Hvad laver en International Trial Manager hos Novo Nordisk?

Hvad laver en International Trial Manager hos Novo Nordisk?

Mød Lisa Teen O’Dwyer, International Trial Manager hos Novo Nordisk i Søborg.

I Novo Nordisk er kliniske forsøg afgørende elementer i udviklingen af nye terapier for mennesker med diabetes og andre kroniske sygdomme. Der udføres forsøg i hele verden og International Trial Managers er ansvarlige for at drive og styre forsøgene gennem udviklingsfaserne frem mod en godkendelse af produktet til markedet.

Lisa vil i sit oplæg komme ind på følgende spørgsmål:

  • Min vej ind i pharma industrien (baggrund og job erfaring)
  • Hvilke formelle krav/forventninger bliver der stillet til en International Trial Manager?
  • Mine anbefalinger til andre som søger job indenfor Pharma

Det er MA’s Life science og sundhedsnetværk, der står som initiativtagere af mødet. Til stede vil være repræsentanter fra Life science netværket og virksomhedskonsulent Karin Rose Kolding

Vil du gerne være med i netværket?

Har du en naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig baggrund – og er du interesseret i job i pharma, biotek, medico eller sundhedssektoren?

MA’s nye life science- og sundhedsnetværk kan være det, som fører dig til jobbet.

I netværket vil vi have fokus på Danmarks mange spændende virksomheder eller organisationer på området. Du vil få specifik viden om sundhedsbranchen og dens ”undergrene” – og også adgang til konkrete kontaktpersoner i organisationer og virksomheder.

Netværkets indhold

Du vil sammen med de øvrige deltagere i netværket:

  • udforske karrieremuligheder i den brede sundhedsbranche
  • øge kendskabet til sundhedsbranchens forskellige ”del-brancher”, lige fra de spirende biotek-virksomheder til de større pharmavirksomheder eller kommunernes brede sundhedsindsats
  • arrangere virksomhedsbesøg, deltage på messer, opsøge kursusmuligheder osv.
  • invitere eksperter og oplægsholdere, fx inden for rekruttering.

Din profil

  • Du er færdiguddannet kandidat eller studerende inden for naturvidenskab eller sundhed i bred forstand.
  • Du er indstillet på at deltage aktivt i netværket, fx med spørgsmål, ideer, planlægning af arrangementer i netværket, osv.

Kontaktpersoner

  • Stifter og tovholder af netværket er Dorthe Ryom, som du er velkommen til at kontakte med evt. spørgsmål: dortheryom@hotmail.com
  • Fra MA deltager Karin Rose Kolding, som du også er velkommen til at kontakte: krk@ma-kasse.dk