Bliv opdateret på pharma/biotek og den kommende sundhedsreform

Bliv opdateret på pharma/biotek og den kommende sundhedsreform

Den 28. februar sætter MA fokus på sundhed ud fra to forskellige vinkler:

Bioneer – service og bioteknologi

Mød Vibeke Dalhoff, Business Development & Sales fra Bioneer, der vil fortælle om Bioneers produkter & opgaver og om, hvordan virksomheden arbejder med opgaver inden for bioteknologi og biomedicin. Vibeke vil også komme ind på, hvilke kompetencer og typer af medarbejdere, Bioneer kigger efter.

Bioneer er en uafhængig forskningsbaseret servicevirksomhed/biotekvirksomhed og et anerkendt GTS institut. Opgaven for GTS-institutterne i Danmark er at opbygge teknologisk viden, laboratorier og faglige kompetencer, som virksomheder kan benytte sig af.

KL – følgerne af den kommende sundhedsreform

Samme dag kan du møde chefkonsulent Frederikke Beer fra Kommunernes Landsforening. Hun vil give et indblik i scenariet med den kommende sundhedsreform, hvor kommunerne er tiltænkt en langt større rolle i hele organiseringen af sundhedsvæsenet.

Reformen lægger op til at indføre sundhedsfællesskaber, der skal være tættere på borgerne og tilbyde mere sammenhængende behandling for borgere på tværs af sundhedssektoren. Hvad betyder det for sundheden, og hvilke nye kompetencekrav kommer dermed i spil?

Vi starter kl. 9.30 og slutter kl. 12.30.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej