Beskæftigelsesindsatsen genstarter nu; MA informerer medlemmerne direkte, så venligst undlad at kontakte os herom med spørgsmål. Alle kontorer er fortsat lukket for personligt fremmøde. Du kan som altid ringe til os eller sende spørgsmål gennem selvbetjeningen, men klik venligst først her, og se, om du finder svar.

Efterløn

Arbejde og efterløn (født før 1956)

Du kan kombinere arbejde og efterløn. Det vil sige, at du arbejder på nedsat tid og får supplerende efterløn.

Selvom du er overgået til fuld efterløn, er det muligt at begynde at arbejde igen og holde pause i efterlønnen for senere at vende tilbage til ordningen.

I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde, men timerne skal fradrages i efterlønnen.

Mindsteudbetaling for at kunne modtage supplerende efterløn

Hvis du arbejder mere end 145,53 timer pr. måned (svarende til 33,58 time ugentligt), vil du efter reglerne om mindsteudbetaling ikke få supplerende efterløn i måneden. Det betyder, at hvis den supplerende efterløn, der skal udbetales for, er mindre end 14,8 timer, kommer der ingen udbetaling.

Fradrag for arbejde

Fradraget for arbejde er afgørende for, hvordan din arbejdsgiver har indberettet din løn til SKAT.

  • Fradrag sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, det vil sige normalt time for time.
  • Er der indberettet løntimer, fradrages der time for time.
  • Er indtægten indberettet som honorar eller B-indkomst, skal timerne omregnes med en omregningssats på 241,73 kr. i 2019.
  • Udbetalte arbejdsgivergodtgørelsesdage (G-dage) giver også fradrag i efterlønnen. Får du udbetalt G-dage, skal du derfor oplyse om disse på dit efterlønskort.
  • Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter som fx rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt, indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde samt legater.

Arbejde mv. i efterlønsperioden kan udføres i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Mulighed for lempet fradrag?

Du har mulighed for et lempeligere fradrag i efterlønnen end time for time, hvis du har en timeløn under omregningssatsen på 247,53 kr. (2020) og arbejdet er kontrollabelt.

Du kan benytte dig af det lempet fradrag op til en indtægtsgrænse på 39.878 kr. om året (2020).

  • I de 39.878 kr. indgår alle lønindtægter – også hvor timelønnen er højere end omregningssatsen.
  • Der er tale om forholdsmæssigt fradrag afhængig af, hvilket kvartal man overgår til efterløn i.

Du skal være opmærksom på, at der er en grænse for supplerende efterløn, hvis timelønnen kommer ind under reglerne for lempet fradrag. Grænsen er på 128 timer i en udbetalingsmåned, og det er de faktiske timer, der bruges ved beregningen.

Se mere om lempet fradrag her

Ophør af selvstændig virksomhed for at gå på efterløn

I forbindelse med din ansøgning om dagpenge eller efterløn skal du sende dokumentation, der viser, at virksomheden er lukket, overdraget, eller at du ikke længere arbejder i virksomheden.

Afhængigt af baggrunden for arbejdsophøret stilles der forskellige krav til, hvornår der er tale om et arbejdsophør. Nedenfor kan du læse, hvilken dokumentation MA skal bruge fra dig. Send dokumentationen via funktionen Post i selvbetjeningen hjemmesiden.

Ophør med virksomheden – ved lukning eller salg

Når du har lukket eller solgt hele virksomheden, er du ophørt, når dette er blevet registeret i Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtigelser enten er overdraget eller ophørt.

Som dokumentation skal du sende os en kopi af dit ophørsbevis som du får tilsendt fra Erhvervsstyrelsen. Du kan tidligst få et ophørsbevis, når virksomhedens driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

Der kan være forskel mellem datoerne fra ophøret i CVR og bekræftelsen fra SKAT i forhold til, hvornår virksomheden anses for ophørt. Her vil det være den seneste af datoerne, som afgør, hvornår du anses for at være ophørt fra.

Ophør med virksomheden – ej CVR-registreret

Hvis din virksomhed ikke er CVR-registreret, kan du i stedet dokumentere at være ophørt med virksomheden, hvis virksomheden er registreret som ophørt i andre offentlige registre, fx afmelding af ydernummer, ophørsbevis fra SKAT og lign.

Ophør med virksomheden – afvikling med tro- og loveerklæring

Hvis du ikke har fået solgt, overdraget eller hjemtaget dine driftsmidler, varelager eller inventar, har du alligevel mulighed for søge om efterløn. Dette kan du gøre med en tro- og loveerklæring, hvor du erklærer, at du er i gang med at afvikle virksomheden og gerne vil søge om efterløn, imens afviklingen af virksomheden sker.

Du vil kunne modtage efterløn fra den dag, hvor vi har modtaget din tro- og loveerklæring og seks måneder frem. (Dog kan du ikke få efterløn i de første to måneder, som er en såkaldt venteperiode). Venteperioden kan nedsættes til en kortere periode, hvis du sender ophørsbeviset inden for 2 måneders-grænsen (hvis du fx ophører den 1. april på baggrund af en tro- og loveerklæring, og du den 5. maj sender ophørsbeviset fra Erhvervsstyrelsen, vil du kunne få dagpenge fra dagen efter modtagelse af beviset, altså fra den 6. maj).

I 6 måneders-perioden fra tro- og loveerklæringen er indsendt til os, kan du i ro afvikle virksomheden og afmelde virksomheden på virk.dk.

Timerne, som du bruger på at afvikle virksomheden, vil blive fratrukket i din efterlønsudbetaling.

Det er vigtigt, at du husker at sende ophørsbeviset til os, når du modtager det. Modtager vi ikke ophørsbeviset inden for seks måneder, stopper udbetalingen af efterløn fra 6 månedersdatoen, men du forbruger stadig af din efterløn, uanset om du får en udbetaling eller ej indtil vi modtager ophørsbeviset

Ophør med virksomheden – bortforpagtning

Hvis du bortforpagter hele din virksomhed, skal du sende os en kopi af bortforpagtningsaftalen. Bortforpagtningsaftalen skal være gensidig uopsigelig i mindst hele efterlønsperioden, og du eller din ægtefælle må ikke arbejde i den virksomhed, som du har bortforpagtet. Det gælder også arbejde i forpagterens andre virksomheder, når virksomhederne er af samme type, og der sker en vis fælles drift af virksomhederne.

Hvis bortforpagtningsaftalen kun er uopsigelig fra din side af, kan du anses for at være ophørt med virksomheden, når du:

  1. har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 15 måneder, eller
  2. har fået indberettet mindst 962 løntimer inden for de seneste 8 måneder, og der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

Ophør med virksomheden – formueadministration

Du kan anses for at være ophørt, når dit selskab er omdannet til et holdingselskab (kapitalselskab), og formålsparagraffen er ændret til formueforvaltning, formueadministration, formuepleje eller lignende.

Det er en betingelse, at du dokumenterer, at ændringen af formålet med selskabet er anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Det skal samtidig dokumenteres, at der ikke er erhvervsaktiviteter i selskabet, og at driftsmidler mv. i selskabet, der har dannet grundlag for virksomheden, er afhændet, fx via momsafmelding.

Ophør med virksomheden – konkurs

Ved konkurs er du ledig fra det tidspunkt, hvor der er afsagt konkursdekret i Skifteretten. Du skal derfor sende os konkursdekretet fra Skifteretten.

Du, din ægtefælle eller samlever må ikke generhverve virksomheden.

OBS! Når der er afsagt dekret i Skifteretten, kan du dog senest anses for ophørt ugedagen efter begæringen om konkurs er modtaget i Skifteretten.

Ophør med virksomheden – tvangsauktion

Ved tvangsauktion er du ophørt, når virksomheden er solgt på auktionen.

Du skal derfor sende begæringen om tvangsauktion, en erklæring fra panthaver om at vedkommende forestår driften og fører tilsyn med virksomheden samt auktionsskødet eller udskrift af protokol fra fogedretten.

Hvis du skal have efterløn, må køber af virksomheden ikke være din ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Ophør med virksomheden – medarbejdende medejer

Arbejder du i et selskab med flere ejere, kan du ophøre med virksomheden, når du udtræder som medejer af virksomheden, og dette er registreret hos Erhvervsstyrelsen, eller du kan ophøre med virksomheden, når du ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet. Ændringerne i ejerforholdene skal være registreret hos Erhvervsstyrelsen, som sendes i kopi til a-kassen. Du skal dog også være ophørt med arbejdet i virksomheden.

Ophør med arbejde i ægtefælles virksomhed

Arbejder du i din ægtefælles virksomhed uden at være medejer af virksomheden, anses du for medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager.

Medarbejdende ægtefælle uden ansættelsesaftale

Du er medarbejdende ægtefælle, når du ikke har indgået en lønaftale med din ægtefælle efter Kildeskattelovens §25 a. Når man er medarbejdende ægtefælle, er man omfattet af de regler, der gælder for selvstændige erhvervsdrivende.

Hvis du er medarbejdende ægtefælle skal du udtræde af virksomheden på en tro-og loveerklæringen før du kan modtage efterløn. Der er en 2 måneders venteperiode fra modtagelsen af tro- og loveerklæringen før du kan modtage efterløn.

Du finder en tro og loveerklæring her

Medarbejdede ægtefælle med en lønaftale

Du er lønmodtager, hvis du har indgået en lønaftale med din ægtefælle efter reglerne i Kildeskattelovens §25 a.

Hvis du er ansat på en lønaftale i din ægtefælles virksomhed skal du holde med dette arbejde før du kan modtage efterløn. Hvis du genoptager arbejde på nedsat tid på en lønaftale i ægtefællens virksomhed skal MA stoppe for udbetalingen af efterløn. Du skal sende os en kopi af din opsigelse og din løn fra ægtefællens virksomhed skal være ophørt før du kan overgå til efterløn.

Fritidsbeskæftigelse og efterløn

Det er muligt i efterlønsperioden at have en erhvervsmæssig aktivitet som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken anses for at være en lønmodtageraktivitet, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning.

Din aktivitet anses også for at være fritidsbeskæftigelse, hvis du opfylder én af disse betingelser: 1) Du driver et deltidslandbrug (en række særbetingelser skal være opfyldt), 2) du har én udlejningsejendom med op til 10 lejemål, og du har kun i mindre omfang personligt arbejde i form af administration, små reparationer og viceværtsfunktioner, 3) du har en fredskov på højst 5 ha, og fredskoven ligger på din faste bopæl eller fritidsbopæl, 4) du har egen vindmølle, eget solcelleanlæg eller lignende vedvarende energikilde, og du har kun i mindre omfang personligt arbejde forbundet med dette eller 5) du har biavl med højst 20 bistader.

De timer, du bruger på en fritidsbeskæftigelse, bliver modregnet i din efterløn.

Timer, som du har brugt på at arbejde med din fritidsbeskæftigelse, kan ikke medregnes til udbetaling af skattefri præmie.

Ønsker du at have en erhvervsmæssig aktivitet som fritidsbeskæftigelse i efterlønsperioden, skal du udfylde blanket AK320 til MA – du finder den i selvbetjeningen.

Formueforvaltning samtidig med efterløn

Hvis du driver en erhvervsmæssig aktivitet, kan aktiviteten anses for at være formueforvaltning, når en af disse betingelser er opfyldt:

  1. Du har lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom, hvis du ikke har personligt arbejde med udlejningen
  2. Du er passiv ejer af en virksomhed og har ikke personligt arbejde i virksomheden
  3. Du ejer en bortforpagtet virksomhed.
  4. Du forvalter egen formue, herunder køber og sælger aktier, anparter, obligationer eller lignende værdipapirer
  5. Du har kun i meget begrænset omfang (højst 5 timer om måneden) personligt arbejde forbundet med en erhvervsmæssig aktivitet.

Timerne, som du bruger på den erhvervsmæssige aktivitet, modregnes ikke i efterlønnen.

Du skal oplyse om aktiviteten til MA. Dette gør du ved at udfylde blanket AK320 til MA. Find den i selvbetjeningen.

Er du ledig, må din ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op, med mindre du skal på efterløn, eller kommer fra et seniorjob
Er du selvstændig og har honorarindtægter som du selv indberetter til SKAT modtager MA oplysninger om honorarbeløbet eller overskud af selvstændig virksomhed for det foregående indkomstår, når årsopgørelsen er godkendt i SKAT.

Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Det er muligt i efterlønsperioden at få en tilladelse til:

  • at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid, hvis virksomheden tidligere har været din hovedbeskæftigelse (mulighed for at være mellem tre ordninger: 80,17 timer pr. måned, 962 timer årligt eller 400 timers-ordningen).
  • at videreføre eller påbegynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden (i daglig tale kaldet 400-timers-ordningen).

80,17 timers-ordningen
Du skal have drevet selvstændig virksomhed i mindst tre hele regnskabsår umiddelbart før overgangen til efterløn og i samme periode haft mindre end 30 timers lønarbejde pr. måned som lønmodtager i de tre seneste, hele regnskabsår, og det skal dokumenteres, at du fremover vil arbejde nøjagtig 80,17 timer hver eneste uge.

962-timers ordningen
Du skal have drevet selvstændig virksomhed i mindst tre hele regnskabsår umiddelbart før overgangen til efterløn og i samme periode haft mindre end 30 timers lønarbejde pr. måned som lønmodtager i de tre seneste, hele regnskabsår, og det skal dokumenteres, at dit arbejde er nedsat til 962 timer pr. år.

400-timers-ordningen
Du skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden (din egen og medhjælperes) fremover vil være højst 400 timer om året, og at indtægten ikke vil overstige 82.242 kr. (i 2020) pr. regnskabsår (nettoomsætning fratrukket vareforbrug).

Dit arbejde i den selvstændige virksomhed fratrækkes i efterlønnen time for time.

Få rådgivning tidligt
Vær opmærksom på, at det desværre ofte kan være svært at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn under en af disse ordninger. Det skyldes et stramt og indviklet regelsæt.

Det er derfor altid en god idé så tidligt som muligt at få drøftet de muligheder, der kan benyttes i dit tilfælde.

Det er derfor altid en god idé så tidligt som muligt at få drøftet de muligheder, der kan benyttes i dit tilfælde.

Fritidsbeskæftigelse samtidig med efterløn

Det er muligt i efterlønsperioden at have en erhvervsmæssig aktivitet som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken anses for at være en lønmodtageraktivitet, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning.

Din aktivitet anses også for at være fritidsbeskæftigelse, hvis du opfylder én af disse betingelser: 1) Du driver et deltidslandbrug (en række særbetingelser skal være opfyldt), 2) du har én udlejningsejendom med op til 10 lejemål, og du har kun i mindre omfang personligt arbejde i form af administration, små reparationer og viceværtsfunktioner, 3) du har en fredskov på højst 5 ha, og fredskoven ligger på din faste bopæl eller fritidsbopæl, 4) du har egen vindmølle, eget solcelleanlæg eller lignende vedvarende energikilde, og du har kun i mindre omfang personligt arbejde forbundet med dette eller 5) du har biavl med højst 20 bistader.

De timer, du bruger på en fritidsbeskæftigelse, bliver modregnet i din efterløn.

Timer, som du har brugt på at arbejde med din fritidsbeskæftigelse, kan ikke medregnes til udbetaling af skattefri præmie.

Ønsker du at have en erhvervsmæssig aktivitet som fritidsbeskæftigelse i efterlønsperioden, skal du udfylde blanket AK320 til MA – du finder den i selvbetjeningen.

Formueforvaltning samtidig med efterløn

Hvis du driver en erhvervsmæssig aktivitet, kan aktiviteten anses for at være formueforvaltning, når en af disse betingelser er opfyldt:

1) Du har lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom, hvis du ikke har personligt arbejde med udlejningen

2) Du er passiv ejer af en virksomhed og har ikke personligt arbejde i virksomheden

3) Du ejer en bortforpagtet virksomhed.

4) Du forvalter egen formue, herunder køber og sælger aktier, anparter, obligationer eller lignende værdipapirer

5) Du har kun i meget begrænset omfang (højst 5 timer om måneden) personligt arbejde forbundet med en erhvervsmæssig aktivitet.

Timerne, som du bruger på den erhvervsmæssige aktivitet, modregnes ikke i efterlønnen.

Du skal oplyse om aktiviteten til MA. Dette gør du ved at udfylde blanket AK320 til MA. Find den i selvbetjeningen.

Særlige indtægter, der ikke medfører fradrag i efterlønnen.

Der skal blandt andet ikke ske fradrag for følgende indtægter:

  • licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende
  • erstatninger, herunder erstatning efter lov om følger af arbejdsskade
  • livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
  • indtægter efter funktionærloven, efterindtægt efter tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
  • indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
  • forpagtningsafgift
  • indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig
  • renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster
  • invaliditetsydelse efter lov om socialpension
  • pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.
Frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde

Du har mulighed for at få en tilladelse til at udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 65 timer pr. månedg. Arbejdet skal foregå i Danmark, men hvis du modtager efterløn i et andet EØS-land, kan du også udføre frivilligt arbejde der.

Du skal søge om tilladelse til frivilligt ulønnet arbejde.

Der skelnes mellem fire slags frivilligt ulønnet arbejde:

  1. Aktiviteter, som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
  2. Frivilligt ulønnet arbejde, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
  3. Frivilligt ulønnet arbejde, der vedrører primær drift.
  4. Frivilligt ulønnet arbejde, der vedrører vedligeholdelse.

1. Aktiviteter, som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde

Aktiviteter, som udføres frivilligt og ulønnet for frivillige organisationer, kan udføres ubegrænset uden fradrag i efterlønnen.

Eksempler

  • Almindelige forefaldende aktiviteter i sociale cafeer, medborgerhuse, væresteder, som fx servering, lave kaffe, hjælpe til med at lave mad, tale med gæsterne
  • Aktiviteter i beredskabsforbund
  • Aktiviteter i hjemmeværn
  • Aktiviteter i humanitære organisationer, herunder tøjsortering
  • Besøgsven
  • Deltagelse i kollektive, kulturelle foreninger, fx amatørteater
  • Ekspedition i genbrugsbutikker, fx Dansk Røde Kors
  • Idrætsaktiviteter, herunder træner i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere
  • Indsamling til fx nødhjælpsorganisationer
  • Lettere omsorgsopgaver, fx aflastning af pårørende til syge i eget hjem eller hjælp med at skænke kaffe på et plejehjem
  • Spejderleder
  • Særlig indkøbshjælp eller ledsagelse til indkøb
  • Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse.

Aktiviteter omfatter også fritidsaktiviteter, der ofte har et tilfældigt præg, og som udelukkende er interessebestemt for den enkelte person.

2. Frivilligt ulønnet arbejde, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde

Dvs. arbejde, som udføres for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Det kræver dog, at arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft.

På ydelseskortet skal du – som med alt andet arbejde – oplyse om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, forening eller lignende arbejdet udføres for. 

Eksempler

  • Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse om fx sociale forhold og rettigheder samt økonomiske spørgsmål
  • Præst eller psykolog på krisecenter eller i sociale eller humanitære organisationer for blandt andet udsatte grupper
  • Jurist i retshjælp.

Hvis arbejdet i den frivillige organisation kan udbydes som almindeligt lønarbejde eller kræver en særlig uddannelse, må du udføre det uden fradrag i op til 65 timer pr. kalendermåned. I det tilfælde må arbejdet dog ikke have med den primære drift og vedligeholdelse at gøre, med mindre arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og dette også er tilfældet i andre lignende organisationer.

Ved vurderingen af, om et arbejde efter sin art kan udbydes som lønarbejde, har det betydning, om arbejdet i den pågældende organisation udføres af lønnede medarbejdere, eller om det normalt er ulønnede medarbejdere, der udfører arbejdet i lignende organisationer, foreninger mv. Det vil sige organisationer, foreninger mv., der har tilsvarende formål, omfang og organisering.

Hvis arbejdet er planlagt til på længere sigt at udvikle sig til lønnet arbejde for dig eller andre, der varetager den ulønnede opgave, kan dette tale for, at det kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Aktiviteterne må ikke medvirke til at tage arbejde fra personer, der kan eller vil kunne påtage sig arbejdet på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Omfanget af arbejdet, der udbydes på normale lønvilkår, må generelt heller ikke begrænses.

Du må ikke få løn for arbejdet, heller ikke i form af honorarer eller diæter.

3. Frivilligt ulønnet arbejde, der vedrører primær drift

Der er tale om arbejde, som du udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Et sådant arbejde medfører fradrag.

Primær drift:

Arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift. Fx centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner som personaleadministration, herunder ansættelse og afskedigelse, samt økonomi- og organisationsstyring.

4. Frivilligt ulønnet arbejde, der vedrører vedligeholdelse

Der er tale om arbejde, som du udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Et sådant ulønnet arbejde medfører ikke fradrag, hvis flg. er opfyldt:

  • Arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig.
  • Arbejdet udføres lejlighedsvist.
  • Arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen mv.
  • Arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft.
  • Arbejdet kan udføres, uden at der kræves autorisation. 

Du skal på ydelseskortet oplyse om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, forening eller lignende arbejdet udføres for. Du kan ikke anvende halvårserklæring, når du udfører frivilligt arbejde.

Praktiske eksempler

Eksempel 1
Mona Andersen er født den 1. september 1955 og bliver snart 62 år.

Hun er fuldtidsforsikret og ønsker kun at arbejde 20 timer om ugen, når hun bliver 62 år. Hendes planer er at fortsætte med at arbejde 20 timer ugentligt, til hun går på folkepension som 67 årig.

Mona har en lille pensionsformue, som ikke påvirker hendes efterløn.

Monas valg er enten

  • at gå på efterløn, når hun har haft sit efterlønsbevis i mindst to år som 65 årig. Mona vil som 65 årig have arbejdet 3.120 timer, når hun arbejder 20 timer om ugen fra 62 til 65 års dagen Mona vil da få en højere sats, og hun kan ved fortsat arbejde 20 timer om ugen til 67 års dagen nå at optjene fire præmier
  • at gå på efterløn som 62-årig. Det giver hende ret til efterløn som 62-årig, dog med lavere sats og uden mulighed for at optjene præmie.

MA vejleder Mona om, at det ikke vil kunne betale sig for hende at vente på, at hun skal opnå en højere sats og mulighed for den skattefri præmie. Det kan bedre betale sig for hende at få efterløn i alle fem år i stedet for to – også selv om hun ikke kan optjene præmie.

Hendes samlede gevinst ved at overgå til efterløn som 62 årig bliver på ca. 210.000 kr. 

Eksempel 2: Lempet fradrag (arbejder fx 90 timer på en måned til en timeløn på 150 kr). Du arbejder 90 timer pr. måned = 13.500 kr.

Indtægt omregnet til timefradag: Månedslønnen/omregningssatsen = 13.500 kr./247,53 = 54,54 timers fradrag

Antal timer med supplerende efterløn: Fuld tid – omregnet fradrag = 160,33 – 54,54 timer = 105,79 time

Restbeløbet til lempeligt fradrag: Indtægtsgrænsen – indtægt = 39.878 kr. – 13.500 kr. = 26.378 kr. (til yderligere lempeligere fradrag i 2020).

Eksempel 3: Lempeligt fradrag (Arbejder 135 timer på en måned med 150 kr. i timen)
Indtægt omregnet til timefradag: Månedslønnen/omregningssatsen = 20.250 kr./247,53 = 81,80 i måneden.

A-kassen kan så ikke udbetale supplerende efterløn op til de 160,33 timer, da de faktiske timer før omregning var 135 timer – altså mere end grænsen på 128 timer. 

Du vil ikke modtage efterløn i det nye år, før indtægtsgrænsen for lempeligt fradrag er brugt. Når det lempelige fradrag er opbrugt, vil du komme ind under reglerne for supplerende efterløn, hvor MA mindst kan udbetale for 14,8 time.

Hvis man har en beskæftigelse, som er omfattet af lempeligt fradrag, og som ikke overstiger timegrænsen, og samtidig har en timeløn ved andet arbejde, der er større end omregningssatsen, kan det samlede faktiske timetal overstige 128 timer uden at den supplerende efterløn berøres (dog mindst 14,8 time). 

Se mere om lempet fradrag her

Eksempel 4: En aftenskolelærer får 260 kr. pr. undervisningslektion og har 10 lektioner i en måned

En aftenskolelærer får 284,19 kr. pr. undervisningslektion og har 10 lektioner i en måned.

Er der tale om undervisning med en omregningsfaktor, fx med faktor 1,6, så udregnes først den faktiske timeløn.

Den faktiske timeløn: Timeløn 284,19 kr./1,6 = 177,62 kr.

Indtægt omregnet til timefradag: Timelønnen/omregningssatsen = 177,62/247,53 = 0,72.

Omregnet timefradrag: 10 lektioner x 1,6 x 0,72 = 11,52 timers fradrag.

Antal timer med supplerende efterløn: Fuld tid – omregnet fradrag = 160,33 – 11,52 = 148,81

Der er fastsat en mindstegrænse for timelønnens størrelse, der svarer til den maksimale dagpengesats, som i 2020 er på 881 kr. om dagen, svarende til 119,05 kr. pr. time.

Eksempel 5: Lempet fradrag, når din timeløn er under den halve omregningssats

Hvis du arbejder 10 timer om ugen med en timeløn på 100,00 kr. i timen, beregnes fradraget med udgangspunkt i halvdelen omregningssatsen, dvs.

Halvdelen af omregningssatsen: 247,53 kr. : 2 = 123,77 kr.

10 timer * 123,77 kr. = 1.237,70 kr.

Timefradraget beregnes herefter ved at dividere indtægten med den fulde omregningssats, dvs. 1.237,70 kr. : 247,53 = 5,00 timers fradrag.

Den indtægt, der vil indgå i beløbet i det årlige lempelige fradrag på 39.878 kr. i dette eksempel, er den omregnet indtægt, dvs. de 1.237,70 kr.

Det vil sige, at efter denne måned er indtægtsgrænsen for lempet fradrag reduceret til 38.640,30 kr. (39.878 kr. – 1.237,70 kr.).