Temadag om digital læring

Interesserer du dig for digital læring og sigter mod et job på området?

På denne temadag får du inspiration til at finde din vej ind i området. Tre frontløbere inden for digital læring deler ud af deres viden og erfaringer, og du får bl.a. svar på spørgsmål som:

  • På hvilke områder er det oplagt at digitalisere læring – og hvor er det mere optimalt at mennesker mødes, i samme fysiske rum?
  • Hvordan kan børn anvende robotter til at lære – også i de helt små klasser? Og hvad er erfaringerne med Fable robotten i undervisningen?
  • Hvordan arbejder Danmarks største digitale undervisningsforlag med udvikling af læringsportaler – og hvordan kommer digital læring til at se ud i fremtidens klasselokale?

Fremtidens læring er – også – digital (kl. 10 – 11.30)

En af de mest markante trends er adaptiv læring, altså at læringen tilpasses den enkelte elev eller studerende. En anden trend kan blive, at vi kommer til at gøre læring mere effektiv. Fx ved at kombinere digital læringsteknologi med det, vi kan imellem mennesker – både mellem studerende og mellem studerende og en lærer, en coach eller en mentor. Selv i den digitale verden er der stadig noget, der fungerer bedst, når vi er sammen som mennesker, og hvis vi kombinerer det med teknologi, kan vi nå rigtigt langt.

Du hører Helle Rootzen, som er professor i Learning Technology and Digitalization ved Danmarks Tekniske Universitet og leder af learnT – Centre for Digital Learning Technology. 

Shape Robotics Aps (kl. 11.30 – 12.30)

Når du hører historien om Shape Robotics Aps og robotten Fable, får du indblik i, hvorfor den digitale læring med robotter netop nu er aktuel i folkeskolen. Nogle af de spørgsmål, vi kommer ind på, er: Hvordan kan børn anvende robotsystemet til at lære – også i de helt små klasser? Hvad er erfaringerne med Fable i skolen og i de foreninger, hvor den er implementeret?

Du møder David Johan Christensen, CEO & Co-funder, MSc Eng, PhD in Robotics.

Clio Online (kl. 13.15 – 14.30)

Clio Online er Danmarks største digitale undervisningsforlag og laver 100% digitale læremidler.

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen fortæller, hvordan Clio Online arbejder med udvikling af læringsportaler, og hvordan digital læring kommer til at se ud i fremtidens klasselokale. Hvordan kan fremtidens læremidler inspirere skoleeleverne til ny læring og gøre undervisningen sjov?

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej
DEL : Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn