51 Shades of Psychology og Kunsten at tygge drøv

51 Shades of Psychology og Kunsten at tygge drøv

er emnerne når Dansk Magisterforening og Magistrenes a-kasse inviterer dig til gratis foredrag med to spændende  foredragsholdere.

Psykolog Ane Katrine Beck
Emne: Kunsten at tygge drøv – om at drage omsorg for sig selv i en omskiftelig verden
             

I dette oplæg vil du få en forståelse af, hvordan vi som mennesker reagerer på pres rent neurobiologisk. Du hører en personlig fortælling om, hvordan stress kan udvikle sig, og så kan du hente inspiration til, hvordan du kan bevare fodfæstet som ny kandidat på arbejdsmarkedet med teknikker fra kropsorienteret terapi og hypnose.

Ane Katrine Beck arbejder som selvstændig psykolog med egen klinik. Hun har 17 års erfaring som psykolog fra såvel børne- og voksenområdet med en hovedvægt fra hjerneskadeområdet både som faglig medarbejder på Videncenter for Hjerneskade og fra arbejdet med ramte og pårørende på Vejlefjord Rehabilitering. Som psykolog arbejder hun nu primært med stress og angst samt mere neurologiske problemstillinger som hjerneskader og hjernerystelse. Desuden laver hun kurser i eksamensangst for VIA University College. Hun har en bred terapeutisk baggrund og anvender som en af få psykologer i Danmark hypnose og visualisering i det terapeutiske arbejde med klienterne.

Ane Katrine har sin egen youtubekanal med indspillede visualiseringer med ca. 10.000 visninger om måneden og skriver jævnligt blogindlæg om sit arbejde på hjemmesiden www.psykologbeck.dk. Hun har medvirket i flere udgivelser, bl.a. senest med et kapitel om hypnose i behandlingen af hjernerystelser i bogen: Hjernerystelse – en guide til en bedre hverdag.

Psykolog Tue Isaksen
Emne: 51 Shades of Psychology

Cand.psych. Tue Isaksen er ansat som chefkonsulent ved Arbejdsmiljøcentret, der er Danmarks største autoriserede arbejdsmiljørådgiver. 

Tue er uddannet psykolog fra AAU med en kandidat inden for arbejds- og organisationspsykologi, og han har desuden en fortid ved det Danske Beredskab og som ekstern lektor ved AAU. Han har udgivet bogen ”Biologisk stress – Set gennem samfundsudviklingens øjne” (Isaksen 2016). 

Dette oplæg vil beskrive kompleksiteten i organisationspsykologi, og beskrive at den markante forskel på klinisk psykologi og organisationspsykologi er, at vi ikke altid har muligheden for kun at have fokus på individets rettigheder og behov, men konstant må måle dem i konteksten.

Som erhvervspsykolog har Tue i en lang årrække rådgivet i:

  • Arbejdsmiljø i multikultur
  • Biologisk stresshåndtering
  • Ledersparring
  • Organisationsudvikling
  • Sikkerhedskultur
  • Strategisk arbejdsmiljø
  • Værdiledelse og udfordringer

Arrangementet finder sted tirsdag den 24. september 2019,
kl. 16.30-20.00 på Aalborg Universitet (Create), Rendsburggade 14, 9000 Aalborg i Auditoriet.
(Vi byder på lidt spiseligt i pausen).