Hvad laver en COI-researcher i Udlændingestyrelsen?

Hvad laver en COI-researcher i Udlændingestyrelsen?

Udlændingestyrelsen behandler sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark. En vigtig del af indsatsen handler om at tage stilling til, om asylansøgere fra verdens konfliktområder kan få beskyttelse i Danmark.

Mød Lise Rosendal Østergaard, der arbejder i Kontoret for Landedokumentation som COI researcher (Country of Origin Information). Hun vil give dig et hurtigt overblik over, hvem der er hovedaktørerne på flygtningeområdet i Danmark og et indblik i Udlændingestyrelsens forskellige arbejdsområder.

Samtidig stiller hun skarpt på sit eget arbejdsfelt og fortæller om, hvordan hun som cand.mag og PhD i antropologi arbejder med at indsamle, vurdere og videreformidle oplysninger fra oprindelseslandene til travle sagsbehandlere. Hvilke kompetencer anvender hun? Hvordan begår man sig som cand.mag i et jura-tungt arbejdsfællesskab? Og hvordan ’omskoler’ man humanistkompetencer så som litteratursøgning, kildekritik, analyse og skriftlig formidling, så de passer ind i arbejdet på asylområdet?