/organisation m.fl. – meget mere herom nedenfor.

Hvornår gælder de nye opholdskravsregler?

Fra den 1. januar 2019.

Bemærk, at opholdskravet indfases gradvist frem til fuld effekt i 2021:

  • Fra 1. jan. 2019: Opholdskrav på 5 ud af 12 år. Det vil sige, at du – hvis du ikke er omfattet af undtagelserne – ikke har ret til dagpenge, hvis du bliver ledig fra den 1. januar 2019 og inden for de seneste 12 år har opholdt dig mere end 7 år uden for EU/EØS (+ Schweiz). Hvis du bliver ramt, skal du opholde dig i EU/EØS (+ Schweiz) i 5 år, før du igen kan blive dagpengeberettiget.
  • Fra 1. jan. 2020: Opholdskrav på 6 ud af 12 år. Det vil sige, at du – hvis du ikke er omfattet af undtagelserne – ikke har ret til dagpenge, hvis du bliver ledig fra den 1. januar 2020 og inden for de seneste 12 år har opholdt dig mere end 6 år uden for EU/EØS (+ Schweiz). Hvis du bliver ramt, skal du opholde dig i EU/EØS (+ Schweiz) i 6 år, før du igen kan blive dagpengeberettiget.
  • Fra 1. jan. 2021: Opholdskrav på 7 ud af 12 år. Det vil sige, at du – hvis du ikke er omfattet af undtagelserne – ikke har ret til dagpenge, hvis du bliver ledig fra den 1. januar 2021 og inden for de seneste 12 år har opholdt dig mere end 5 år uden for EU/EØS (+ Schweiz). Hvis du bliver ramt, skal du opholde dig i EU/EØS (+ Schweiz) i 7 år, før du igen kan blive dagpengeberettiget.

Eksempel: 
De seneste 15 måneder har Louise arbejdet i Kenya for en lokal arbejdsgiver. Hvis Louise kommer hjem til Danmark i 2019 og har brug for at komme på dagpenge, kan dette godt lade sig gøre, for på det tidspunkt skal hun blot have opholdt sig i Danmark eller et andet EU/EØS-land (=EU + Norge, Island og Liechtenstein) + Schweiz i 5 ud af de seneste 12 år. Og det krav vil hun opfylde.

Men hvad nu, hvis Louise har arbejdet 6 år for en lokal arbejdsgiver i Kenya? Hvis hun melder hun sig ledig i Danmark den 1. januar 2019, så reddes hun af indfasningen, som betyder, at hun i 2019 må have været uden for EU/EØS + Schweiz op til 7 år ud af de seneste 12.

Problemet opstår, hvis hun fx den 1. januar 2021 kommer hjem til Danmark efter 6 års ophold i Kenya – stadig med arbejde for en lokal arbejdsgiver. På det tidspunkt er opholdskravet fuldt indfaset, og hun må maksimalt have været uden for EU/EØS + Schweiz i 5 ud af de seneste 12 år. Det lever hun ikke op til, og hun skal nu have ophold i EU/EØS + Schweiz i 7 år, før hun igen er dagpengeberettiget.

Hvordan kontrolleres udlandsophold 12 år tilbage i tiden?

OBS! Dette afsnit KAN ændre sig.

Når du melder dig ind i MA, skal du på ansøgningsblanketten give samtykke til, at vi indhenter oplysninger i CPR-registret om dine tidligere adresser i Danmark herunder beskyttede adresser inden for de sidste 12 år.

Ved senere anmodning om ydelser fra os, skal du ligeledes give samtykke til, at vi ved opslag i CPR-registret indhenter adresseoplysninger 12 år tilbage.

Hvis det er nødvendigt at bruge perioder med ophold i EØS-lande til opfyldelse af opholdskravet, indhenter MA dokumentation for dine opholdsperioder ved kontakt til  myndighederne i det relevante land.

Bemærk, at vi som a-kasse kan udbetale dagpenge i op til 6 måneder, selvom der endnu ikke er udstedt den officielle blanket SED H006 fra den udenlandske myndighed, som bekræfter dine bopælsoplysninger – dette er selvfølgelig under forudsætning af, at du på anden vis har dokumenteret, at opholdskravet er opfyldt. Kan du ikke dokumentere det, må du desværre vente på, at dokumentationen fra de udenlandske myndigheder når frem; først da kan vi udbetale.

UNDTAGELSE: Hvad hvis jeg er blevet ledig før den 1. januar 2019 – og fortsat er det efter den 1. januar 2019?

Så rammes du ikke af de nye regler. 

De nye regler gælder kun de medlemmer, der påbegynder en helt ny 2-årig dagpengeperioden fra og med den 1. januar 2019. Hvis du således ledigmelder dig efter nytår, og du fortsætter i en eksisterende indplacering i dagpengesystemet, skal opholdskravet ikke være opfyldt.

UNDTAGELSE: Hvad hvis jeg er/bliver udstationeret af en dansk virksomhed eller offentlig myndighed i et land uden for EU/EØS?

Så rammes du ikke af de nye regler.

Uddybning:

Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed
Der vil som regel være tale om personer, som er udsendt af Udenrigsministeriet eller dets institutioner. Lokalt ansatte på ambassader og konsulater er ikke omfattet af denne undtagelse. Dog kan lokalt ansatte på en dansk ambassade, anses for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse – se nedenfor.

Ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab
Ved opgørelsen af opholdskravet medregnes ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab. Beskæftigelse i et datterselskab må forstås i overensstemmelse § 5, stk. 1, nr. 3, i 35 lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015. Det vil sige, at ansættelse i et datterselskab i udlandet kun kan sidestilles med ophold i riget, såfremt moderselskabet har »bestemmende indflydelse« i datterselskabet. En dansk virksomheds afdeling i udlandet, der ledes direkte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke er en selvstændig juridisk person, må betragtes som en filial af moderselskabet i Danmark.

UNDTAGELSE: Hvad hvis jeg har ophold i udlandet som beskæftiget i offentlig dansk interessse?

Så er du i mange tilfælde undtaget fra de nye regler.

Uddybning:

Ophold i udlandet som beskæftiget i offentlig dansk interesse
Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis: 1) Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret. 2) Ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed. 3) Arbejde for en international organisation, som den danske stat er medlem af, fx FN, NATO, EU, OSCE, OECD, Verdensbanken, Rumfartsagenturer. 4) Ophold i udlandet som sekunderet (udlånt) til internationale organisationer, herunder ophold som sekunderet national ekspert, til EU’s institutioner, udenrigstjeneste, agenturer og missioner, hvor vedkommende arbejder. 5) Arbejde som bilateral rådgiver (DANIDA-rådgiver), der som led i udviklingsbistanden er udsendt af Danmark og arbejder på programmer, projekter m.v. 6) Lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation. Arbejde skal være i dansk interesse. Er der tale om en dansk humanitær hjælpeorganisation, så skal den danske stat støtte denne organisation økonomisk, for at der kan være tale om beskæftiget i offentlig dansk interesse. 7) Lønnet eller ulønnet arbejde for et af Kirkeministeriet dansk anerkendt missionsselskab, fx Bibelselskabet, Indre mission, Danmission og Frelsens Hær.

Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent uden fast ansættelsesforhold kan hverken sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab. Beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til internationalt anerkendte forskningsprojekter anses heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk interesse. Øvrige ophold i udlandet for forskere, der er lønnet, enten direkte eller via legater, er ligeledes omfattet af undtagelsen.

IKKE UNDTAGET: Hvad hvis jeg er/bliver ansat i en virksomhed eller offentlig myndighed uden for EU/EØS – i Kina fx?

Så kan du blive ramt.

Et eksempel mere:
Lad os forestille os, at du arbejder i Beijing for en lokal arbejdsgiver og har gjort det siden 2015; du er altså ikke udstationeret af en dansk virksomhed. Du vender hjem til Danmark den 1. januar 2021 (hvor reglerne om opholdskravet er fuldt indfaset), men har ikke lige et job på hånden. I den situation kan du ikke få dagpenge. Fra den 1. januar 2021 skal du have opholdt dig i Danmark eller et andet EU/EØS-land (=EU + Norge, Island og Liechtenstein) + Schweiz i 7 år ud af de seneste 12 år for at få dagpenge – og det har du ikke. Du får først dagpengeretten tilbage, når du efter hjemkomsten har opholdt dig 7 år i Danmark (eller et andet EU/EØS-land (=EU + Norge, Island og Liechtenstein) + Schweiz).

Men hvis du den 1. januar 2021 har opholdt dig mindre end 5 år uden for EU/EØS + Schweiz, og ønsker dagpenge i Danmark, så bliver du ikke ramt.

Hvad hvis jeg ferierer uden for EU/EØS?

Ferie har ingen betydning – så længe man stadig har sin bopæl i Danmark. Det er som udgangspunkt alene bopælsregistreringen i CPR-registret, man lægger til grund. Men opholder man sig i udlandet i mere end 6 måneder, er man som udgangspunkt forpligtet til at registrere sig fraflyttet.

UNDTAGELSE: Hvad hvis jeg studerer uden for EU/EØS?

Så rammes du ikke af de nye regler.

Uddybning:

Ophold i udlandet med henblik på erhvervsmæssig uddannelse
Da der stilles krav om erhvervsmæssig uddannelse, skal der være tale om en reel kompetencegivende uddannelse. Det er ikke tilstrækkeligt med sprogkurser/studier, aftenskolekurser eller lignende, da der her er tale om en generel forbedring af kundskaber, som ikke fører til et decideret uddannelsesbevis, der kvalificerer til et bestemt arbejde eller uddannelse. Da de gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence, kan en studentereksamen, en hh-uddannelse eller ligestillede uddannelser ikke danne grundlag for at medregne en udlandsperiode til opholdskravet.

Det er en betingelse, at medlemmet opfyldte kravet om bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsen blev påbegyndt. 

UNDTAGELSE: Hvad hvis jeg forsker uden for EU/EØS?

Så rammes du ikke af de nye regler.

Uddybning:

Ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, udenlandsk forskningsinstitution eller virksomhed
Ved opgørelsen af opholdskravet sidestilles ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet eller en udenlandsk virksomhed med ophold i riget. Det drejer sig om følgende typer af udlandsophold for forskere: 1) Forskere, der er tilknyttet et dansk universitet under deres udlandsophold, ofte idet forskeren har fået et legat fra fx Danmarks Frie Forskningsfond eller en privat fond som Carlsbergfonden. 2) Forskere, der er ansat på et udenlandsk universitet i en forskerstilling, fx post.doc (midlertidig ansættelse) eller en lektorstilling. 3) Ph.d.-studerende på et dansk universitet, men med et udlandsophold. 4) Ph.d.-studerende på et udenlandsk universitet. 5) Forskere ansat ved private udenlandske virksomheder i udlandet. 6) Sendelektorer på Lektoratsordningen. 7) Forskere ved en forskningsinstitution såsom et universitet, et museum eller en anden forskningsenhed, fx NASA.

Det er en betingelse, at medlemmet opfyldte kravet om bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, opholdet i udlandet blev påbegyndt. 

IKKE UNDTAGET: Hvad hvis jeg er ægtefælle, registreret partner eller samlever med en person, som bliver ramt af de nye regler?

Så rammes du også af de nye regler.

UNDTAGELSE: Hvad hvis jeg er ægtefælle, registreret partner eller samlever med en person, som bliver undtaget i de nye regler? Eller er barn af en person, som bliver undtaget?

Så undtages du også selv fra de nye regler – forudsat I havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.

UNDTAGELSE: Hvad hvis jeg som barn har opholdt mig i udlandet, og ingen af mine forældre bliver undtaget i de nye regler

Perioder forud for det 18 år, hvor et barn har været udrejst af Danmark (uanset til hvilket land), sidestilles med ophold i Danmark. Det forudsætter dog, at barnet har opholdt sig i riget (=Danmark, Grønland og Færøerne) eller et andet EU/EØS-land i sammenlagt mindst 7 år før det fyldte 18. år.

UNDTAGET BAGUD: Hvad med Storbritannien og Brexit?

Storbritannien skal efter planen forlade EU den 29. marts 2019, men hvordan Storbritannien præcist vil blive opfattet i forhold til dagpengelovgivningen, ved vi ikke noget om endnu. Vi ved dog, at medlemmer, som før den 29. marts 2019 har opholdt sig i Storbritannien, vil gå fri; deres fortidige ophold vil blive betragtet som et ophold i EU uanset, hvilken status Storbritannien får efter den 29. marts.

Vi informerer, når vi ved noget, men indtil videre er Storbritannien medlem af EU, hvorfor ophold dér – og altså før – endnu ingen konsekvenser har for dagpengeretten i Danmark. Det springende punkt bliver, hvilken status Storbritannien får efter den 29. marts 2019.

Sygedagpenge og barselsdagpenge

Hvis din ret til sygedagpenge eller barselsdagpenge afhænger af, om du er berettiget til dagpenge fra MA, vil du miste retten til disse ydelser fra kommunen/Udbetaling Danmark, hvis du ikke opfylder opholdskravet på det tidspunkt, hvor du ønsker at få udbetalt sygedagpenge eller barselsdagpenge. Kommunen eller Udbetaling Danmark vil, når det drejer sig om barselsdagpenge, få oplysninger fra MA, om hvorvidt opholdskravet er opfyldt, og om du ville have haft ret til dagpenge, hvis du ikke var blevet syg eller gået på barsel.

Efterløn

Udstedelse af efterlønsbevis eller overgang til efterløn er ikke afhængig af, at du opfylder opholdskravet på udstedelses- eller overgangstidspunktet. Din ret til efterløn påvirkes således ikke af det nye opholdskrav.

Kan loven blive lavet om, herunder forhistorien? Og hvad mener MA?

Magistrenes A-kasse – og heldigvis mange andre – har taget voldsomt afstand fra aftalen i håb om, at politikerne måtte besinde sig og justere aftalepunktet, inden det blev udmøntet i konkrete love. Aftalen blev til et høringsforslag i juli; forslaget var i høring indtil den 13. august. LO-FTFAkademikerne (AC) og Danske A-kasser tog i deres høringssvar markant afstand fra høringsforslaget.

Den 3. oktober 2018, dagen efter Folketingets åbning, blev lovforslaget fremsat. Den 23. oktober blev forslaget førstebehandlet i Folketinget – se og hør de 57 min. her. Den 18. og 20. december 2018 blev forslaget 2. og 3. behandlet. Den 5. december 2018 oplyste beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (soc.), at Socialdemokratiet ville stemme imod forslaget – uden at det dog ændrede ved, at der var flertal for forslaget. Den 13. december meddelte regeringen og DF pludselig, at de ville lempe opholdskravet, så kravet nu  – efter fuld indfasning – skulle være ophold i EU/EØS i 7 år ud af de seneste 12 år (i stedet for oprindeligt 7 ud af 8 år) – MA-formand Per Clausen kommenterede det her. Og den 20. december vedtog Folketinget så – med det snævrest mulige flertal – det udskældte opholdskrav; se nyheden her.

Socialdemokratiet stemte altså imod og har udtalt, at de vil ændre loven, hvis de får regeringsmagten efter et valg i 2019 (afholdes senest den 17. juni). MA ønsker opholdskravet annulleret 100 % – MA-formand Per Clausen har kommenteret situationen her. 

Nedenfor ses MA’s presseindsats fra aftalen blev kendt i februar 2018 og frem til lovens vedtagelse den 20. december:

Opholdskravet fjerner min ret til dagpenge – skal jeg melde mig ud af a-kassen?

Det kan kun du afgøre.

Vi vil nævne to forhold, som kan være relevante i dine overvejelser:

  1. Hvis du melder dig ud, og du fortryder, hvis du fx er tæt på igen at få ret til dagpenge, så skal du være medlem i et helt år – og arbejde i et helt år – før du får dagpengeret igen. Du skal have tjent 233.376 kr. og kan højst medregne 19.448 kr. pr. måned.
  2. Socialdemokratiet har lovet, at de – hvis de får regeringsmagten efter valget i 2019 (afholdes senest den 17. juni) – vil ændre loven. Hvis du melder dig ud – og ind igen på grund af en eventuel lovændring – skal du være medlem i et år og arbejde i et år, før du igen har ret til dagpenge. Du skal have tjent 233.376 kr. og kan højst medregne 19.448 kr. pr. måned.
Hvis jeg har flere spørgsmål?

Hvis spørgsmålet er principielt/generelt/politisk, så skriv til input@ma-kasse.dk

Hvis spørgsmålet vedrører din egen konkrete ret til dagpenge i relation til opholdskravet, så skriv til os via selvbetjeningen.