Design Thinking – sundhed.dk

Design Thinking – sundhed.dk

Vil du skabe innovation i virksomheder og organisationer? Eller går du med en drøm om at blive selvstændig?

Så kom med, når MA giver en introduktion til Design Thinking metoden.

Design Thinking er en metode som bruges af flere og flere virksomheder og organisationer til at udvikle nye produkter og services. Essensen i metoden er at tage udgangspunkt i de mennesker, der i sidste ende skal anvende produktet eller servicen og teste idéerne løbende.

Pernille Have, User Experience Designer hos Sundhed.dk, tager os igennem en introduktion til relevant teori på området; giver eksempler på hvordan Design Thinking bruges i praksis og guider os igennem en øvelse, der giver en smagsprøve på, hvordan det er at arbejde med metoden.

Sundhed.dk anvender til daglig Design Thinking principper og metoder til at skabe en bedre digital oplevelse for deres brugere, som hver dag anvender sundhed.dk for bl.a. at se svar på blodprøver eller forny recepter.