Efterløn

FAQ: Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2022

I perioden 1. januar til 30. juni 2022 kan du træde ud af efterlønsordningen og få dit efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit, hvis du ikke har nået efterlønsalderen den 1. januar 2022 (er født den 1. januar 1959 eller senere). Denne mulighed er indført i forbindelse med, at man fra politisk side vedtog ’Tidlig Pension’ – også kaldet Arne-pensionen, der gælder fra 2022.

Skattefriheden gælder efterlønsbidrag indbetalt til og med den 10. oktober 2020. Indbetalinger fra og med den 11. oktober 2020 og frem til udtrædelsestidspunktet skal fratrækkes en afgift på 30 procent. Du kan ansøge om udbetalingen fra 1. januar 2022 og til og med den 30. juni 2022 kl. 23.59. MA sender dig et brev herom i den første uge af 2022 indeholdende oplysninger om det beløb, som du kan få tilbage og vejledning om efterlønsordningen.

Hvad vil I anbefale mig at gøre?

Om det er en god ide, at få dit efterlønsbidrag udbetalt afhænger af dit helbred, din pensionsopsparing og dine forventninger til, hvor mange år du vil arbejde og vil gå på pension.

Hvis du vil have mulighed for at gå på efterløn, få udbetalt skattefri præmie, sikre dig et seniorjob i tilfælde af at du bliver arbejdsløs, mister retten til dagpenge eller vil kunne opnå mulighed for at få fleksydelse, skal du forblive i efterlønsordningen.

Konsekvenser, hvis du vælger den skattefri udbetaling

Vælger du den skattefri udbetaling, skal vi gøre dig opmærksom på, at du dermed mister rettighederne til at:

  • gå på efterløn
  • optjene den skattefri præmie
  • få et seniorjob
  • opnå ret til fleksydelse
  • tilmelde dig fortrydelsesordningen
  • gå på efterløn, hvis du har tabt din dagpengeret inden efterlønsalderen
  • fortryde dit valg senere.
Hvordan beregnes efterlønsbidraget og går beløbet tabt, hvis jeg ikke får det udbetalt?

Efterlønsbidraget er dine penge, og du kan altid få bidraget overført til en pension og derefter få bidraget udbetalt fradraget skat (ca. 33 %), hvis du vælger ikke at få efterlønsbidraget udbetalt nu. Efterlønsbidraget udbetales senest ved folkepensionsalderen. Hvis du har modtaget efterløn eller skattefri præmie, udbetales disse beløb i stedet for efterlønsbidraget.

Bemærk, at der ikke er noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til a-kasse og efterlønsbidrag, og at det efterlønsbidrag, du kan få udbetalt, er større end det beløb, du har indbetalt. Dette skyldes beregningsmetoden, når efterlønsbidraget tilbagebetales.

Efterlønsbidraget pr. år beregnet som 7 gange dagpengesatsen for det indeværende år (undtagen 1999 og år 2000). Da dagpengesatsen er 893 kr. i 2022 er efterlønsbidraget pr. måned 521 kr. (7 * 893 kr. = 6.251 kr. : 12 måneder = 521 kr.)

Når efterlønsbidraget udbetales, tages udgangspunkt i dagpengesatsen i udbetalingsåret gange de antal år, du har indbetalt til ordningen.

Eksempel på beregning af det bidrag du har indbetalt, og det du kan få udbetalt:

A søger om udbetaling af efterlønsbidraget den 1. april 2022. A har betalt til efterlønsordningen i perioden 1. juli 1999 til 31. marts 2022, i alt 116.859 kr. før fradrag af skat.

Tilbagebetalingsbeløbet i 2022 vil udgøre ca. 139.978 kr. brutto før afgift (afgiften på 30 % fra 1. oktober 2020 til 31. marts 2022 vil ligge på ca. 2.762 kr.).

Forskellen mellem det beløb, medlemmet har indbetalt og tilbagebetalingsbeløbet, er på ca. 23.119 kr. – og så har vi ikke medregnet, at A har haft en skattefordel af indbetalingen af efterlønsbidraget.

Beregningen fremgår også af dette skema:

Efterlønsbidrag

Bidrag pr. år

Bidrag pr. md.

Antal dagpengesatser

Udbetaling af efterlønsbidrag 2022

1. juli 1999

1.104,00

184,00

2,00

1.786,00

2000

3.420,00

285,00

6,00

5.358,00

2001

4.116,00

343,00

7,00

6.251,00

2002

4.224,00

352,00

7,00

6.251,00

2003

4.356,00

363,00

7,00

6.251,00

2004

4.488,00

374,00

7,00

6.251,00

2005

4.584,00

382,00

7,00

6.251,00

2006

4.668,00

389,00

7,00

6.251,00

2007

4.776,00

398,00

7,00

6.251,00

2008

4.920,00

410,00

7,00

6.251,00

2009

5.076,00

423,00

7,00

6.251,00

2010

5.268,00

439,00

7,00

6.251,00

2011

5.364,00

447,00

7,00

6.251,00

2012

5.520,00

460,00

7,00

6.251,00

2013

5.604,00

467,00

7,00

6.251,00

2014

5.700,00

475,00

7,00

6.251,00

2015

5.784,00

482,00

7,00

6.251,00

2016

5.856,00

488,00

7,00

6.251,00

2017

5.940,00

495,00

7,00

6.251,00

2018

6.024,00

502,00

7,00

6.251,00

2019

6.096,00

508,00

7,00

6.251,00

2020

6.168,00

514,00

7,00

6.251,00

2021

6.240,00

520,00

7,00

6.251,00

jan-marts 2022

1.563,00

521,00

1,75

1.563,00

I alt

116.859,00

 

156,75

139.978,00

 

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Tabellen herunder viser efterlønsalderen og folkepensionsalderen for forskellige aldersgrupper og den maksimale periode, hvor du kan få efterløn. Folkepensionsalderen reguleres af Folketinget hvert 5. år. Sidste gang det skete var i december 2020.

Årgang

Efterlønsalder

Folkepensionsalder

Maks. periode på efterløn

1. jan. 1959-30.juni 1959

63,5 år

67 år

3,5 år

1. juli 1959-31. dec. 1962

64 år

67 år

3 år

1. jan. 1963-31. dec. 1967

65 år

68 år

3 år

1. jan. 1967-

66 år

69 år

3 år

 

Rådigheds-, beskæftigelses- og indkomstkravet

For at få ret til efterløn skal du af a-kassen kunne anses for at stå til rådighed for fuldtidsbeskæftigelse op til efterlønsbevisdatoen og efterlønstidspunktet, og du skal opfylde beskæftigelses- eller indkomstkravet på efterlønstidspunktet eller have ret til dagpenge.

Du opfylder et beskæftigelseskrav, når du har fået indberettet 1.924 timers arbejde inden for 3 år for at få ret til dagpenge eller efterløn. Beskæftigelseskravet som deltidsforsikret medlem er på 1.258 timer.

Du opfylder indkomstkravet, når du har haft en indtjening ved arbejde på mindst 246.924 kr. inden for 3 år som fuldtidsforsikret. Der må maksimalt medtages 20.577 kr. pr. måned som fuldtidsforsikret, og der skal være tale om arbejde i mindst 12 måneder (2022-tal).

Se mere herom her på hjemmesiden under Efterløn.

Skattefri præmie

Du har mulighed for at optjene timer til den skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde, efter du ved efterlønsalderen har fået dit efterlønsbevis.

Hvis du er født i perioden 1. januar til 30. juni 1959, er der en særlig udskydelsesregel, du skal opfylde, før du begynder at optjene den skattefri præmie. Du opfylder udskydelsesreglen, når du har arbejdet i Danmark, EØS, Grønland, Færøerne eller Storbritannien i mindst 780 timer fra bevisdatoen og det næste halve år (30 timer pr. uge x 6 måneder = 780 timer). Du kan tidligst opfylde udskydelsesreglen 6 måneder efter bevisdatoen.

For alle aldersgrupper er der en 2-årsregel. Du opfylder 2-årsreglen, når du har arbejdet i Danmark, EØS, Grønland, Færøerne eller Storbritannien i mindst 3.120 timer fra bevisdatoen og de næste 2 år (30 timer pr. uge x 24 måneder = 3.120 timer). Du kan tidligst opfylde 2-årsreglen 2 år efter bevisdatoen.

Hvis du venter med at gå på efterløn til, du opfylder 2-årsreglen, kan du ved fortsat arbejde blive ved med at optjene timer til den skattefri præmie frem til din folkepensionsalder. Du vil desuden have optjent timer til den skattefri præmie fra den dato, hvor udskydelsesreglen er opfyldt.

Hvis du overgår til efterløn, før 2-årsreglen er opfyldt, optjener du kun timer til den skattefri præmie fra udskydelsesreglen er opfyldt, og til du går på efterløn.

Du optjener én skattefri præmie, hver gang du har arbejdet 481 timer, efter at du opfyldte udskydelsesreglen eller fra efterlønsalderen (født den 1. juli 1959 eller senere). De 481 timer svarer til 13.912 kr.  skattefrit (2022). Du kan højst optjene 12 præmieportioner ved at arbejde på fuld tid frem til folkepensionsalderen, hvilket giver dig en udbetaling på 166.944 kr. (2022).

Den skattefri præmie bliver udbetalt i måneden efter, at du når folkepensionsalderen.

Fortrydelsesordningen

Fortrydelsesordningen er en mulighed for at opnå efterløn på reduceret sats, hvis du har haft et langvarigt og uafbrudt medlemskab af a-kassen.

Betingelser for at opnå ret til efterløn via fortrydelsesordningen er følgende:

  • Du kan ikke få ret til efterløn efter den ordinære ordning inden folkepensionsalderen
  • Din tilmelding til fortrydelsesordningen ved ansøgning pr. mail eller formular skal være modtaget i a-kassen senest 15 år før den dato, hvor du når efterlønsalderen
  • Du skal betale efterlønsbidrag i mindst 15 år inden efterlønsalderen
  • Du skal uafbrudt have været medlem af en a-kasse senest fra den 1. januar 1997, hvis du er født før den 1. januar 1973
  • Du skal uafbrudt have været medlem af en a-kasse senest fra dit 24. år, hvis du er født den 1. januar 1973 eller senere
  • Du har ikke fået efterlønsbidraget tilbagebetalt skattefrit i 2012, 2018 eller 2022.
Seniorjob

Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i din kommune på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Du har ret til et seniorjob, når din dagpengeret og eventuel forlænget dagpengeret er opbrugt, og der er mindre end 5 år til din efterlønsalder. Se mere om seniorjob her.

Efterløn ved tab af dagpengeret inden efterlønsalder

Hvis du har opbrugt retten til dagpenge efter at være fyldt 50 år, kan du få efterløn under særlige betingelser – også selv om du ikke opfylder beskæftigelses- eller indkomstkravet.

Betingelserne er, at:

  • du indbetaler fortsat medlems- og efterlønsbidrag.
  • du opfylder anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen
  • du står til rådighed for arbejdsmarkedet frem til efterlønsalderen
  • du er jobsøgende, som var du ledig med dagpenge og er tilmeldt jobnet.dk.

Se mere om efterløn ved tab af dagpengeret inden efterlønsalderen på hjemmesiden her. 

Fleksydelse, fleksydelsesbidrag og efterlønsbidrag

Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for personer i fleksjob. Fleksjob gives til personer, som har varig begrænsning i arbejdsevnen, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Du kan se mere om fleksydelse på borger.dk.

Det er muligt at få overført din efterlønsanciennitet til fleksydelsesordningen og senere få overført din fleksydelsesanciennitet tilbage til efterlønsordningen, hvis du igen kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller får et job, så du kan blive medlem af MA.

Hvis du arbejder i et fleksjob, betaler fleksydelsesbidrag og ønsker at få udbetalt både fleksydelsesbidraget og efterlønsbidraget skattefrit, skal du kontakte Udbetaling Danmark herom for nærmere vejledning på telefon 70 12 80 82.

Når du har fået udbetalt fleksydelsesbidraget skattefrit, skal du sende MA dokumentation herpå, og du kan nu søge om at få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit.

Vær opmærksom på, at vælger du at sige ’ja tak’ til at få udbetalt det skattefri beløb, kan du ikke senere få fleksydelse eller efterløn.

Sådan beregner du din mulige efterløn

For at beregne efterlønnen skal du gå ind på efterloensberegner.dk.

Du kan her lave en vejledende beregning af, hvor meget du kan få i efterløn med eller uden arbejde ved siden af, og hvor meget du økonomisk kan få ud af det, hvis du udskyder at gå på efterløn eller har lønindtægter ved siden af efterlønnen. Bemærk, at din efterlønssats kan være mindre end det, beregneren viser, da beregningen tager udgangspunkt i, at du er berettiget til den højeste efterlønssats som fuldtidsforsikret.

Det bør have følgende oplysninger klar for at beregne efterlønnen:
– Dine pensionsordninger
– Din arbejdstid pr. måned og din timeløn

Du kan finde en oversigt over dine danske pensionsordninger på https://www.pensionsinfo.dk/GetReport. Klik ”Hent rapport”, og marker de aldre, du ønsker oplysninger om.

Derefter skal du gå på siden efterloensberegner.dk, hvor pensioner er opdelt i 3 kategorier, hvis du har alle 3 typer af pensioner:

1) På en gang
2) Over en årrække
3) Så længe du lever

På en gang (depotværdier)
Det vil sige kapitalpension og aldersopsparing, aldersforsikringer, LD og tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Du bliver i din efterløn modregnet beløb, der svarer til 4 % af disse pensioner.

Over en årrække (depotværdier)
Det vil sige ratepensioner, som du selv har oprettet, ratepensioner i et ansættelsesforhold, rateforsikringer og tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Du bliver i din efterløn modregnet med et beløb, der svarer til 4 % af disse pensioner.

Husk, at hvis du over en årrække har ratepensioner, så skal du gange beløbet, der står med det antal år, ratepensionen bliver udbetalt i – fx 36.800 kr. pr. år i 10 år = 10 x 36.800 = 368.000 kr.

Så længe du lever
En livsvarig pension du selv har oprettet, tjenestemandspension, livsvarige pensioner fra et ansættelsesforhold og tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Du bliver i din efterløn modregnet med et beløb, der svarer til 64 % af disse pensioner.

Pensioner udbetalt mellem dit 60. år og efterlønsalderen
Vær opmærksom på, at den pension, du har fået udbetalt mellem dit 60. år og efterlønsalderen, også skal fradrages efterlønnen. Størrelsen på den kapitalpension, aldersopsparing, aldersforsikring eller en engangsydelse du har fået udbetalt før skat fradrages med 4 %. Værdien af en løbende udbetaling mellem 60 år og efterlønsalderen deles med antal efterlønsår og fradrages med 64 %.

Efterlønssatsen

Hvis du er født i perioden 1. januar til 30. juni 1959 og overgår til efterløn, når du når efterlønsalderen, vil din efterlønssats blive 91 % af den maksimale dagpengesats (17.583 kr.).

Når du er født fra og med 1. juli 1959 eller du er født 1. januar til 30. juni 1959 og opfylder udskydelsesreglen kan du få efterløn i 3 år med en sats på 19.322 kr. pr. måned. Beløbene er før skat og før fradrag af din pension. Hvis du går på efterløn ved 63,5 år, altså uden at have opfyldt udskydelsesreglen, skal beløbet pr. måned være på mindst 21.236 kr.

Det er en forudsætning for, at vi kan beregne dig denne sats, at du inden din efterlønsalder har fået indberettet en gennemsnitlig indtægt på 23.336 kr. pr. måned i de seneste 12 måneder med den højeste indtægt inden for 24 måneder (2022-tal).

Eksempel på beregning af efterlønnen

I beregningen på efterloensberegner.dk skal du tage udgangspunkt i dine pensioner, når du når efterlønsalderen – altså som 63,5-årig. I eksemplet tager vi udgangspunkt i pensionerne som 64-årig, da vi ikke har tilsvarende oplysninger som 63,5-årig.

Du kan med fordel logge dig på efterloensberegner.dk nu.

Du markerer din efterlønsalder. I eksemplet herunder tager vi udgangspunkt i pensionerne fra pensionsinfo.dk – se den foregående side:

Hvad er bruttoværdien af dine kapitalpensioner og aldersopsparingen ved din efterlønsalder? (fradrages med 4%)

57.000

Hvad er værdien af dine ratepensioner ved efterlønsalderen? (private og arbejdsgiveroprettede. NB: Det årlige beløb x antal udbetalingsår) (fradrages med 4%)

948.000

Hvor meget kan du årligt få udbetalt fra private livsvarige pensioner? (fradrages med 64 %)

3.400

Hvor meget kan du årligt få udbetalt i tjenestemandspension? (fradrages med 64 %)

0

Hvor meget kan du årligt få udbetalt fra livsvarig pension i ansættelsesforhold? (fradrages med 64 %)

48.800

Hvor meget får du årligt udbetalt fra ratepension i ansættelsesforhold i efterlønsperioden (udbetales løbende i efterlønsperioden)? (fradrages med 64 %)

0

Hvor meget har du fået udbetalt fra kapitalpension eller aldersopsparing inden efterlønsalderen? (fradrages med 4 %)

0

Hvor meget har du i alt fået udbetalt i løbende pension inden din efterlønsalder? (lægges sammen – fradrages med 64 % og divideres med antallet af mulige efterlønsår– fx 3,5 år)

0

Indtast evt. arbejde i efterlønsperioden

  • Antal arbejdstimer per måned (uden decimaler)

80

Timeløn (din bruttoløn delt med dine gennemsnitlige timer pr. måned)

250

 

Resultat af beregningen

Efterløn pr. år medregnet fradrag for pensioner for personer, der går på efterløn, når der er mere end 3 år til folkepensionsalderen

137.388

Efterløn pr. år medregnet fradrag for pensioner for personer, der går på efterløn, når der er 3 år eller mindre til folkepensionsalderen

158.256

Efterløn pr. år medregnet fradrag for pensioner og arbejde for personer, der går på efterløn, når der er mere end 3 år til folkepensionsalderen

68.929

Efterløn pr. år medregnet fradrag for pensioner og arbejde for personer, der går på efterløn, når der er 3 år eller mindre til folkepensionsalderen

79.398

 
Forklaring på beregningen

Først beregnes fradraget i efterløn:

Bruttoværdien af kapital og alderspensioner x 4 %

57.000 x 4 %

2.280

Værdi af ratepension i 10 år x 4 % (36.800 + 58.000 x 10)

948.000 x 4 %

37.920

Livsvarig pension (3.400 + 48.800) x 64%

52.200 x 64 %

33.408

Fradrag i alt i efterløn

 

73.608

 

Efterløn ved efterlønsalderen (aldersgruppen født 1.1.1959 til 30.6.1959)

Efterlønnen ved 63,5 år (91 %-sats)

210.996

Minus fradrag på 73.608

-73.608

Efterlønnen pr. år

137.388

Efterlønnen i 3,5 år=42 mdr.

480.858

 

Efterløn når udskydelsesreglen er opfyldt (for aldersgruppen født 1.1.1959 til 30.6.1959), eller du er født den 1.7.1959 eller senere

 

pr. år

Efterlønnen ved 64 år (100 %-sats)

231.864

Minus fradrag på 73.608

-73.608

Efterlønnen pr. år

158.256

Efterlønnen i 3 år = 36 mdr.

474.768

For dette medlem er det umiddelbart en fordel at beholde efterlønsord­ning­­en, da efterlønnen i alt udgør et langt højere beløb end efterlønsbidraget.

Om det er en god ide at få efterlønsbidraget udbetalt eller beholde efterlønsordningen afhænger dog også af helbred og forventninger til, hvor mange år man vil arbejde.

Tidlig pension og efterløn

Fra den 1. august 2021 har du kunnet ansøge om retten til tidlig pension.

Der er et krav om en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet for at komme i betragtning til at få tidlig pension.

Der er tale om din tilknytning til arbejdsmarkedet fra det fyldte 16. år og frem til det tidspunkt, hvor der er 6 år (7 år for visse årgange) til, du når folkepensionsalderen.

Du kan få tilkendt tidlig pension i et, to eller tre år før din folkepensionsalder. Den maksimale månedlige ydelse på tidlig pension er 13.550 kr. (satsen for 2020), men også din pension og arbejde ved siden af tidlig pension kan påvirke din udbetaling af tidlig pension.

borger.dk finder du en udførlig vejledning om betingelserne for ret til tidlig pension.

Det vil være Udbetaling Danmark (telefon 7012 8094), som skal vejlede om din ret til tidlig pension.

Hvis du kan få tidlig pension, kan du sammenligne den udbetaling, du kan få fra tidlig pension, med efterlønsordningen. Du kan læse mere om tidlig pension her. Denne side er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Du kan som omtalt i dette brev selv beregne din efterløn på efterloensberegner.dk

Når du er med i efterlønsordningen, kan MA hjælpe dig med at beregne, hvad du kan forvente at få i efterløn, hvad du har optjent i skattefri præmie, og hvor meget du kan få betalt tilbage i efterlønsbidrag, hvis du fravælger efterlønsordningen.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00