Så kig med her
Mange nyuddannede får for alvor fat i glæden ved og værdien af at forske, når de laver deres kandidatafhandling
Hvor kan jeg søge – og hvordan finansieres en ph.d.?
De fleste institutter har opslag/kald for ph.d.-studerende. Disse er typisk 1-2 gange årligt, så nåleøjet er lille, og der vil ofte være mange ansøgere til et relativt åbent opslag. Hold dig til, og søg råd og faglig vejledning hos en eller flere af de lektorer/professorer, der kan blive din kommende vejleder og/eller bivejleder.
Da lektorer og professorer i dag forventes at søge midler fra store forskningsbevillinger, er det en god idé at ’banke på dørene’ hos andre end din specialevejleder. Også på andre typer institutioner/institutter, end du er uddannet fra, for at øge dine chancer for at blive skrevet ind i deres større forskningsansøgninger. Man vil sjældent frit kunne vælge sit projekt, da det skal indgå i et større samlet projekt, men ofte er mange vejledere åbne for – især undervejs i et ph.d.-forløb – at du kan dreje dit projekt i ønsket retning.
- Forskningsbevillinger kommer bl.a. fra De Frie Forskningsråd, Innovationsfonden, InterReg og fra EU-puljer eller fra større private fonde som fx Novo Nordisk Fonden, Egmont, Velux og Carlsberg, og her er de opslåede kald oftest tematiske og således definerede på forhånd, dog med en vis bredde.
- NB. Oftest kan man som ph.d.-studerende ikke søge disse, da fondene ønsker, at forskningsprojekter kobles på – og formidles via – større projekter med en fast tilknytning til en institution. Mange af de større fonde har faktisk lukket for, at man kan søge ph.d.-midler individuelt, men ’man skal aldrig sige aldrig’, så undersøg mulighederne – og spørg, spørg, spørg andre ph.d.-studerende.
Andre private fonde bevilger jævnligt midler til forskning. Det kan fx være fonde som Realdania, Nordea Fonden, Villum, Vissing Fonden og Augustinus Fonden, men der er mange flere!
Vær opmærksom på, at de private fondes bestyrelser har udarbejdet en strategi, hvor de aktuelle satsningsområder er defineret. Falder ens projekt ikke inden for dette felt, kan man meget sjældent komme i betragtning. Derfor er det vigtigt at få læst fondens krav og kriterier, men netop også, hvad der aktuelt kan bevilges støtte til.
- Nogle gange skal det være en fastansat forsker, der er primær ansøger (ofte kaldet PI). Overvej om du kan alliere dig med en lektor eller professor, så de er primære ansøger, men måske med få timer til dem, samt et ph.d.-projekt til dig.
- Du anbefales at kontakte de private fonde forud, så du er sikker på, at dit projekt vil være inden for scope. Ellers risikerer du at spilde din tid.
- Kontakt også det sekretariat på dit fakultet, der ved alt om forskningsansøgninger. Ofte er der meget klare og faste administrative krav til, hvordan en ansøgning skal sættes op. Lever man ikke op til disse, kan man få et blankt afslag.
6 råd mens du ’venter’ på at få et stipendium eller en bevilling
- Vær også opmærksom på, at mange private fonde støtte almennyttige formål af kortere varighed end et 3-årigt forskningsprojekt knyttet til en virksomhed eller Institut. Overvej derfor at lave et pilotprojekt, der både kan kvalificere dig yderligere og samtidigt også udvide dit netværk inden for dit felt. Måske kan sikre midler til at etablere en ansættelse på universitetet som videnskabelig assistent.
- Kontakt adjunkter, lektorer og professorer for at høre om de har midler i deres projekter til en videnskabelig assistent (VA). En ansættelse som regulær assistent for en forsker og arbejde direkte på dennes projekt, men også en mulighed for at forhandle arbejde på et eget delprojekt. Dette kan sikre tilknytning til forskningsmiljøet og dermed være en god vej til en ph.d.
- Søg jobs – eller hvis du er ledig, en virksomhedspraktik – hos en af de potentielle samarbejdspartnere, du tænker ind i dit forskningsprojekt. Det kan kvalificere dit projekt og udvide dit netværk, så du får konkrete eksperter fra praksis til at understøtte din projektansøgning.
- Skab netværk og skab grundlag for et stærkt Advisory Board til dit projekt. Ræk ud til dem, der ved mest om den ’genstand’, du vil undersøge, og hør om de vil sidde i dit kommende Advisory Board. Vid at det ofte er travle mennesker, så send dem blot 10 linjer, og understreg, at de fx blot skal afsætte 2 x 2 timer pr. år.
- Søg andre job, og nyd at få anden god erfaring med dig, hvis du efterfølgende skal i gang med at forske. Det kan være et nåleøje at få landet midler eller at være dén ene, der vælges ud blandt flere hundrede ansøgere, og så er det væsentligt at bruge sin hverdag på andet end at vente på næste ansøgningsrunde.
- Stop mens ’legen’ er god. Du afgør naturligvis selv, hvor længe du vil blive ved med at søge, men et godt råd er at vurdere undervejs, hvor mange ressourcer – og hvor mange år af dit liv – du vil bruge på at håbe på en ph.d., hvis ikke det lykkes inden for det første års tid. Det kan være udmattende at forfølge en sådan drøm. Spørg undervejs andre vejledere end din egen om en realistisk vurdering af dine muligheder. Spørg dem også til råds om, hvilke andre projekter, de måske kunne se dig i, hvis ikke dit eget drømmeprojekt kan finde finansiering.