Her er dine muligheder

Du kan sagtens være selvstændig, freelancer eller modtage en tredje form for indtægt, mens du er på supplerende dagpenge. Men reglerne kan være svære at gennemskue. Derfor vil vi her på siden gennemgå, hvad der er vigtigst for dig at være opmærksom på, ud fra de svar du har givet.

Formålet er at give dig en bedre forudsætning for at forstå, hvilke muligheder du har, og hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

Hvad er supplerende dagpenge?

De dagpenge du modtager, mens du har et arbejde eller anden form for indtægt, kaldes supplerende dagpenge. Det er dagpenge som kan supplere din indtægt i de uger, hvor du arbejder mindre end 37 timer.

Som udgangspunkt har du ret til op til 30 ugers supplerende dagpenge. Du kan anskue din supplerende dagpengeret som et slags klippekort med 30 uge-klip på.

Om og hvordan du forbruger af de 30 uge-klip afhænger af, hvilken type aktivitet du har. I nogle tilfælde forbruger du af de 30 uger løbende, uanset om du arbejder eller ej. I andre tilfælde forbruger du kun af de supplerende dagpenge i uger, du arbejder. Endelig kan det være, at du slet ikke forbruger af dine supplerende dagpenge grundet din aktivitetsform. Det kan du alt sammen blive klogere på længere nede på siden.

Når du er modtager supplerende dagpenge, så gælder der de samme krav om at være meldt ledig og stå til rådighed for fuldtidsarbejde, som hvis du er modtager ordinære dagpenge. Læs flere detaljer om supplerende dagpenge.

Før vi kan gå videre, er der et begreb, som er vigtigt at forstå. I dagpengesystemet betegnes alt det, du laver for at tjene penge ved siden af dine dagpenge, som en aktivitet.

Der er fem former for aktiviteter:

  • Lønmodtager
  • Freelance
  • Bibeskæftigelse
  • Fritidsbeskæftigelse
  • Formueforvaltning

Alle fem aktiviteter har fordele og ulemper. I nogle tilfælde har du selv indflydelse på, hvilken form for aktivitet dit arbejde bliver betegnet som ud fra de valg, du træffer. I andre tilfælde kan dit arbejde kun placeres i én aktivitetsform.

Det er vigtigt at huske på, at du sagtens kan have forskellige former for aktiviteter samtidig. Du kan fx både være deltidsansat som lønmedarbejder i ét firma og samtidig tilbyde andre ydelser via dit eget firma eller som freelancer.

En aktivitet kan også skifte fra én kategori til en anden undervejs. Det kan fx ske, hvis du på et tidspunkt begynder at tjene mange penge på aktiviteten.

Dine muligheder

Du har svaret, at du har et CVR-nummer og virksomheden er oprettet som en personligt ejet mindre virksomhed (PMV).

Det betyder, at din aktivitet kan være enten freelance, selvstændig bibeskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse.

I skemaet kan du sammenligne, hvilke væsentlige forskelle og ligheder der er mellem de forskellige aktivitetsformer:

Herunder har du mulighed for at dykke ned i detaljerne om de forskellige aktivitetsformer (‘lønmodtager’ springer vi over; den kender du):

Freelance

Som freelancer er du typisk hyret ind til en arbejdsopgave og modtager et honorar, som oftest er B-indkomst. Der er altså tale om et arbejdsgiver og arbejdstagerforhold, hvor arbejdsforholdene er friere i forhold til almindelige lønmodtagerforhold.

Opnår du en årlig omsætning på 50.000 kr. skal din aktivitet, i henhold til skattereglerne, som udgangspunkt omdefineres fra freelance til selvstændig bibeskæftigelse.

Modsat selvstændig bibeskæftigelse skal du ikke have et CVR-nummer som freelancer. Du kan dog godt blive bedt af en arbejdsgiver om at oplyse et CVR-nummer, for at du kan få udbetalt honoraret. I et sådan tilfælde kan du godt oprette et CVR-nummer og efterfølgende give os besked om, at du har oprettet det.

Men nu skal du så træffe et valg: Enten kan du vælge at angive honoraret via CVR-nummeret eller påføre det din egen personlige selvangivelse.

For de fleste vil det være en fordel at påføre honoraret på den personlige selvangivelse. Så vil du nemlig fortsat være registreret som freelancer i dagpengesystemet.

Det har den fordel, at du dermed kun forbruger af dine supplerende dagpenge i uger, hvor du arbejder. Du kan nemlig maximalt modtage supplerende dagpenge i 30 uger.

Som freelancer bestemmer du typisk selv, hvornår din arbejdstid placeres. Og da du jo netop kun forbruger af dine supplerende dagpenge i de uger, du arbejder, er det altså en fordel at lægge dine arbejdstimer i så få uger som muligt.

Et eksempel: Du skal arbejde 10 timer på en opgave. Hvis du vælger at dele din arbejdstid op i 5 timer den ene uge og 5 timer den efterfølgende uge, så vil du forbruge to ugers supplerende dagpenge.
Hvis du derimod arbejder alle ti timer i samme uge, vil du kun forbruge én uge af dine 30 ugers supplerende dagpenge.

Når a-kassen skal udbetale supplerende dagpenge til dig, så har vi brug for at vide hvor mange timer, dit arbejde svarer til. Du vil dog som regel opleve, at du får et aftalt honorar fra arbejdsgiver uden angivelse af, hvor mange timer opgaven kræver af dig. Så hvordan finder vi så ud af, hvor mange timer dit arbejde svarer til?
Der bruger vi en fast omregningssats, som staten har bestemt. Den aktuelle omregningssats kan du se nederst på denne side.

Rent lavpraktisk så tager vi dit honorar og dividerer med omregningssatsen, og resultatet svarer så til det antal timer, som skal modregnes i din udbetaling af supplerende dagpenge.
Sagt med andre ord: Hvis du kender størrelsen på dit honorar, skal du altså ikke holde regnskab med, hvor mange timer du reelt arbejder, da det udelukkende er honorarets størrelse, der har betydning for, hvor meget du kan få udbetalt i supplerende dagpenge.
Det er vigtig, at du oplyser timerne på dit ydelseskort for den måned du har udført arbejdet, også selv om du måske først modtager betalingen for arbejdet senere.

Husk også, at i de uger hvor du får udbetalt dagpenge eller supplerende dagpenge, så skal du opfylde kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Selvstændig bibeskæftigelse

Selvstændig bibeskæftigelse er kendetegnet ved, at du har et CVR-nummer og et erhvervsmæssigt formål – det vil sige, at du har tænkt dig at tjene penge.

Derudover bliver overskud eller underskud beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed ved Skat.

Du behøver ikke nødvendigvis at stå som ejer af virksomheden, for at du i dagpengesystemet bliver betragtet som selvstændig bibeskæftiget. Det er for eksempel i situationer, hvor virksomheden er ejet af nærmeste familie eller du har afgørende indflydelse i virksomheden.
Er du i den situation, og har du den mindste tvivl om, hvorvidt du bliver betragtet som selvstændig bibeskæftiget eller ej i dagpengesystemet, så vil vi anbefale dig at kontakte os. Se kontaktmuligheder længere nede på siden.

Selv om det hedder bibeskæftigelse kan du godt i perioder arbejde fuldtid i virksomheden. Dit arbejde i virksomheden må dog ikke forhindre, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet eller kan deltage i møder med dags varsel.

Som alle andre har du ret til supplerende dagpenge i 30 uger. Ved selvstændig bibeskæftigelse forbruger du fortløbende af de 30 uger. Det vil sige, at du forbruger af de 30 uger, både i uger hvor du har haft arbejde i din virksomheder, og i uger hvor du ikke har haft arbejde i din virksomhed.

Med arbejde i virksomheden mener vi både de timer, som du har fået løn for, men også timer du har brugt på eksempelvis rengøring, kontakt til kunder, vedligeholdelse af hjemmeside osv. Alt du laver i virksomheden tæller altså med, når vi skal opgøre, hvor mange timer du har brugt på at arbejde der.

Hvis du har læst om freelance, kan du måske huske, at det havde betydning om du placerede dine arbejdstimer i en eller flere uger. Det har det ikke, når du er selvstændig bibeskæftiget, da du som nævnt forbruger fortløbende – det vil sige kontinuerligt – af dine 30 ugers supplerende dagpenge uafhængig af, om du har arbejde i virksomheden eller ej.

Der er dog en undtagelse: Registrerer du i en uge 37 timer eller flere på ydelseskortet, så forbruger du ikke et klip af dine supplerende dagpengeuger for den uge.

I forhold til at genoptjene ret til dagpenge, så afhænger det af, om der er overskud i din virksomhed. Et eventuelt overskud kan nemlig medregnes i genoptjening af dagpenge, når årsopgørelsen er afsluttet. Dog kan overskuddet ikke bruges til at forlænge dagpengeperioden.

Fritidsbeskæftigelse

En fritidsbeskæftigelse er en slags ”overskudkategori” for aktiviteter, som hverken anses for at være lønmodtageraktivitet, freelance, selvstændig bibeskæftigelse eller formueforvaltning, hvor det primære formål er at tjene penge. Du må dog gerne tjene penge på en fritidsbeskæftigelse.

Med en fritidsbeskæftigelse kan du hverken bruge eventuelle indtægter til genoptjening af en ny dagpengeperiode eller en forlængelse af den eksisterende periode.
Alle de timer, du arbejder med din fritidsbeskæftigelse, skal trækkes fra den månedlige dagpengeudbetaling. Det er derfor vigtigt, at du oplyser de timer, som du bruger på aktiviteten, på dit ydelseskort.

Til gengæld forbruger du ikke af de uger, du kan være på supplerende dagpenge, når du har en fritidsbeskæftigelse. Og du kan have beskæftigelsen i hele din dagpengeperiode.
Som udgangspunkt har du ikke et CVR-nummer, når der er tale om fritidsbeskæftigelse. Der er dog undtagelser:

Har du et CVR-nummer og er involveret i et deltidslandbrug, står for drift af din egen udledningsejendom, ejer fredskov, ejer en vindmølle eller er biavler, så kan der også være tale om fritidsbeskæftigelse, hvis en række betingelser er opfyldt. I det tilfælde anbefaler vi, at du kontakter os.

Hvis du har en personlig ejet mindre virksomhed, også kaldet PMV, kan den enten anses for at være en fritidsbeskæftigelse eller en selvstændig virksomhed. Det kommer an på, hvordan du indberetter indtjeningen til Skat.

Hvis du indberetter dine indtægter som ”anden personlig indkomst” på din selvangivelse hos Skat, vil din PMV blive anset som fritidsbeskæftigelse i dagpengeregi.

Hvis du derimod indberetter dine indtægter og eventuelle tab til Skat som over- og underskud fra selvstændig virksomhed, så virksomheden bliver beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed, ja, så vil virksomheden i dagpengeregi blive anset som selvstændig bibeskæftigelse.

Hvad afgør, om min aktivitet er det ene eller det andet?

Hvis du har en PMV, så er den altså enten kategoriseret som en freelance, selvstændig bibeskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse i dagpengesystemet. Du kan ikke vælge PMV som en selvstændig aktivitet, når du skal fortælle os om din aktivitet. Du skal i stedet vælge enten fritidsbeskæftigelse, freelance eller selvstændig bibeskæftigelse. Hvilken af de tre din PMV hører ind under kommer an på, hvordan du indberetter til Skat:

På din forskudsopgørelse hos Skat er der to felter, som hedder noget med “Anden personlig indkomst”.

Hvis du indberetter dine indtægter i det felt, der blot hedder ”Anden personlig indkomst”, vil din PMV blive anset som fritidsbeskæftigelse i dagpengeregi.

Hvis du indberetter dine indtægter i feltet ”Anden personlig indkomst før fradrag af AM-bidrag på 8%”, vil din PMV blive anset som freelance i dagpengeregi.

Hvis du derimod indberetter dine indtægter og eventuelle tab til Skat som over- og underskud fra selvstændig virksomhed således, at virksomheden bliver beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed, vil virksomheden i dagpengeregi blive anset som selvstændig bibeskæftigelse.

Hvis du er i tvivl om, hvilket felt du skal bruge til at indberette din indtægt, så skal du kontakte Skat.

Fordele og ulemper ved at have et CVR-nummer

Bliver din aktivitet defineret som selvstændig bibeskæftigelse, fx hvis du årligt omsætter for mere end 50.000 kr., skal du oprette et CVR-nummer. Her vil du almindeligvis kunne trække omkostninger til erhvervsmæssige indkøb fra i skat som en del af virksomhedens driftsomkostninger.
Men for en del MA-medlemmer, som fx sælger deres viden, er det ikke nødvendigvis en fordel at oprette et CVR-nummer i opstartsperioden. I stedet bør du overveje fordelen ved freelance-kategorien.
For modsat selvstændig bibeskæftigelse, hvor du forbruger af din supplerende dagpengeret fortløbende uafhængig af engagementet i virksomheden, forbruger du som freelancer kun af sine supplerende dagpengeret i de uger, hvor du arbejder.

Et eksempel
Du er på dagpenge og har desuden arbejde i din aktivitet hver anden uge. Hvis du har et CVR-nummer, og din aktivitet dermed er kategoriseret som selvstændig bibeskæftigelse, vil du efter de første 30 uger have opbrugt din ret til supplerende dagpenge, og du skal nu vælge, om du enten ønsker at forsætte med din aktivitet og afmelde dig dagpenge, eller om du ønsker at lukke din virksomhed for fortsat at kunne modtage dagpenge.
Hvis din aktivitet derimod er kategoriseret som freelance, så vil du i eksemplet her først have opbrugt din ret til supplerende dagpenge, når der er gået 60 uger. Der vil altså gå dobbelt så lang tid, før du enten skal vælge, om du vil fortsætte din aktivitet eller overgå til at modtageordinære dagpenge.

En undtagelse
Som freelancer er det muligt at have et CVR-nummer, uden at din aktivitet bliver betragtet som selvstændig bibeskæftigelse i dagpengesystemet. Det kan være nødvendigt, fordi nogle arbejdsgivere beder dig om at oplyse et CVR-nummer, for at du kan få udbetalt dit honorar.

Her er det afgørende, hvordan du opgiver din indtægt til SKAT: Hvis du påfører den på din egen personlige selvangivelse, så vil din aktivitet forsat være kategoriseret som freelance. Hvis du derimod påfører indtægten på CVR-nummeret, så vil din aktivitet blive kategoriseret som selvstændig bibeskæftigelse.
Uanset hvad du vælger at gøre, så er det vigtigt, at du giver MA besked om oprettelsen af CVR-nummeret. Se længere nede på siden, hvordan du gør det.

Sådan fortæller du a-kassen om din aktivitet

Når du har arbejde, der er kontraktligt aftalt med en arbejdsgiver, hvis du har oprettet et CVR-nummer eller ønsker at oprette en aktivitet som fritidsbeskæftigelse, så skal du huske at give os besked om det.
Det gør du ved at logge ind på selvbetjeningen på Mit MA og udfylde den blanket, der hedder ”Oplysning om min beskæftigelse (AK320)”. På blanketten kan du fortælle os, hvilken slags aktivitet det drejer sig om.

Forbehold

Vi bestræber os på at give så retvisende information på denne side som muligt. Der kan dog være individuelle forhold, som vi ikke kan tage højde for her. Informationen er derfor vejledende, og vi anbefaler, at du ved tvivlsspørgsmål kontakter os.

Brug for mere hjælp?

Vi ved godt, at reglerne er komplicerede og giver anledning til mange spørgsmål. Vi håber, at vi med denne side har gjort dig lidt klogere på din situation og dine muligheder. Er der stadig noget, du mangler svar på, så er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon 70 20 39 71 – se hvornår nederst her på siden.
Hold desuden øje med vores arrangementskalender. Her kan du blandt andet se kommende webinarer, hvor fokus er rettet mod selvstændige og freelancere. Du kan også deltage på vores workshops, hvor vi giver dig redskaber til at videreudvikle dine egne ideer.

Svarside 2

Boost ditansøgningsmateriale med AI
Boost ditansøgningsmateriale med AI
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00