MA’s kontorer holder fortsat lukket for personligt fremmøde. Regler og restriktioner ændrer sig løbende under corona – læs mere her.

BEMÆRK

Vores tilmeldingssystem kan tage op til 15 sekunder at indlæse. Venligst ha' tålmodighed.

Tryk her for tilmelde dig

WEBINAR: Ledige jobs hos cBrain

WEBINAR: Ledige jobs hos cBrain

For dig, der gerne vil arbejde som projektleder/brobygger i en it-virksomhed

cBrain har kontaktet MA, fordi de netop nu har en række ledige stillinger, der passer til klassiske MA medlemsprofiler. Og flere stillinger kommer til hen over efteråret.

Så lyt med, når Robert Lentz, COO i cBrain, fortæller om de stillinger, der er i spil, og om de kompetencer, der efterspørges. Vi kan allerede nu afsløre, at det bl.a. drejer sig om projektleder-/koordinatorfunktioner, forretningsudvikling og customer care jobs.

Det er ikke noget krav, at du har teknisk viden, men du må gerne være nysgerrig på designprocesser og programmering. Og på brugernes situation og tilgang.

Om cBrain

cBrain har siden 2002 udviklet og markedsført software, som understøtter digitalisering af sagsgange, forretnings- og vidensprocesser.

cBrains software leveres i form af F2, som er et standardsystem, og M4, som er et standardrammesystem. F2 gør det muligt at samle alle arbejdsprocesser og sikre en hurtigere og mere effektiv forvaltning. M4 er et avanceret CRM-system, som understøtter alle administrative opgaver i relation til en medlemsorganisation f.eks. en fagforening, idrætsforening, et politisk parti eller anden type medlemsorganisation. 

cBrains systemer anvendes bl.a. i den danske centraladministration. Mere end halvdelen af departementerne i de danske ministerier bruger i dag F2, herunder Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

I international sammenhæng samarbejder cBrain med Udenrigsministeriet om at udbrede kendskabet til den danske digitaliseringsmodel og metoder for det digitale bureaukrati til andre lande. cBrain opererer i Tyskland, England, Frankrig, USA og De Forenede Arabiske Emirater, og disse udgør tilsammen 10 % af virksomhedens samlede indtægter.

Det danske hovedkvarter ligger på Dampfærgevej i København.

Arrangementet foregår online via Zoom. Du vil få tilsendt link til Zoom forud for arrangementet. Vær i den forbindelse opmærksom på, at der er deadline for tilmelding (hver)dagen før kl. 12.

NB: Du skal evt. justere i periodevisningen i bookingsystemet for at finde arrangementet. Hvis et arrangement ligger mere end en måned fra den dato, hvor du prøver at tilmelde dig, skal du udvide datofeltet/perioden.