Efterløn

Hvad får jeg i efterløn (født før 1956)

Størrelsen af din efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har tjent, dog højst dagpengenes maksimumbeløb.

Din sats kan aldrig blive lavere end den, der fremgår af efterlønsbeviset.

Du kan se de aktuelle satser på hjemmesiden. 

Toårsreglen

For at opfylde toårsreglen skal du tidligst gå på efterløn to år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Desuden skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet på almindelige løn- og arbejdsvilkår og fået indberettet 3.120 timer fra eIndkomst.

Som deltidsforsikret skal du have arbejdet mindst 2.496 timer. Det svarer til et gennemsnit på henholdsvis 30 og 24 timer pr. uge i to år.

Som selvstændig skal du have arbejdet i væsentligt omfang svarende til mere end 30 timer om ugen i sammenlagt den angivne periode.

Du skal bo og arbejde i Danmark, i et andet EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne.

Fordelene
Når du opfylder toårsreglen kan du opnå disse fordele:

  • højere efterlønssats svarende til de maksimale dagpenge, som i 2018 er 860 kr. dagligt (18.633 kr. pr. måned eller 223.596 kr. pr. år). Dette vil samtidig kræve en løn på ca. 22.504 kr. månedligt i 12 måneder inden for 24 måneder, da efterlønsbeviset blev udstedt.
  • lempeligere fradrag i efterlønnen for pensioner. Du vil kun få fradrag for pensioner, der kommer til udbetaling i efterlønsperioden og knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold, hvor din arbejdsgiver har bidraget til pensionen.

Beløbene er brutto og før eventuelt pensionsfradrag.

Hvis du ikke opfylder toårsreglen, vil du (hvis din indtægt har været til det) maksimalt kunne modtage 91 pct. af den maximale dagpengesats svarende til 203.472 kr. årligt eller 16.956 kr. pr. måned i 2018.

Efterlønnen udbetales månedsvis den sidste bankdag i måneden.

Bliver min pension modregnet?

Fradraget for din pensionsopsparing afhænger af, hvornår du går på efterløn, og hvilken type pensionsopsparing der er tale om.

Hvis du ikke opfylder toårsreglen
Hvis du ikke opfylder toårsreglen, medfører alle pensionsordninger et fradrag i din efterløn, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller ej. 

Hvis du ikke får din pension fra et ansættelsesforhold udbetalt løbende, er det beløb, der bliver brugt ved udregningen af fradraget, den årlige indberettede ydelse ved din efterlønsalder.

For andre pensioner er det værdien af den indberettede pension. 

Du kan selv bestemme, om pensionen skal udbetales i efterlønsperioden og dermed også, om den skal medføre fradrag i efterlønnen.

Hvis du opfylder toårsreglen
Hvis du opfylder toårsreglen, er det udelukkende livsvarige pensioner og ratepensioner (hvis de har været led i et ansættelsesforhold), du sætter til udbetaling i efterlønsperioden, der bliver modregnet.

Hvis du har startet pensionsudbetaling før efterlønsalderen
Hvis efterlønsalderen er udskudt, skal du være opmærksom på, at hvis du påbegynder udbetaling af en løbende pension fra et tidligere ansættelsesforhold eller har hævet et kapitaldepot, som du reelt kan gøre fra din 60 års dag – altså før du når din efterlønsalder – vil du også få et fradrag i efterlønnen for det hævede beløb.

 Pensionstyper

  • arbejdsgiver (med) finansieret pension med løbende udbetalinger
    • livsvarige pensioner (livrente)
    • tjenestemandspensioner
  • alderssummen (fx fra MP Pension)
  • aldersforsikring (erstatter alderssum og kapitalpension, hvis afgift er betalt)
  • privattegnede pensioner
  • kapitalpensioner
  • ratepensioner
  • aldersopsparing (banker)
  • tilsvarende udenlandske pensioner
  • Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Der er forskel på fradraget, afhængig af om det er livsvarige pensioner eller pensioner med depotværdi.

Opfylder toårsreglen (født før 1. jan. 1956): Sådan fradrages der

Ved overgangen til efterløn skal du kun have fradrag i efterlønnen for pensioner, der er optjent som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden.

Pensionsordninger Udbetales som engangsbeløb eller udbetales ikke Udbetales løbende
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er led i et ansættelsesforhold Påvirker ikke efterlønnen 55 pct. af den faktiske årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er private Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er led i et ansættelsesforhold Påvirker ikke efterlønnen 55 pct. af den faktiske årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er private Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen
ATP, ægtefælle- og samleverpension, børnepension og invalidepension Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen

Eksempel på pensionsmodregning, hvor toårsreglen er opfyldt
Henning er født 1. august 1954. Henning har fået et efterlønsbevis den 1. august 2015 som 61 årig og er fortsat med fuldtidsarbejde han har haft de sidste 30 år og går på efterløn den 1. november 2017. Da Henning har arbejdet mere end 3.120 timer mellem din 61 og 63 års dag opfylder han 2 års reglen.

Henning har en livsvarig pension på 200.000 kr. pr. år der sætter til udbetaling den 1. november 2017. Han har desuden opsparet 1.500.000 kr. i et kapitaldepot (opgjort da han fik efterlønsbeviset).

Der skal fradrages 55 % af den livsvarige pension:

200.000 kr. x 0,55 = 110.000 kr.

Efterlønnen bliver derfor:

220.740 kr. – 110.000 kr. = 110.740 kr. pr. år.

Henning har til at leve for:

110.740 kr. i efterløn + 200.000 kr. i pension = 310.740 kr. pr. år.

Hennings kapitaldepot bliver ikke modregnet da du opfylder 2 årsreglen. Heller ikke selvom depotet helt eller delvist sættes til udbetaling. 

Hvis Henning vælger ikke at sætte sin livsvarige pension til udbetaling vil efterløn ikke blive reduceret og være på den maximale sats på 223.596 kr. (2018). 

Da Henning har ventet med at gå på efterløn til 1. kvartal efter at han opfyldte 2 årsreglen har han opsparet 481 præmietimer og han vil derfor få udbetalt 1 skattefri præmie på 13.416 kr. (2018), når han som 66 årig går på folkepension.

Opfylder IKKE toårsreglen (født før 1. jan. 1956): Sådan fradrages der

Alle pensioner fradrages som udgangspunkt i efterlønnen.

Pensionsordninger: Udbetales som engangsbeløb eller udbetales ikke: Udbetales løbende:
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er led i et ansættelsesforhold

Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse.

Bundfradrag benyttes.

Heraf trækkes 60 pct. fra i efterlønnen

50 pct. af den faktiske årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er private

Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse.

Bundfradrag benyttes.

Heraf trækkes 60 pct. fra i efterlønnen

Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse.

Bundfradrag benyttes.

Heraf trækkes 60 pct. fra i efterlønnen

Pensioner med depotværdi, som er led i et ansættelsesforhold

Beregningsgrundlaget er 5 pct. af det indberettede depot.

Bundfradrag benyttes.

Heraf trækkes 60 pct. fra i efterlønnen

50 pct. af den faktiske årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er private

Beregningsgrundlaget er 5 pct. af det indberettede depot.

Bundfradrag kan benyttes.

Heraf trækkes 60 pct. fra i efterlønnen

Beregningsgrundlaget er 5 pct. af det indberettede depot.

Bundfradrag benyttes.

Heraf trækkes 60 pct. fra i efterlønnen

ATP, ægtefælle- og samleverpension, børnepension og invalidepension Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen

Du skal være opmærksom på:

  • Fradraget for din pensionsformue i din efterløn vil blive udregnet på baggrund af de indberettede pensioner. Pensionerne er opgjort på det tidspunkt, hvor du opnår din efterlønsalder (jf. pensionsoversigten ved efterlønsbevis).

Der skal ikke ske fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, ATP, pension til efterlevende børn, svagelighedspension samt invalidepension fra MP Pension.

Eksempel 1 på pensionsmodregning, hvor toårsreglen ikke er opfyldt
Din kapitalpension er 600.000 kr. Du har derudover en arbejdsgiverudbetalt pension på årligt 100.000 kr.

Vi beregner således:
Vi trækker 5 pct. af depotværdien på din kapitalpension på de 600.000 kr. Det giver 30.000 kr. Herfra trækker vi bundfradraget på 15.700 kr. (2018). Det giver 14.300 kr., hvor vi skal trække de 60 pct. I alt 8.580 kr.

For den arbejdsgiverudbetalte pension skal der trækkes 50 pct. af de 100.000 kr. I alt 50.000 kr. Her kan vi ikke benytte bundfradrag.

Samlet fratræk i efterlønnen bliver på 58.580 kr. årligt.

Hvis du bliver ledig og har nået efterlønsalderen

Da reglerne for fradrag for pension på efterløn er blevet væsentligt skærpet, vil MA’s råd til dig være, at du skal overveje at vente med at gå på efterløn til din dagpengeret udløber.

Eksempel:

Morten Andersen er født den 1. maj 1955. Han har ret til efterløn som 61 ½ årig og bliver folkepensionist som 67 årig. Har mulighed for efterløn i 5 år.

Morten er uheldig at blive ledig som 62 årig.

Hvis Morten skal stilles gunstigere i efterlønnen (få max. sats), skal han opfylde 2 års reglen. Dvs. at han først kunne overgå til efterløn, når han fylder 63 1/2 år og har haft 3.120 arbejdstimer siden udstedelse af efterlønsbeviset.

MA kan råde Morten til at blive i dagpengesystemet, indtil hans dagpengeret udløber efter 2 år, hvorefter han skal overgå til efterløn, hvis han ikke er kommet i arbejde igen. Det kræver selvfølgelig, at han følger reglerne med at søge job og være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Mortens økonomiske fordel ligger i, at hans dagpengebeløb er højere end hans efterløn, når han ikke opfylder 2 års reglen. Han undgår også at få fradrag for sin pensionsformue, og derved udskyder han tidspunktet for at skulle tage hul på sine pensioner, indtil han bliver tvunget på efterløn, hvor det formentlig vil være nødvendigt at starte pensionsudbetaling.