MA’s kontorer holder fortsat lukket for personligt fremmøde. Regler og restriktioner ændrer sig løbende under corona – læs mere her.

BEMÆRK

Vores tilmeldingssystem kan tage op til 15 sekunder at indlæse. Venligst ha' tålmodighed.

Tryk her for tilmelde dig

ONLINEKURSUS: Hvad er netværk, og hvordan kommer du i gang?

ONLINEKURSUS: Hvad er netværk, og hvordan kommer du i gang?

Alle mennesker netværker – både privat og professionelt. Meget af det foregår dog ubevidst. Når vi til en rund fødselsdag spørger kusine Mette, hvad hun går og laver for tiden, når vi spørger på Facebook, om nogen kender en VVS’er, eller når vi på LinkedIn deler ud af egne faglige erfaringer. Networking er ikke sådan noget, der kun foregår velorganiseret i erhvervslivet eller omkring højborde til en konference.

Ved at arbejde mere bevidst med at netværke kan du få hjælp til at realisere dine egne idéer og ambitioner for dit arbejdsliv. Du kan komme tættere på dit næste job. Og du kan få glæde ved at hjælpe andre.

På denne workshop vil vi afmystificere begrebet networking eller det at netværke. Vi hjælper dig med at blive mere aktiv og bevidst omkring din brug af netværk. Du får konkrete metoder til at netværke ved at sætte dine egne ressourcer i spil – fx i form af din ekspertviden og din nysgerrighed.

Kurset foregår online via Zoom med oplæg og gruppearbejde. Du skal bruge en computer med kamera, højtaler og mikrofon, så du kan deltage aktivt.

Vær opmærksom på, at deadline for tilmelding er kl. 12 hverdagen før, kurset holdes. Tilmelder du dig efter det tidspunkt, kan vi ikke garantere, at du får tilsendt link til Zoom. Linket modtager du typisk via mail dagen før kurset. Her vil du også modtage en vejledning om, hvordan du gør dig klar til at deltage i en online workshop.