ONLINEKURSUS: Bliv klogere på tests
Bliv introduceret til brugen af tests i ansættelsesforløb. Miniworkshoppen vil give dig et større overblik over testuniverset. Du kan stille spørgsmål og få gode råd.
Hvorfor bør du deltage?
Under disse ”coronatider” er der faktisk mange stillinger, som bliver opslået. Mange ansættelsessamtaler foregår virtuelt eller udendørs under behørig indbyrdes afstand.
Situationen og setuppet er ny for de fleste – også for jobinterviewerne.
Brug af tests i forbindelse med ansættelserne kan give større sikkerhed for interviewerne under beslutningsprocessen – som vurderingsgrundlag i den nye situation.
Der er derfor en større sandsynlighed for, at du vil blive udsat for en test i forbindelse med en jobsamtale – og at den tillægges større vægt.
Du behøver en PC/Mac med kamera, højtaler og mikrofon, da undervisningen på denne workshop foregår via Zoom. Der vil være muligheder for spørgsmål og diskussion undervejs. Du vil modtage en mail med en vejledning om, hvordan du gør dig klar til online workshop.
I den forbindelse skal du være opmærksom på, at tilmelding kun er mulig indtil hverdagen før kursets afholdelse (deadline kl. 12).
NB: Du skal evt. justere i periodevisningen i bookingsystemet for at finde arrangementet. Hvis et arrangement ligger mere end en måned fra den dato, hvor du prøver at tilmelde dig, skal du udvide datofeltet/perioden.