Københavns Museum – på vej mod et nyt bymuseum

Københavns Museum – på vej mod et nyt bymuseum

Åbningen af det nye Københavns Museum i Stormgade 18 rykker nærmere.

Til sommer slår museet dørene op til helt nye museumsoplevelser med temaforløb som ’Katastrofen som katalysator’ og ’Drømmen om metropolen og den elektrificerede by’.

Kig ind, når museumschef Louise Jacobsen fortæller om deres overvejelser omkring det nye museum. Det vil give dig et godt indblik i museets arbejde, i de aktuelle trends på museumsområdet, i udvalgte projekter/resultater og i museumschefens tanker om fremtiden.

Hun vil også give dig svar på spørgsmål som: Hvor ligger eventuelle jobmuligheder for akademikere inden for arbejdsfeltet? Hvilke kompetencer skal man besidde, hvis man skal arbejde inden for museumsverdenen i dag?