Alle kontorer er lukket for personligt fremmøde, for vi ønsker at minimere risikoen for smitte. Vi har åbent for telefonerne fra kl. 10 til 14, men med begrænset bemanding. Har du spørgsmål, så send dem til selvbetjeningen, men klik venligst først her, og se, om du finder svar.

BEMÆRK

Vores tilmeldingssystem kan tage op til 15 sekunder at indlæse. Venligst ha' tålmodighed.

Tryk her for tilmelde dig

AFLYST: Assertiv kommunikation – sig det, så du mener det

AFLYST: Assertiv kommunikation – sig det, så du mener det

Assertion er ikke mystik eller en særlig gave, som nogle har, og andre er gået glip af. Det er i første omgang en række færdigheder og teknikker, som man kan lære, hvis man ønsker det.

Hvis du bruger disse teknikker, vil du kunne kommunikere assertivt, hvilket ganske enkelt er en meget effektiv og ligeværdig kommunikationsform.

På workshoppen gennemgår vi de adfærdsmåder og kommunikationsformer, som knytter sig til assertion. Vi får forståelse for, hvorfor den assertive kommunikationsform er så vigtig i jobsøgningssammenhæng og øver os i den fine balance mellem at være selvhævdende og samtidig åben og deltagende over for andre.

Vi vil også lære at kunne give og modtage kritik (både positiv og negativ) og opdage, hvordan forskellige reaktioner påvirker resultatet. Med andre ord: Vi skal indøve at sige ’til’ og ’fra’ og fortælle, hvad vi gerne vil og kan – med respekt for os selv og andre.

Gennem teori og træning bliver du opmærksom på, hvordan du kan styrke eller ændre din kommunikation – og du får et godt værktøj til at indarbejde en hensigtsmæssig adfærd og styrke din personlige gennemslagskraft og selvværd.

Vi serverer en sandwich til frokost.