Nyt medlemsnetværk: Fundraiserne
Går du med en fundraiser i maven, eller du sidder med en konkret case, som du savner sparring på?
Så meld dig ind i MA’s nye medlemsnetværk Fundraiserne, som er iværksat og styret af medlemmerne selv.
Netværksgruppen er for dig (jobsøgende eller i arbejde), der har lyst til at udforske fundraising-landskabet sammen med andre på tværs af forskellige fagligheder. Du får mulighed for at afprøve dine idéer i praksis og måske komme tættere på en bevilling til dit projekt.
Formen vil blive nærmere defineret, men som udgangspunkt vil netværksgruppen mødes hver anden uge eller mere. Eventuelt i mindre grupper afhængigt af det samlede antal medlemmer.
Mulige temaer til netværksgruppens møder:
- Opstart ved MA
- Er dit projekt støtteværdigt?
- De forskellige puljer: Hvor og hvordan
- Skab en stærk kernefortælling
- Ansøgningens hovedelementer trin for trin
- Bevilling eller afslag – op på hesten igen
Kontaktinfo: Karriererådgiver Pia Knudsen pkn@ma-kasse.dk
Opstartsmøde: Torsdag d. 7. marts. Kl. 14-16.00 i lokale 1 på Peter Bangsvej 30.