Beskæftigelsesindsatsen er genoptaget. Ledige skal derfor igen være aktivt jobsøgende. MA kontakter dig direkte ang. møder. Du kan desuden finde svar på mange af dine spørgsmål ved at klikke her. Alle kontorer er fortsat lukket for personligt fremmøde. 

BEMÆRK

Vores tilmeldingssystem kan tage op til 15 sekunder at indlæse. Venligst ha' tålmodighed.

Tryk her for tilmelde dig

ONLINEKURSUS: Bliv klogere på dine kompetencer som dimittend!

ONLINEKURSUS: Bliv klogere på dine kompetencer som dimittend!

Brug en formiddag sammen med andre dimittender på at stille skarpt på kompetencebegrebet, så du kan få sat egne – eller nye! – ord på, hvad det er, du kan.

Din uddannelsesbaggrund fortæller ikke noget unikt om dig som person og kollega. Det gør dine kompetencer derimod – kompetencer, som du har opnået gennem hele livet.

Når du arbejder systematisk med at kortlægge dine kompetencer, får du et overblik over, hvilke typer job, der vil passe godt til dig, og hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsplads. Klare fortællinger om dine kompetencer gør dine ansøgninger mere motiverede, relevante og målrettede.

Gennem oplæg og gruppearbejde bliver du introduceret til værktøjer, som vil hjælpe dig i dit videre arbejde med at oversætte og konkretisere dine kompetencer.

Du behøver en PC/Mac med kamera, højtaler og mikrofon, da undervisningen på dette Onlinekursus foregår via Zoom. Der vil være oplæg og gruppearbejde i virtuelle rum. Du vil modtage en mail med link til Zoom. Vær i den forbindelse opmærksom på, at tidsfrist for tilmelding ligger tidligere end normalt.