Sådan udfylder du dit efterlønskort

Her finder du hjælp til korrekt udfyldelse af efterlønskortet.

Ydelseskortet er tilgængeligt i selvbetjeningen på Mit MA fra månedens 6. sidste bankdag.

Du skal være opmærksom på, at der er en indsendelsesfrist på en måned og 10 dage efter udbetalingsperiodens udløb. Modtages kortet efter fristens udløb, bortfalder retten til ydelsen.

Udfyld kortet for HELE måneden med dine timer og løn selvom måneden endnu ikke er afsluttet.
Udfyld kortet for HELE måneden med dine timer og løn, selvom måneden endnu ikke er afsluttet.

Hvis du har haft arbejdstimer eller indtægter der kan begrænse din udbetaling af efterløn skal du svare JA til spørgsmålet: Har du i denne periode haft arbejde, andre indtægter eller andet, som kan begrænse din udbetaling af efterløn?

  • Du skal derefter på de dage, hvor du har haft arbejde klikke på ”Tilføj ny aktivitet” vælge f.eks. lønarbejde fra listen, notere løntimer og indtægt og vælge ”ny arbejdsgiver”.
  • Du skal herefter udfylde ”Oplysninger om lønarbejde”. Når du har udfyldt formularen og gemt den vil du senere kunne vælge, når du skal notere timer og indtægter for kommende arbejdsdage.

Hvis du en måned IKKE har arbejdstimer eller indtægter, skal du krydse ”nej” til spørgsmålet: Har du i denne periode haft arbejde, andre indtægter eller andet, som kan begrænse din udbetaling af efterløn?

Oplysning om timer og indtægter på efterlønskortet

  • Hvis du modtager løn for faste timer for hver måned, vil MA som en service for dig registrere dine timer og din løn pr. dag fordelt på alle hverdage i måneden – dette gælder også selvom du faktisk arbejder på bestemte dage.
  • Husk at rette timer, hvis det timetal og den indkomst der er lagt ind på efterlønskortet ikke er korrekt.
  • Du skal oplyse om alt arbejde, uanset hvornår på dagen du har udført det. Indtægten skal oplyses brutto pr. arbejdsdag.
  • Det afgørende er, at de timer, som du modtager løn for i den pågældende måned (dine løntimer), modregnes i efterlønnen, og ikke hvornår du har arbejdet i måneden, eller om du afspadserer.
  • Husk at notere både dine løntimer og din løn (før skat) for hver dag, du arbejder. Disse oplysninger finder du på din lønseddel.
  • Hvis din timeløn er mindre end omregningssatsen (305,29 kr.), kan det påvirke udbetalingen af efterlønnen. Se mere under afsnittet “Lempet fradrag
  • Timelønnen er den indberettede løn før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Både dit bidrag og din arbejdsgivers bidrag til ATP og en pensionsordning medregnes ikke i beregningen af din timeløn. Det samme gælder dine feriepenge.
  • Hvis du har B-indkomst skal du notere din indtægt på det tidspunkt, arbejdet er foregået. MA omregner derefter din indtægt til timer med omregningssatsen (305,29 kr.). Det er de omregnede timer, der modregnes i efterlønnen.
  • Hvis du har bemærkninger til udfyldelsen af kortet, så send os venligst en besked herom, efter du har udfyldt kortet.

Afsluttende spørgsmål på efterlønskortet

Er der sket ændringer i eller regulering af dine pensioner? Hvis JA skal du oplyse din pensions størrelse på måned før skat og sende os dokumentation på udbetalingen.

Har du i perioden opholdt dig i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz? Oplys her antal dage.

Er du beskæftiget i egen eller ægtefælles virksomhed? Kontakt os i den forbindelse.

Er du momsregistreret? Kontakt os i den forbindelse.

Hvis du ikke arbejder ved siden af efterlønnen, kan du nøjes med at udfylde en erklæring hver 6. måned. For at ansøge om at udfylde en halvårserklæring (AR 298) skal du sende os en ansøgning herom.

Du kan ansøge om at udfylde en halvårserklæring, når du søger om efterløn på ansøgningen om efterløn (blanket AR 283) eller senere ved at udfylde særlig erklæring i selvbetjeningen på Mit MA. Send os en mail herom eller ring, hvis du modtager efterløn og nu holder med dit arbejde for at gå på fuld efterløn.

Du kan få udbetalt feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver selvom du er en halvårserklæring (AR 298).

Vigtigt:
Hvis du modtager efterløn og er på halvårserklæring (AR 298), men får lønnet eller ulønnet arbejde skal du kontakte os, da du i den situation skal til at udfylde et efterlønskort hver måned. Kontakt os allerede før du er påbegyndt arbejdet.

Når du får udbetalt efterløn, har arbejde ved siden af, og din timeløn er mindre end eller lig med omregningssatsen, kommer du under reglerne for ‘lempet fradrag’, indtil beløbsgrænsen for lempet fradrag er nået. Reglen betyder, at du ikke modregnes så hårdt i efterlønnen, når din timeløn er lille. Dette gælder dog ikke, hvis du modtager løn for mere end 128 timer pr. måned.

Omregningssatsen er 305,29 kr. i 2026 og beløbsgrænsen er på 47.233 kr.

Hvis du modtager løn for 120 timer pr. måned, og din timeløn er på 150 kr., vil du få en løn på 18.000 kr. Du vil her blive modregnet 60,91 timer i efterlønnen (18.000 kr.: 305,29 kr. = 60,91 timer) og altså få udbetalt efterløn for 99,42 timer (160,33 timer – 60,91 timer), indtil beløbsgrænsen for lempet fradrag er nået.

Der gælder en særlig mindsteudbetalingsregel, når du er omfattet af reglerne om lempet fradrag. Vi kan derfor ikke udbetale dig efterløn, hvis din timeløn er mindre end eller lig med omregningssatsen, og du modtager løn for mere end 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede.

Hvis du fx modtager løn for 130 timer pr. måned, og din timeløn er på 230 kr. – altså under omregningssatsen – vil du ikke kunne modtage efterløn, før beløbsgrænsen for det lempede fradrag et nået. Det vil sige, at først når du har tjent 47.233 kr. ved arbejde i 2026, vil du igen kunne få supplerende efterløn.

Når beløbsgrænsen er nået, kan du igen modtage supplerende efterløn, når du arbejder op til og med 145,53 timer pr. måned. Den almindelige mindsteudbetalingsregel siger, at der skal kunne udbetales mindst 14,8 timers efterløn, før der kan ske en udbetaling (160,33 – 14,8 timer = 145,53 timer).

Når du har faste arbejdstimer og indtægt, vil MA have ajourført de timer og lønindtægter, som du præsenteres for, når du skal sende efterlønskortet. Ajourføringen sker i henhold til din arbejdsgivers indberetning af din løn til eIndkomst.

I den måned hvor beløbsgrænsen på 47.233 kr. nås i 2026, skal fradraget i efterlønnen for arbejde foretages efter reglerne for lempet fradrag for den del af indtægten, der ligger forud for 47.233 kr.

Når timelønnen er større end den gældende omregningssats, beløbsgrænsen for lempet fradrag er nået, eller du har B-indkomst, gælder den almindelige mindsteudbetalingsregel.

Hvis beregningen viser, at du skal efterløn for fx 10 timer på en måned, så kommer pengene desværre ikke til udbetaling. Det skyldes den almindelige mindsteudbetalingsregel – ydelser svarende til mindre end 14,8 timer på en måned udbetales ikke. (for deltidsforsikrede er grænsen 12 timer).

Når du begynder at arbejde, skal du oprette din arbejdsgiver på selvbetjeningen – på en af to måder:

  1. Udfyld blanket AK200 i selvbetjeningen på Mit MAse evt. denne guide.
  2. Opret arbejdsforholdet i forbindelse med, at du skal sende ydelseskortet til os.
  • Du skal oplyse om alle vigtige forhold i din ansættelse (opsigelse, arbejdstid, arbejdets art og arbejdsgiverens CVR-nr.).
  • Arbejdsgiveren søger du frem på navn/adresse eller på CVR-nr.
  • Når du begynder at skrive, præsenteres du for mulige arbejdsgivere.
  • Vælg din arbejdsgiver fra listen – og alle oplysninger om arbejdsgiveren udfyldes automatisk.
  • Udfyld derefter resten af oplysningerne om ansættelsesforhold, det vil sige startdato, lønforhold osv.
  • Hvis CVR-nr. eller P-nr. ikke vises, kan du som regel finde dem på din lønseddel, eller du kan henvende dig til din arbejdsgiver.

Nb. Se bort fra blankettens spørgsmål om frigørelsesattest, da det kun er relevant for personer på dagpenge.

Hvis du har brug for at rette i et kort, du allerede har indsendt – så retter du det i selvbetjeningen på Mit MA. Du skal under fanen Efterløn vælge ”Rediger tidligere indsendt ydelseskort” og vælge den måned, du vil ændre i.

Hvis du er underviser og får løn for forberedelsestiden, så skal du selv beregne dine samlede løntimer og notere dem på ydesleskortet.

Du skal på kortet pr. dag notere: Dine samlede løntimer (undervisningstimer OG forberedelsestid) og din indtægt (før skat).

Lønkontoret kan oplyse dig om både din forberedelsestid pr. lektion, omregningsfaktoren og din løn pr. arbejdstime.

Eksempel 1: Du er underviser på AOF og får løn for undervisningstimer og forberedelsestiden. Din omregningsfaktor er 1,6:

  • Dine løntimer = antal undervisningstimer x 1,6.
  • Hvis du en dag har undervist 4 timer, skal du notere: 4 timer x 1,6 = 6,4 løntimer.

Eksempel 2: Du er lærervikar og får løn for dine undervisningstimer og forberedelsestiden. Din omregningsfaktor er 1,3:

  • Dine løntimer = antal undervisningstimer x 1,3.
  • Hvis du en dag har undervist 4 timer, skal du notere: 4 timer x 1,3 = 5,2 løntimer.

Hvis du fx som lærervikarer ikke forbereder dig til en lektion, skal du alligevel notere dine omregnede timer, som angivet i eksemplet oven for.

På dit ydelseskort skal du oplyse det faste antal løntimer/kvoten og den lønindtægt, der udbetales til dig hver måned i undervisningssemestret (normalt 5 måneder pr. semester).

Du skal således skrive løntimerne og indtægter på dit kort, selv om du måske ikke har haft undervisningslektioner, censortimer mv. i løbet af måneden.

På dit kort skal du angive det månedlige antal løntimer og indtægter, og du skal fordele løntimer og indtægter ligeligt på de dage, hvor du har haft arbejde.

Eksempel 1

Modtager du løn for 80 timer pr. måned, og har du i en måned haft 12 dage med arbejde, skal du fordele dine 80 løntimer og lønindtægten for de 80 timer på de 12 arbejdsdage med (80:12) = 6,66 timer pr. dag samt indtægten for 6,66 timer (det udregnede timetal nedrundes til to decimaler).

Eksempel 2

Har du kun haft to arbejdsdage i måneden, kan du ikke udfylde efterlønskortet med 40 timer pr. arbejdsdag, da hver dag på efterlønskortet maks. kan udfyldes med 24 timer. Du angiver i stedet 24 timer og indtægter på to arbejdsdage, og de resterende 16 timer og indtægter på hver af de to efterfølgende dage. Så har du fået oplyst 2 x 24 timer + 2 x 16 timer = 80 timer på dit ydelseskort.

Har du IKKE arbejdstimer i en måned, hvor du modtager løn

Hvis du ikke har arbejdstimer i en måned, hvor du får udbetalt din løn med din faste lønkvote, skal du skrive løntimerne og lønindtægten på dit kort i den første hele uge i måneden.

Arbejder du som er honorarlønnet skal du oplyse din B-indkomst på den eller de dage hvor arbejdet er foregået.

MA finder de timer, der skal modregnes, ved at dele din indtægt med omregningssatsen. Omregningssatsen reguleres hvert år og er på 305,29 kr.i 2026.

  • Hvis du ikke kender din indtægt på det tidspunkt, hvor du sender ydelseskortet til os, skal du på arbejdsdagen vælge ”Andet”. Du kan derefter oplyse dine arbejdstimer, men ikke din indtægt og arbejdsgiver.
  • Når du senere kender din indtægt, skal du rette et eller flere ydelseskort, hvorefter vi vil regulere udbetalingen (se afsnittet om, hvordan du retter kortet).

Eksempel:
Når du har modtaget løn for 5.000 kr. i B-indkomst for en opgave i én måned, vil du blive modregnet fradraget 5.000 kr.: 305,29 kr. = 16,9 timer

Husk at udfylde og sende os blanket AK200 med oplysninger om din arbejdsgiver.

Samkøring sker hver kvartal

Samkøring på efterløn sker fra den 11. i måneden efter afslutningen af et kvartal.

MA skal samkøre dine timeoplysninger på ydelseskortet (efterlønskortet) med det antal løntimer, som din arbejdsgiver for samme måned har indberettet til SKATs eIndkomst for den periode indberetningerne vedrører.

Det er vigtigt, at din arbejdsgivers opgørelse af timerne stemmer overens med deres indberetning af lønperiode, så løntimerne ikke opgøres for én periode, mens indberetning af lønperiode til SKAT er en anden periode.

Da a-kasserne hver kvartal skal samkøre udbetalinger op imod indberetninger fra SKATs eIndkomst, kan du risikere at blive udtrukket i samkøringen, hvis din arbejdsgiver ikke indberetter korrekt til SKAT.

Ved du allerede nu, at din arbejdsgiver gør det forkert, vil vi anbefale dig at rette henvendelse til din arbejdsgivers lønningskontor og bede dem rette lønperioden, så den svarer til opgørelsesperioden af timer.

Bliver du opmærksom på, at der er uoverensstemmelser mellem dine oplyste timer og de indberettede timer fra din arbejdsgiver, efter du har indsendt dit ydelseskort (efterlønskort), skal du ændre efterlønskortet i selvbetjeningen under fanen ”Efterløn” og ”Rediger tidligere indsendte efterlønskort”.

 Husk altid både at oplyse både dine arbejdstimer og din indtægt pr. arbejdsdag på efterlønskortet.