1. søndag i advent: Året skudt i gang med en rigtig gave

Den 1. januar 2025 vågnede vi op til et ægte fremskridt.

Fra den dag skulle vores studiemedlemmer over 30 år ikke længere aldersdiskrimineres. De kan nu være gratis a-kassemedlemmer præcis ligesom dem under 30. Hvorfor det overhovedet har været anderledes, er et åbent spørgsmål.

Og det batter virkelig noget. MA har lige nu i omegnen af 800 studiemedlemmer over 30 år, som altså nu kan bruge SU’en på bøger i stedet for a-kasse-kontingent … det er da meget godt.

Vores forkvinde Helene Caprani kvitterede da også for den meget længe ønskede ændring af reglerne😊

”Vi har i årevis talt for en afskaffelse af den urimelige aldersdiskrimination. Det er meget tilfredsstillende, at Folketinget endelig har ryddet denne forskelsbehandling af vejen. Og så kvitterer jeg for forenklingen i sig selv. Antallet af regler på a-kasse-området er alt for stort, og de er svære at gennemskue. Nu bliver det lettere for de studerende, når reglerne er de samme for alle.”

Arbejdet fortsætter
Men selv om Helene tillod sig et regel-smil på årets første dag, hviler hun ikke på laurbærrene – for der mangler jo ikke tossede regler at luge ud i. Det samlede hun hårdt og kontant op på i sin klumme den 21. november. Tjek den ud – og grin og græd alt efter temperament.

Lyt til en podcast for dig, der snart er færdiguddannet

Husk at anmelde os