Events & arrangementer - MAGI

Svend Brinkmann: Hvad er det meningsfulde arbejdsliv?

Det moderne arbejdsliv er præget af omskiftelighed, optimeringskrav og social acceleration. Derfor efterspørges mennesker, som er fleksible, omstillingsparate og innovative. Men langt fra alle kan leve op til disse krav, og flere og flere lider af arbejdsrelateret stress.

På dette webinar spørger Svend Brinkmann, hvordan vi kan indrette et arbejdsliv, der i højere grad tager højde for menneskelig mangfoldighed, og som derfor er mere meningsfyldt for flere. Der skal være plads til kreative individer, der tænker ud af boksen og forandrer verden, men også til folk med kompetencer til at vedligeholde den verden, vi lever i. Svend Brinkmann er medredaktør på bogserien ”Arbejdslivets dilemmaer”, der sætter fokus på arbejdslivet og dets mange dilemmaer, der i hverdagen kan blive benspænd for et meningsfuldt arbejdsliv.

Oplægget såvel som bogen har ikke til hensigt at pege på, hvad problemerne er og give den endegyldige sandhed til løsningen. For de svar findes ikke. I stedet ønsker Svend Brinkmann at anspore til samtaler om, hvad vi vil med det moderne arbejdsliv – og hvordan vi sammen og hver for sig kan skabe meningsfuldhed med arbejdslivet.

Uagtet vores forskellige perspektiver, afhængig af branche, arbejdsplads, stilling og position, er fælles for os alle, at vi må forholde os til vores arbejdsliv som en livsopgave og et eksistentielt grundvilkår.

Teknisk info
Dette er et webinar. Du modtager en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer.

10. dec

16:00 - 17:00

Sted

Online

Tilmeldingsfrist

10. dec 2025, kl. 15:00

Deltagerantal

LP pladser tilbage ud af MP

Du vil møde
Professor, foredragsholder og forfatter
Svend Brinkmann
Aalborg Universitet
Fra MA deltager
Karriererådgiver
Pia Knudsen
Lyt til en podcast for dig, der snart er færdiguddannet

Husk at anmelde os