MA’s kontorer holder fortsat lukket for personligt fremmøde. Regler og restriktioner ændrer sig løbende under corona – læs mere her.

BEMÆRK

Vores tilmeldingssystem kan tage op til 15 sekunder at indlæse. Venligst ha' tålmodighed.

Tryk her for tilmelde dig

ONLINE-MORGENCAFÉ: Få strategien på plads

ONLINE-MORGENCAFÉ: Få strategien på plads

Som ledig og jobsøgende bliver man mødt med meninger, råd og krav….  Så det er bare med at komme i gang.

Nogle gange bliver det lidt på må og få og med ”skud” i alle retninger.

Denne morgen prøver vi at begynde jobsøgningsprocessen anderledes. Log på og nyd din morgenkaffe, mens du får inspiration til at tage et andet afsæt. Og får konkrete ideer til, hvordan du kan gribe din egen jobsøgningsproces an – skridt for skridt.

Cafeen henvender sig både til nyuddannede og mennesker med erfaring.

Oplægget om jobsøgningsprocessen kommer omkring temaer som:

  • Overblik og faser i jobsøgningsprocessen
  • Hvad er smart at gøre først
  • Tag ét skridt ad gangen
  • Hvordan kan du gribe de enkelte faser an
  • “Cross the bridge when you get there”

Du får værktøjer du kan arbejde videre med og mulighed for dialog med andre. En rar og nyttig start på dagen.

Teknisk information
Du behøver en PC/Mac med kamera, højttaler og mikrofon, da undervisningen på denne workshop foregår via Zoom. Der vil være muligheder for spørgsmål og diskussion undervejs. Du vil modtage en mail med en vejledning om, hvordan du gør dig klar til denne online workshop.

I den forbindelse skal du være opmærksom på, at tilmelding kun er mulig indtil hverdagen før kursets afholdelse (deadline kl. 12).

NB: Du skal evt. justere i periodevisningen i bookingsystemet for at finde arrangementet. Hvis et arrangement ligger mere end en måned fra den dato, hvor du prøver at tilmelde dig, skal du udvide datofeltet/perioden.