Kickstart din karriere med et job i Norden

Kickstart din karriere med et job i Norden

Er du under 30 år og har eventyr i blodet eller utålmodighed ift. det danske jobmarked? Så kan Nordisk Jobstart+ blive dit springbræt til en karriere i Norden.

Som dimittend vil du fx i Norge og Sverige møde et jobmarked, hvor ledigheden blandt dimittender er lavere end i Danmark.

Det får du ud af mødet med Nordisk Jobstart+

Vi har inviteret Morten Fabricius Meyer fra Nordisk Jobstart+ til at fortælle om mulighederne og erfaringerne med at starte en karriere i de nordiske nabolande.

Du hører, hvordan projektet hjælper dig med at finde jobtilbud og i det hele taget bistår dig med at komme fra idé til handling. Bl.a. har du mulighed for at få sparring på ansøgning og cv, så tag dit cv med, hvis du ønsker konkret feedback på dagen.

Hvis du gør dig overvejelser om sprogudfordringer, boligsøgning, skatteregler eller manglende netværk, kan Nordisk Jobstart+ også hjælpe.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej