Her er dine muligheder

De dagpenge du modtager, mens du har et arbejde eller anden form for indtægt, kaldes supplerende dagpenge. Det er dagpenge som kan supplere din indtægt i de uger, hvor du arbejder mindre end 37 timer.

Som udgangspunkt har du ret til op til 30 ugers supplerende dagpenge. Du kan anskue din supplerende dagpengeret som et slags klippekort med 30 uge-klip på.

Om og hvordan du forbruger af de 30 uge-klip afhænger af, hvilken type aktivitet du har. I nogle tilfælde forbruger du af de 30 uger løbende, uanset om du arbejder eller ej. I andre tilfælde forbruger du kun af de supplerende dagpenge i uger, du arbejder. Endelig kan det være, at du slet ikke forbruger af dine supplerende dagpenge grundet din aktivitetsform. Det kan du alt sammen blive klogere på længere nede på siden.

Når du er modtager supplerende dagpenge, så gælder der de samme krav om at være meldt ledig og stå til rådighed for fuldtidsarbejde, som hvis du er modtager ordinære dagpenge. Læs flere detaljer om supplerende dagpenge.

Som freelancer er du typisk hyret ind til en arbejdsopgave og modtager et honorar, som oftest er B-indkomst. Der er altså tale om et arbejdsgiver og arbejdstagerforhold, hvor arbejdsforholdene er friere i forhold til almindelige lønmodtagerforhold.

Opnår du en årlig omsætning på 50.000 kr. skal din aktivitet, i henhold til skattereglerne, som udgangspunkt omdefineres fra freelance til selvstændig bibeskæftigelse.

Modsat selvstændig bibeskæftigelse skal du ikke have et CVR-nummer som freelancer. Du kan dog godt blive bedt af en arbejdsgiver om at oplyse et CVR-nummer, for at du kan få udbetalt honoraret. I et sådan tilfælde kan du godt oprette et CVR-nummer og efterfølgende give os besked om, at du har oprettet det.

Men nu skal du så træffe et valg: Enten kan du vælge at angive honoraret via CVR-nummeret eller påføre det din egen personlige selvangivelse.

For de fleste vil det være en fordel at påføre honoraret på den personlige selvangivelse. Så vil du nemlig fortsat være registreret som freelancer i dagpengesystemet.

Det har den fordel, at du dermed kun forbruger af dine supplerende dagpenge i uger, hvor du arbejder. Du kan nemlig maximalt modtage supplerende dagpenge i 30 uger.

Som freelancer bestemmer du typisk selv, hvornår din arbejdstid placeres. Og da du jo netop kun forbruger af dine supplerende dagpenge i de uger, du arbejder, er det altså en fordel at lægge dine arbejdstimer i så få uger som muligt.

Et eksempel: Du skal arbejde 10 timer på en opgave. Hvis du vælger at dele din arbejdstid op i 5 timer den ene uge og 5 timer den efterfølgende uge, så vil du forbruge to ugers supplerende dagpenge.
Hvis du derimod arbejder alle ti timer i samme uge, vil du kun forbruge én uge af dine 30 ugers supplerende dagpenge.

Når a-kassen skal udbetale supplerende dagpenge til dig, så har vi brug for at vide hvor mange timer, dit arbejde svarer til. Du vil dog som regel opleve, at du får et aftalt honorar fra arbejdsgiver uden angivelse af, hvor mange timer opgaven kræver af dig. Så hvordan finder vi så ud af, hvor mange timer dit arbejde svarer til?
Der bruger vi en fast omregningssats, som staten har bestemt. Den aktuelle omregningssats kan du se nederst på denne side.

Rent lavpraktisk så tager vi dit honorar og dividerer med omregningssatsen, og resultatet svarer så til det antal timer, som skal modregnes i din udbetaling af supplerende dagpenge.
Sagt med andre ord: Hvis du kender størrelsen på dit honorar, skal du altså ikke holde regnskab med, hvor mange timer du reelt arbejder, da det udelukkende er honorarets størrelse, der har betydning for, hvor meget du kan få udbetalt i supplerende dagpenge.
Det er vigtig, at du oplyser timerne på dit ydelseskort for den måned du har udført arbejdet, også selv om du måske først modtager betalingen for arbejdet senere.

Husk også, at i de uger hvor du får udbetalt dagpenge eller supplerende dagpenge, så skal du opfylde kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

En fritidsbeskæftigelse er en slags ”overskudkategori” for aktiviteter, som hverken anses for at være lønmodtageraktivitet, freelance, selvstændig bibeskæftigelse eller formueforvaltning, hvor det primære formål er at tjene penge. Du må dog gerne tjene penge på en fritidsbeskæftigelse.

Med en fritidsbeskæftigelse kan du hverken bruge eventuelle indtægter til genoptjening af en ny dagpengeperiode eller en forlængelse af den eksisterende periode.
Alle de timer, du arbejder med din fritidsbeskæftigelse, skal trækkes fra den månedlige dagpengeudbetaling. Det er derfor vigtigt, at du oplyser de timer, som du bruger på aktiviteten, på dit ydelseskort.

Til gengæld forbruger du ikke af de uger, du kan være på supplerende dagpenge, når du har en fritidsbeskæftigelse. Og du kan have beskæftigelsen i hele din dagpengeperiode.
Som udgangspunkt har du ikke et CVR-nummer, når der er tale om fritidsbeskæftigelse. Der er dog undtagelser:

Har du et CVR-nummer og er involveret i et deltidslandbrug, står for drift af din egen udledningsejendom, ejer fredskov, ejer en vindmølle eller er biavler, så kan der også være tale om fritidsbeskæftigelse, hvis en række betingelser er opfyldt. I det tilfælde anbefaler vi, at du kontakter os.

Hvis du har en personlig ejet mindre virksomhed, også kaldet PMV, kan den enten anses for at være en fritidsbeskæftigelse eller en selvstændig virksomhed. Det kommer an på, hvordan du indberetter indtjeningen til Skat.

Hvis du indberetter dine indtægter som ”anden personlig indkomst” på din selvangivelse hos Skat, vil din PMV blive anset som fritidsbeskæftigelse i dagpengeregi.

Hvis du derimod indberetter dine indtægter og eventuelle tab til Skat som over- og underskud fra selvstændig virksomhed, så virksomheden bliver beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed, ja, så vil virksomheden i dagpengeregi blive anset som selvstændig bibeskæftigelse.

For at en aktivitet kan være formueforvaltning, skal der være et erhvervsmæssigt formål – det vil sige, at du har tænkt dig at tjene penge. Derudover er det en betingelse, at du har eller har haft arbejde forbundet med aktiviteten.

En aktivitet, der anses for at være formueforvaltning, opfylder ofte betingelserne for at kunne betragtes som selvstændig bibeskæftigelse. Den væsentlige forskel mellem formueforvaltning og selvstændig bibeskæftigelse er den personlige arbejdsindsats.

Ved formueforvaltning klare regler for, hvor meget arbejde du må have i virksomheden:

• Du må højest arbejde fem timer i virksomheden om måneden.
• Du må ikke deltage direkte i virksomhedens drift – man kan sige, at du er passiv ejer af virksomheden eller kun har begrænset administrativt arbejde. Det kunne fx være, hvis du ejer en bortforpagtet virksomhed eller har lejeindtægter fra en udlejningsejendom, du ejer.

Der er nogle fordele ved formueforvaltning:

• Du forbruger ikke af de uger, du kan være på supplerende dagpenge.
• Du bliver ikke modregnet i dagpengene for de fem eller færre timer, du arbejde i virksomheden pr. måned.
• Og så kan du beholde aktiviteten hele perioden, hvor du kan få dagpenge.

Til gengæld kan du hverken bruge indtægter fra formueforvaltning til genoptjening af en ny dagpengeperiode eller en forlængelse af den eksisterende periode.

Ofte vil man have et CVR-nummer tilknyttet sin aktivitet, når det drejer sig om formueforvaltning. Det er dog ikke et krav at have et CVR-nummer for, at aktiviteten kan anses som formueforvaltning, da mange forvalter deres egen formue – herunder køber og sælger aktier, anparter, obligationer eller lignende værdipapirer – uden at være CVR-registreret.

Som med alle andre former for aktiviteter så skal du i de uger, hvor du får udbetalt dagpenge eller supplerende dagpenge, opfylde kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.