Mød Randers Social- og Sundhedsskole

Mød Randers Social- og Sundhedsskole

Kom og hør om dine karrieremuligheder.

Den stigende efterspørgsel på erhvervsuddannede medarbejdere de senere år har sat spot på landets erhvervsuddannelser og deres roller og opgaver som uddannelses- og vidensinstitutioner i det danske samfund. Det har bl.a. åbnet op for nye funktioner og ansættelsestyper flere steder, og dermed åbnet op for nye og spændende karriereveje for kandidater med længere videregående uddannelser.

Et eksempel herpå er Randers Social- og Sundhedsskole som det sidste års tid har sat alle sejl ind på udvikling, hvilket bl.a. har åbnet døre for ansættelse af flere konsulenter med ansvar for særlige indsatsområder. Denne eftermiddag vil udviklingschef René Dybdal fortælle om den udvikling som erhvervssektoren gennemgår i disse år, og hvilke nye jobmuligheder han her ser opstå i fremtiden. Derudover vil Christine Kloster Warberg fortælle om sin vej fra virksomhedspraktik til ansættelse på skolen.

Program:

Kl. 13:          Velkomst v./MA

Kl. 13.10:     Præsentation af Randers Social & Sundhedsskole og indlæg om erhvervsskolesektoren som mulig fremtidig arbejdsplads v./udviklingschef René Dybdal

Kl. 14:          Min vej til ansættelse v./udviklingskonsulent Christine Kloster Warberg

Kl. 14.20:    Kaffe og kage

Kl. 14.30:    Rekruttering og gode tips og tricks v./René Dybdal

Kl. 15:          Tak for i dag v./MA

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej