Det kan være en god idé at huske at registrere din indtægt og dine fradrag på årsopgørelsen. Så sikrer du nemlig, at du hverken betaler for meget eller går glip af penge. Moneymum tipper dig her om 8 ting, du bør kontrollere på din årsopgørelse, og hvordan du bærer dig ad.
Sørg for, at alle dine indkomster er registreret korrekt fra fx din arbejdsgiver, a-kasse eller SU. Husk også at medtage eventuelle indtægter fra deleøkonomi, såsom udlejning af bolig eller bil. Hvis alt ser korrekt ud, behøver du ikke at rette din årsopgørelse.
Her retter du det:
Fradrag er beløb, du kan trække fra din skattepligtige indkomst – og det betyder, at du skal betale mindre i skat. Hvis du ikke får registreret dine fradrag korrekt, risikerer du at betale for meget i skat.
Det er ikke alle fradrag der automatisk videregives til Skattestyrelsen. Derfor er det vigtigt, at du selv tjekker efter.
Du kan få kørselsfradrag, hvis du har over 12 km. til arbejde (over 24 km. tur/retur). Det gælder alle typer lønnet arbejde med am-bidrag, fx studiejob, lønnet praktik og løntilskud.
Fradraget gælder kun de dage, du faktisk pendler. Du må ikke medregne hjemmearbejdsdage, ferie eller sygedage. Alle transportmidler giver fradrag, fx bil, tog, bus og cykel.
Har du mere end ét job? Husk at registrere og tjekke kørslen til og fra alle dine arbejdspladser!
Her tjekker og retter du det: Rubrik 51
Selvom du har forskudsregistreret din kørsel, er det vigtigt at du overfører det til årsopgørelsen, da dette IKKE sker automatisk.
Har du et eller flere lån, fx boliglån, billån, kassekreditter eller forbrugslån? Så kan du få fradrag for dine renteudgifter.
Din bank eller dit realkreditinstitut indberetter automatisk dine renteudgifter, men det er en god idé at tjekke, at alt stemmer.
Her ser og retter du det:
Her finder du det: Rubrik 44: Renteudgifter af anden gæld
Hvem er Moneymum?
Hun hedder i virkeligheden Pernille Oldgaard og er 34 år.
– er tidligere bankrådgiver og filialdirektør i den finansielle sektor og nu selvstændig økonomisk mentor
Moneymum har lavet sin egen podcast; Voksenøkonomi
Hun er en af Danmarks største fin-influencere med flere end 60.000 følgere på Instagram
… og så er hun vores nye økonomiske ekspert 😊
Betaler du kontingent til en fagforening eller A-kasse? Så kan du trække det fra i skat.
Beløbsgrænser 2024:
Her retter du det:
Du kan få fradrag for udvalgte serviceydelser i dit hjem eller fritidsbolig.
I 2024 kan du få servicefradrag op til 11.900 kr. pr. person. Du kan kun få fradrag for arbejdsløn – ikke for materialer. Servicefradragets værdi er ca. 26 %. Hvis du har betalt 1.000 kr. for en serviceydelse, sparer du ca. 260 kr. i skat.
Her retter du det: Rubrik 461 (Servicefradrag)
Hvis du rejser i forbindelse med dit arbejde og selv skal dække udgifterne, kan du få fradrag for kost, småfornødenheder og logi, hvis du er af sted i mere end 24 timer og har overnatninger væk hjemmefra.
Du kan enten trække dine reelle udgifter fra eller få fradrag efter statens takster. De er på 574 kroner om dagen til kost og 246 kroner til logi (2024). Det samlede fradrag må dog ikke overstige 31.600 kr. i 2024.
Hvis din arbejdsgiver dækker dine omkostninger (det berømte ”25%-fradrag”), er du fortsat berettiget til at fratrække 25 % af standardsatsen for kost. Det svarer i 2024-tal til 143,5 kr. per døgn, og du skal ikke fremvise dokumentation for dit forbrug.
Her retter du det: Rubrik 53 (Rejseudgifter)
Indbetaler du selv til en pensionsordning?
Din bank eller dit pensionsselskab indberetter automatisk beløbene til Skattestyrelsen, så du behøver ikke selv at tilføje dem på din årsopgørelse.
Her tjekker du det: Felt 347 (Indskud på arbejdsgiveradministreret alderspension, gruppeliv m.v., fratrukket i din løn)
Donerer du penge til en velgørende organisation godkendt af Skattestyrelsen? Så kan du få fradrag!
Så meget kan du få: Op til 18.300 kr. (2024)
Du kan ikke selv indberette beløbet. Det skal den velgørende organisation gøre. Derfor skal du oplyse dit cpr-nr. til foreningen for at få automatisk fradrag. Det kan du gøre på foreningens hjemmeside eller ved at ringe til dem.
Her tjekker du det: Rubrik 55: Gaver til godkendte foreninger mv.