Budgetvenlig madplan vol. 9 med Anna Bartels

Så er Anna igen klar med endnu en lækker og budgetvenlig madplan, hvor to personer kan få aftensmad en hel uge. Anna fortæller, at man sagtens kan købe dansk eller økologisk på budget, og det afspejler sig da også i indkøbslisten nedenfor. Velbekomme og god fornøjelse. 

 

Aftensmad til en uge til to personer for 357 kr.

Mandag: Nøddepostej med simpel salat (salatblade vendt i balsamico) 

Tirsdag: Vegetar karry med græskar, kikærter og kokosmælk 

Onsdag: Rester af karry 

Torsdag: Porretærte 

Fredag: Svampetoast + simpel salat (salatblade vendt i balsamico) 

Lørdag: Åben lasagne med græskar, stracciatella og brunet smør 

 

Her er din indkøbsliste:

  • 3 porrer 
  • 1 gulerod 
  • 5 fed hvidløg 
  • 3 cm frisk ingefær 
  • 2 butternut squash/hokkaido 
  • 350 g champignon 
  • 5 æg 
  • 1/2 liter fløde 
  • 1 kugle mozzarella 
  • En pose hasselnødder (2 dl) 
  • 1 æble 
  • 1 pose blandet salat 
  • 1 dåse kokosmælk 
  • Et lille glas peanutbutter (du skal bruge 2 gode spsk) 
  • 140 g tomatpure 
  • 2 dåser kikærter 
  • 1 øko citron 
  • 1 blok smør 
  • Parmesan 
  • Frisk rosmarin 
  • Lækkert brød 
  • Lasagneplader 

Hvem er Anna?

Jeg elsker at lave mad, og mit hoved er altid fyldt med ideer. Jeg laver opskrifter, som ikke kræver oceaner af tid i køkkenet eller vilde skills og dyre køkkenmaskiner. Noget alle kan være med på med ingredienser, der kan købes i almindelige supermarkeder. Simpel mad og god smag er vigtigt.

Jeg er 28 år og bor i København. Jeg er uddannet i kommunikation og kører mit lille madunivers ved siden af mit arbejde som kommunikatør.

Ingredienser du har i forvejen:

  • Fuldkornsris 
  • Tørret spidskommen, muskatnød og gurkemeje 
  • Balsamico 
  • 1 løg 
  • 1 grøntsagsbouillon 
  • Mel 

 

Følg med på Instagram, og se hvordan Anna laver vegetarkarry med græskar, kikærter og kokosmælk til to dage og mange andre lækre opskrifter til din aftensmad.     

Værsgo – og velbekomme 😊    

Lyt til en podcast for dig, der snart er færdiguddannet

Husk at anmelde os