Julen er hjerternes fest, siges der, og forventningerne til en hyggelig julemåned er store. Men faktum er, at mange er pressede i december. For midt i gaveræs, maratonhygge og juleknas skal mange studerende også læse til eksamen.
Du får her et par tips til, hvordan du kan skrue ned for stressen:
Hvis du både skal til adventshygge, luciaoptog og tre julefrokoster, købe gaver og læse op til eksamen, kan du godt blive presset. Så sig til familien, at du skal læse til eksamen, og at du derfor må skrue lidt ned for de julede arrangementer.
Eller flere. Eller færre. Beslut dig på forhånd for, at de her dage holder du helt eksamensfri og gør det, du har lyst til. Når du har taget beslutningen på forhånd, skal du ikke løbende gå og forhandle med dig selv og have dårlig samvittighed over at holde sjat-fri.
Hvis du fx skal op i flere fag, så overvej hvor vigtigt det er at få gode karakterer i alle fag. Måske kan du prioritere nogle eksaminer over andre? Når du læser på uni, betyder karakterer meget. Men når du kommer ud på arbejdsmarkedet, betyder karakterer meget lidt. Det er slet ikke nødvendigt med topkarakterer, så igen: Skru ned for forventningerne!
Aftal med dig selv, at du skal gøre mindst én god ting for dig selv hver dag. Om det er at bestille take away til aften, gå en tur i solen eller se en god film, så husk at prioritere de ting, der gør dig glad! Det får du energi og overskud af.
Spørg din bror eller din far, om du kan være med i deres gave til din mor og de andre, som du også gerne vil glæde med en gave til jul. Sådan kan I hjælpe hinanden, når tiden er knap.
Pas godt på dig selv 😊