Nye øjne på dine karrieremuligheder

Nye øjne på dine karrieremuligheder

Fra jobsøgning til jobskabelse

På dette kursus lærer du at formulere dine kompetencer, så de matcher virksomhedernes behov.

Du lærer desuden at kontakte virksomheder telefonisk og aftale personlige møder med interesserede virksomheder.

Kurset sker i samarbejde med Karrierecentret i Københavns Kommune og henvender sig til ledige akademikere. Forløbet skal skrives ind i Min Plan.

Varighed

Hver mandag og onsdag i tre uger kl. 9-15. Start: 3. juni

Forløbet er en kombination af oplæg og øvelser om formiddagen samt sparring med Karrierecentrets konsulenter om eftermiddagen.

Indhold

  • Uge 1: Formulering af dine kompetencer, så de matcher virksomhedernes behov og sprog. Vi ser også på research, søgemetode og strategi
  • Uge 2: Indføring og træning i metode til telefonisk virksomhedskontakt og udsøgning af virksomheder fra database samt virksomhedskontakt i praksis
  • Uge 3: Indføring og træning i metode til telefonisk virksomhedskontakt og udsøgning af virksomheder fra database samt virksomhedskontakt i praksis

Undervisningsform

Undervisningen er tilrettelagt med oplæg, dialog og en række øvelser samt gruppearbejder. Klik her for at se den detaljerede ugeplan.

Flere oplysninger fås hos Karrierecentret amc-karrierecenter@bif.kk.dk,  Martin Sørensen.

/ Læs en tidligere deltagers historie: Jeg ringede mig til samtalen