MA’s kontorer holder fortsat lukket for personligt fremmøde. Regler og restriktioner ændrer sig løbende under corona – læs mere her.

BEMÆRK

Vores tilmeldingssystem kan tage op til 15 sekunder at indlæse. Venligst ha' tålmodighed.

Tryk her for tilmelde dig

Webinar: Martin Krasnik: Hvad betyder den nye amerikanske præsident for verden, for amerikanerne – og for dig?

Webinar: Martin Krasnik: Hvad betyder den nye amerikanske præsident for verden, for amerikanerne – og for dig?

Den 20. januar får USA en ny præsident, hvilket får mange til at håbe på en helt ny politisk virkelighed – også for Danmark. Dagen efter Joe Bidens indsættelse kan MA og DM eksklusivt tilbyde dig at opleve Martin Krasnik, når han fortæller om amerikansk politik og USA’s betydning for os.

 

Interesserer du dig for amerikansk politik? Og trænger du måske til at høre om andet end corona?! Så har vi et godt tilbud til dig.

Den 21. januar kl. 13-14.30 kan du opleve Martin Krasnik på MA og DM’s webinar, når han deler ud af sin store viden og erfaring med amerikansk politik. Webinaret afholdes som udgangspunkt for studerende på SDU, så der kan forekomme vinkler mere målrettet den verden – så er du advaret 🙂

Det amerikanske valg fik mange til at ånde lettet op. Men Donald Trumps nederlag til Joe Biden betyder ifølge Martin Krasnik ikke, at årsagerne til trumpismen er væk. USA defineres af meget mere end den nye præsident, nemlig den demografiske udvikling og den politiske kultur, der er under forandring. Alt sammen har det voldsom indflydelse på hele verden. Og på Danmark.

Så bered dig på halvandens times USA-nørderi – og hvem har ikke lyst til det? Hør også om konsekvenserne af de sociale medier, og hvad fake news gør ved os alle sammen. Tilmeld dig, hvis du vil vide mere om, hvad et valg tusindvis af kilometer væk betyder for dig og for Danmark.

Om Martin Krasnik
Martin Krasnik er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han er i dag chefredaktør på Weekendavisen. Han har været vært Weekendavisens USA-korrespondent og vært på DR2’s Deadline og har skrevet flere bøger, fx Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne.


Praktisk information:
Webinaret foregår online via Zoom. Test lyd og videoindstillinger i god tid op til mødet (evt. dagen før). Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge hovedtelefoner. 

Vær opmærksom på, at deadline for tilmelding er kl. 12 hverdagen før, webinaret holdes. Tilmelder du dig efter det tidspunkt, kan vi ikke garantere, at du får tilsendt link til Zoom. Linket modtager du via mail inden webinaret.