Tag en lederuddannelse i Forsvaret – 200 ledige stillinger

Tag en lederuddannelse i Forsvaret – 200 ledige stillinger

Har du ambitioner om at blive leder, og har du mindst en bachelor? Så kan forsvarets nye, akkrediterede lederuddannelser måske være dit næste skridt.

De nye officersuddannelser gennemføres som lønnede uddannelsesforløb og kan føre til en karriere i Forsvaret – eller i private og offentlige organisationer, hvor uddannelsen er efterspurgt. Omkring 200 akademikere optages på de nye officersuddannelser med start til august 2018. Som studerende er du fuldtidsansat med en løn på ca. 22.000 kr./md.

En stor del af dem, der blev optaget på de første årgange, har uddannelser, der er typiske for MA’s medlemmer: Historie, engelsk, antropologi, marketing, arkæologi, International Business and Politics, idræt, nanoteknologi, kemi, pædagogik, jura m.m. 

Chefen for Forsvarsakademiet, Nils Wang, fortæller om, hvorfor man har valgt at ændre officersuddannelserne og giver samtidig sit bud på, hvilke kvaliteter de mange akademikere tilfører lederuddannelserne. Mød også kaptajnløjtnant Maja Sandal fra Forsvarsakademiet, der giver dig indblik i uddannelserne, de forskellige specialer, optagelseskravene m.m. Hun kan også besvare spørgsmål om sprogofficersuddannelserne.

Kort om uddannelserne

Officersuddannelsen tager 20 – 32 måneder afhængigt af, hvilket speciale du vælger. Der er ingen alderskrav, men du skal have mindst en uddannelse på kvalifikationsniveau 6 (BA, PBA eller DIP) og bestå en optagelsesprøve, som indeholder en række fysiske og psykologiske tests.

Du kan læse mere om uddannelserne på www.blivofficer.dk og følge kadetternes hverdag på officersskolerne på instagram: @Kadetliv

Ansøgningsfristen er torsdag d. 15. marts 2018, og optagelsesprøverne finder sted løbende.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej
DEL : Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn